User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

15 marts 2021

Musik i dansk og tilbud fra forlagene

I går delte jeg på facebook, at der er en ny hjemmeside, som laver materiale til skolerne, nemlig kopimappen.dk. Jeg delte i indskolingsgruppen et opslag de havde lavet med et materiale omkring malerier til brug i dansk/billedkunst, og det satte tanker i gang hos mig i aftes. 

Lige for tiden må vi ikke synge, så vores elever har ikke musik. Men måske kunne man godt bruge en enkelt lektion indimellem, hvor vi i dansk arbejdede med nogle forskellige sange. Jeg har derfor lavet et materiale, som jeg kalder Sang, sans, skriv. Der er 4 arbejdsark til hver sang. Første side er før de får at vide, hvilken sang der skal arbejdes med - det er en 'smag på sangen' side, hvor de skal bruge deres sanser og associationer og notere ned omkring et enkelt ord. Herefter lyttes til sangen (der er link i vejledningen til hver sang), hvorefter de sidste 3 sider kan laves. Sangen kan selvfølgelig fortsat spilles, mens eleverne arbejder.
Jeg er ikke musiklærer, så er totalt på udebane. Men jeg tænker nu alligevel, at materialet godt kan give mening i denne tid. Målgruppen er indskolingen, måske de yngste på mellemtrin også kan være med. Der er indtil videre lavet materilae til Jeg ved en lærkerede, Solen er så rød mor og Jeg er en glad lille cowboy.Materialet kan findes på Emner under Marts 2021.


Forleden dag havde jeg en samtale med et par lærere omkring opgaver til bøger, som vores elever læser. Og jeg tænkte, at det måske var en ide at forsøge at nedskrive nogle af det steder, hvor I gratis kan finde opgaver og andre tilbud fra forlagene.

Opgaver til bøger - klar til print
Kan ikke udelukke der er en side eller to mere, skal nok opdatere, hvis jeg kommer i tanke om dem.

Tilbud om kurser/webinarer - gratis
Alinea - Smag på fag: https://www.alinea.dk/smag-paa-fag - der er f.eks. Smag på fag i dansk den 6. maj, hvor jeg allerede har tilmeldt mig.
Gyldendal: Her kan du se tidligere afholdte webinarer http://gukurser.videomarketingplatform.co/afholdte-online-kurser og kommende webinarer https://gyldendal-uddannelse.dk/kurser-og-events/kurser

Ingen kommentarer:

Send en kommentar