User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

20 august 2022

Differentieret læsning - læsemodul

Det er ingen hemmelighed, at jeg er stor fan af differentieret læsning og har arbejdet med det i alle de år jeg har været lærer. Det har jeg tidligere skrevet om på bloggen gennem årene. Nogle gange kan jeg tænke for mig selv, hvor jeg havde været i min lærerprofession, hvis ikke jeg var kommet i det team, som jeg endte i dengang i februar 2006...

I går havde jeg arrangeret at Carina Kaltoft og Malene Meyer kom forbi CFU i Aalborg for at afholde kursus om deres bog Læsemodul. Da jeg læste den i foråret var jeg solgt - den talte så meget ind i mit lærerhjerte at jeg vidste, at det måtte jeg forsøge at få lavet et kursus om. Jeg deltog selvfølgelig selv i kurset og skrev masser af notater. Det var et af de bedste kurser, jeg tror jeg har været med til. Og som en deltager på kurset sagde: "Det her burde alle i indskolingen høre." Og jeg kan kun være enig - det taler virkelig ind i et lærerhjerte, at der er fokus på differentiering, men uden at det bliver en uoverskuelig opgave, som det jeg og mit team nok praktiserede dengang vi startede med differentieret læsning. 

Har du ikke læst Læsemodul endnu, og er du interesseret i differentieret læsning i indskolingen men ved ikke helt hvordan du skal gribe det an, så kan jeg varmt anbefale dig at læse bogen. På Lærergnister kan du desuden finde kopiark og forslag til bøger. 

Læsemodul er en struktur/metode, hvor eleverne deles i grupper af 4-6 elever. 2 gange om ugen er der læsemodul, hvor læreren læser med hver gruppe i ca. 15 minutter. Imens laver resten af klassen værksteder (stationer, eller hvad man nu kalder dem). Det er vigtigt, at timerne lægger fast. De kan selvfølgelig flyttes, hvis der sker noget utraditionelt en uge, men som enten Carina eller Malene sagde: "Det skal på skemaet. Måske kan man skifte brikken med dansk ud, så der står læsemodul på skemaet, så alle ved, hvornår det sker." Og det synes jeg er en god pointe.

Ift. værkstederne er der mange muligheder. Man kan koble dem med stationsundervisning, hvis man har været så heldig at opleve et af Louise Duus Skovbjergs oplæg på CFU. Louise er pædagogisk konsulent hos CFU UCL og har holdt kurser om stationsundervisning de sidste par år. Falder du over et af hendes kurser, kan de varmt anbefales. Louises udgangspunkt for stationsundervisning er differentieret værksteder, som (kan) tager udgangspunkt i den tekst, som læsegruppen læser. 

Malene og Carina skeler til The daily 5, som du kan blive meget klogere på, hvis du søger på det. Der findes også en bog med titlen, som jeg desværre selv endnu ikke har læst - men har haft den på ønskelisten længe. The daily 5 består af: Listen to reading, word work, work on writing, read to someone og read to self. Ud fra disse områder kan man så strukturere sine værksteder og fx ende op med: læseværksted med lærer, skuffeværksted/kreativt værksted, skriveværksted, frilæsning/litteraturværksted, udeværksted/biblioteksværksted - og en hel masse andre muligheder. 

I bund og grund handler det om, at skabe værksteder, som eleverne kan sidde med selv - det er især relevant, hvis man ikke har en ekstra voksen i klassen. Men bogen lægger nu op til, at der altid er to voksne, når der arbejdes med læsemodul. Værkstederne laves i grupper, men behøves ikke at være samarbejdsskabende - det kan være opgaver de kan sidde alene med i gruppen. Man kan også indtænke relativt simple værksteder. Man skal ikke være bange for at have et tegneværksted, hvor der farvelægges illustrationer eller mandalaer. Eller et simpelt spilværksted. 

På kurset blev der selvfølgelig spurgt ind til det her med bøger og bøger i forskellige sværhedsgrad. Hvad gør man, hvis man ikke har den mulighed? Hvis man ikke har et lager af bøger på depotet, først skal til at samle sammen, men gerne vil i gang her og nu. Man bruger det man har. Plejer man at bruge Den første læsning, så brug den - men i læsegrupper. Den fælles klasseundervisning hvor alle læser den samme side i læsebogen eksisterer ikke i Læsemodul. I stedet arbejder læsegrupperne i det tempo, som passer dem. Det betyder, at nogle læser hurtigere i læsebogen end andre grupper. Og det vil være forskelligt hvad den enkelte gruppe snubler over i læseteksten og dermed hvad den enkelte gruppe modtager af læseundervisning i gruppen. Og den gruppe der endnu ikke er klar til Læsefidusen læser i noget andet, eksempelvis en helt lydret bog, hvor der kan arbejdes mere i dybden med bogstaverne lyd og syntese. 

Det vigtigste i en læsegruppe er, at de sider, som læsegruppen når at læse højt i dagens læsemodul, er lektien derhjemme. Der læses aldrig sider, som de ikke først har læst i læsegruppen. Så når man at læse side 6-9, så er det læselektien derhjemme. Og så er det selvfølgelig en god ide at sørge for, at eleverne har frilæsningsbøger som passer dem, så de har ekstra bøger at læse i derhjemme.

Jeg skrev næsen 6 siders notater til kurset, så ovenstående er jo blot en lille brøkdel af alt det jeg noterede. Det vil blive alt for omfangsrigt at nedskrive alt. Men har du spørgsmål så spørg bare. Eller besøg facebookgruppen Foldebøger i undervisningen hvor Carina og Malene også lægger opslag op omkring Læsemodul. Og bor du i CFU UCN område er du selvfølgelig også altid velkommen til en vejledning på CFU. :-)

04 august 2022

Plan for den første tid i klassen

Der har været meget stille på bloggen længe. Jeg er her stadig, og de fleste har sikkert også set mig være aktiv på facebook eller skrevet til mig og fået svar. :-) Og heldigvis forsvinder bloggen og materialerne jo ikke, fordi jeg ikke får skrevet noget nyt. 

Men nu banker et nyt skoleår på døren. Og måske får jeg lavet nye materialer. Jeg har allerede en ide, jeg godt kunne tænke mig at få lavet, så må vi se, om jeg får styr på den. Dette skoleår får jeg de første uger lov til at være med på sidelinjen på 1. årgang på min skole. Det glæder jeg mig til. Og hvem ved, måske det fører nye ideer med sig.

På CFU havde jeg i dag en vejledning med en lærer, som skal starte 2. klasse. Og jeg bliver bare nødt til at sige det - jeg ELSKER de vejledninger jeg har med lærerne i det nordjyske. Det giver mig så meget energi at få vendt tingene med de lærere der kommer, så de føler de går derfra med enten en plan for en struktur i dagligdagen, inspiration til årsplanen eller information omkring nye materialer, de overvejer at indkøbe. 

I dag handlede snakken mest om, at få lavet en struktur for ugen, som kan være nogenlunde fast den første tid. Dels fordi det er børn i indskolingen, og her er struktur og genkendelighed altid godt, dels fordi vedkommende er forholdsvis ny lærer i indskolingen og dels fordi det er en klasse, som har brug for en helt fast struktur til at starte med. 

I grove træk lavede vi denne plan: LINK Tirsdag er altid 'uforudsigelig', dvs. en fagdag hvor der primært er fokus på litteraturundervisning og kreativt arbejde med det. Ugens øvrige dage har mere eller mindre ens struktur.

Læs og værksted: Klassen deles i 4 grupper. Læreren læser med en gruppe fordelt over de 4 dage, og de andre grupper laver eksempelvis mandala, træning af bogstaver (skrivning), læs selv (eller et spil). Se eventuelt på planen, hvor jeg har forsøgt at synliggøre det. I starten er 'værkstedet' alle 20 minutter, men hen af vejen kan der eventuelt arbejdes i 2 x 10 minutter. Der kan også ændres i værkstederne løbende, men her i starten var det vigtigste, at det er noget eleverne kan sidde med selv og finde ro i. 

Tid til at læse og skrive er hæfte fra Alinea, som læreren påtænker at købe. 
Stjerneskud er fra dansklærerforeningen og egentlig bogen fra sidste år, som klassen ikke er nået så langt i, så den er oplagt at inddrage - især i starten af skoleåret. 

Forfatterhæfte/skrivning kan i princippet være hvad som helst. I dette tilfælde påtænker læreren at starte med Forfatterhæfte - hvem, hvad, hvornår, som kan findes HER (scroll ned til 5/5-19), hvor de i starten følges ad til at udfylde hvem, hvad osv, og så lade eleverne selv skrive. Og dem der har brug for det, sætter læreren sig sammen med. Senere vil vedkommende bruge 'Lad mig høre' materialet som er lavet til hemmelig lektie (kan findes HER scroll ned til 13/5-20).

Ugens professor/fremlæggelser er der helt sikkert andre som er bedre til at forklare end mig. I bund og grund handler det om, at vende eleverne til at stå fremme og præsentere noget. I starten kan det være selvvalgt emne, senere har læreren måske bestemt. Det kan også være at man har øvet sig på noget højtlæsning, og fremviser. Eller måske et lille skuespil. Mulighederne er mange. 

Tirsdag har læreren fagdag, og det giver så fede muligheder for at arbejde med litteraturundervisning og virkelig fordybe sig i noget kreativt. Men det kan også være et maleri, pressefoto, digt eller en sang der arbejdes med. Desuden giver sådan en dag gode muligheder for at tage ud af huset. Så her er der mange muligheder.

Alt i alt fik vi lavet en god struktur og plan. Og når læreren kommer til efterårsferien, kan der kigges på planen og justeres på indholdet, hvis der er behov for det. 

Måske der er elementer af planen, som du kan bruge i din klasse?

30 april 2022

Diversitet og repræsentation

Fredag den 22. april blev der i Aalborg kommune afholdt en diversitetsdag, hvor ca. 100 elever var samlet i løbet af formiddagen og havde fokus på diversitet og hvilke ændringer, de gerne godt kunne tænke sig, at der kom på skoleområdet. Om eftermiddagen var der planlagt en paneldebat på hovedbiblioteket, som jeg deltog i. I debatten deltog politikkere og repræsentanter fra Aalborg Fælleselevråd, Ungebyrådet samt LGBT.dk - det hele under kyndig vejledning af Mizz Privileze. Efterfølgende fortsatte de unge i Huset på Gl. Kongevej, og jeg har hørt, at de havde en fantastisk aften.

Men tilbage til paneldebatten og de unges tanker i forbindelse med diversitetsdagen. Det var en fornøjelse at deltage i, og jeg er oprigtigt ked af, at der ikke var flere deltagere på tilskuerpladserne. For de unge har noget på hjertet, og har gode pointer ift. skolen og det de mødes med. En del af snakken handlede om køn, lgbt+, kønsnormer, mv. Men i bund og grund handlede diversitetsdagen om alle - at alle har ret til at have det godt i skolen og blive accepteret for den man er, hvilket Mizz Privileze pointerede flere gange under debatten. Og det kan jeg kun bakke op om!

Som nævnt handlede en del om kønsaspektet, og her har de unge mennesker altså nogle gode pointer. Jeg kan ikke huske, hvem der sagde det, men som en sagde: "Det er ikke os (børnene), det er de voksne - det er de voksne, som er med til at opretholde normerne for køn." Eksempelvis i udtryk som 'vilde drenge', 'det er drengene', 'de stille piger'. Helt lavpraktisk blev der også talt om toiletter. Der er åbenbart mange skoler, som bruger drenge- og pigetoiletter, hvilket for mange af deltagerne ikke helt gav mening. Det er jo bare et toilet? Og vil man gerne beholde opdelingen på skolen, kan man måske blot have et toilet eller to, som blot hedder toilet og kan bruges af alle - større problematik behøves der såmænd ikke opstå omkring det. 

Jeg forsøgte at skrive noter undervejs, så her kommer et par af mine noter fra debatten:
- brug for en voksen at tale med på ens skole
- lgbt+ ind i undervisningen - i materialer, i mobbeplaner, mv.
- temadage, temauger med pride/diversitet
- kønsneutrale toiletter
- fokus på på opdeling i køn i forbindelse med opgaver - hvorfor? 
- vil gerne have en prideuge på alle skoler i Aalborg kommune (ønske fra de unge menneskers arbejde om formiddagen)
- der skal også fokus på foreningslivet, så det ikke kun er en skoleting - tage fat i de store organisationer og tale fællesskab og trivsel
- der er brug for at lærere og pædagoger bliver opkvalificeret - i den forbindelse nævnte en af politikkerne; at et samlet lærerkollegie sætter sig ned og sammen snakker om emnet og opdaterer sig på emnet
- elevrepræsentanterne i skolebestyrelserne - bring emnet ind på disse møder og få skolebestyrelserne med i arbejdet
- lgbt+ er et fagområde, et perspektiv man skal have med i sin undervisning og hverdag

Som I kan se kom debatten vidt omkring. Men der er ingen tvivl om, at vores børn og unge mennesker er et helt andet sted i denne debat end 'vi voksne'. Og vi bliver nødt til at lytte til dem og det der sker omkring dem. Måske er det tid for, at I på jeres skole tager nogle snakke og husker at inddrage eleverne i, hvad de tænker. En af mine kolleger nævnte i løbet af ugen, at måske burde vi som skole have en lgbt+-vejleder for at vise, at vi skal og vil være en tryg skole for alle elever, hvilket peger ind i første punkt ovenfor - at de unge efterlyser en voksen at tale med på skolen. Og så er det måske relevant, at vi som lærere tager et kritisk blik på de materialer, som vi bruger med eleverne. Hvordan er repræsentationen i dem? Og her tænker jeg ikke kun ift. køn, men også ift. hudfarve, udseende og handicap. Der er en tendens til alt for mange materialer, med tynde, hvide hovedpersoner...

Kender du faghæftet for "Sundheds- og Seksualundervisning og familiekundskab" (forkortet SSF)? Har du nogensinde læst i det? Vidste du, at der er to kompetenceområder - "Sundhed og trivsel" og "Køn, krop og seksualitet", og at der er kompetencemål efter 3., 6. og 9. klasse? Hvis du har læst det, er du en af de få, som har. Undersøgelser viser nemlig, at lærerne ikke har læst dette faghæfte eller er opmærksom på de to kompetenceområder. Sundhed og trivsel føler de fleste skoler sig ret gode til at dække ind. Men punktet omkring Køn, krop og seksualitet har meget ringe vilkår i skolen. Det har STUK besluttet at der skal gøres noget ved, og CFU Danmark er derfor i fuld gang med at planlægge bl.a. kurser til opkvalificering på området, så forvaltninger, skoler, lærere og pædagoger kan sætte fokus på emnet. Til efteråret går hjemmesiden ssfkompas.dk i luften. Det bliver en side, hvor lærere og pædagoger kan vælge emne, klassetrin osv. og finde materialer, som kan bruges - materialer som enten er fra CFU eller fra andre aktører som Sex & samfund og Børns vilkår. Hjemmesiden er åben allerede nu, idet man allerede nu kan tilmelde sig til at afprøve kurserne til efteråret som pilotprojekt. Og det koster ikke en krone at deltage i kurserne. 

Sidder du derfor nu og har læst dette indlæg, og tænker at det kunne være noget for din skole at blive opkvalificeret og blive klogere indenfor SSF-området, så tag linket til ssfkompas.dk med forbi din skoleleder og spørg, om det ikke er noget, I som skole skal sætte fokus på. For I har helt sikkert allesammen elever på jeres skole, som vil blive glad, hvis deres lærere og pædagoger blive mere bevidste om, hvad de gør i undervisningen og hvorfor. 

Det blev et langt indlæg, men det er også et virkelig vigtigt emne. Jeg vil slutte med, at I lige får en bid af det show/foredrag, som Mizz Privileze sluttede debatten af med. Jeg kan varmt anbefale jer at høre dem, hvis I får mulighed for det engang eller hyre dem til et oplæg på jeres skole. De har noget vigtigt på hjertet. 



13 april 2022

Fif til Google drev

Det slog mig lige, at jeg ikke har lavet et blogindlæg om den IT-vejledningsside, som jeg har lavet med en god kollega fra CFU. Jeg tror jeg har delt linket til siden i facebookgruppen, men synes egentlig hjemmesiden, har fortjent sit eget blogindlæg.

Mark Holler som jeg arbejder sammen med på CFU er IT-vejleder på Sofiendalskolen i Aalborg, og jeg er IT-vejleder på Vejgaard Østre Skole. Vi har længe talt om, at vi gerne ville lave en hjemmeside med små videoer, der viser, hvordan man gør forskellige ting i eksempelvis Google slides og Google sheets. Men også hvor der hen af vejen kan blive delt andre videoer, f.eks. om programmer på Skoletube.

Du finder hjemmesiden IT-vejledning lige HER. Der er pt. videoer til Drev, Slides, Sheets, Docs og Sites. Derudover er der lavet en enkelt video omkring Stop Motion Studio fra Skoletube, og hvordan man får det i gang på en chromebook. Desuden en Tips og Tricks med tips til især genvejstaster eller andet. Så, har du fået en chromebook i hånden for første gang og ikke helt ved, hvad du gør, så kig forbi. Eller måske har du brugt en chromebook gennem nogle år, men er stadig i tvivl om du får udnyttet alt hvad du kan - så er siden helt sikkert også for dig.

Er der ting, som du gerne vil lære, hvordan man gør, så skriv meget gerne til mig, så ser vi, om det er noget vi kan lave en video om. 

Den sidst nye video jeg lige har smidt op, deler jeg også lige her. Det er nemlig et ret smart tip til, hvordan man kan lave 'blank' skærm, når man er i gang med en præsentation. Og hvad gør man, hvis man gerne vil bruge en laser for at gøre eleverne opmærksomme på et bestemt sted i præsentationen? Det er der også råd for.

29 januar 2022

Lav skrivefelter på PDF

Jeg lavede sidste år i januar et indlæg om, hvordan man kan skrive på en pdf. Det kan du se HER. Men hvad nu, hvis man gerne vil lave skrivefelter på en pdf? Det spørgsmål fik jeg af en kollega i går og i første omgang afviste jeg ham, og viste de samme muligheder på førstnævnte indlæg. Jeg ved, at man kan lave skrivefelter med Adobe, men det er ikke en mulighed for os. Da han var gået tænkte jeg alligevel, at jeg hellere måtte søge lidt på det. Og sørme om jeg ikke fandt en mulighed, som jeg ikke selv lige havde overvejet. Med PDFescape, er det muligt at lave skrivefelter på PDF, og det kan ovenikøbet gøres uden at man skal være logget ind. 

Jeg vil ikke anbefale at man bruger siden til private dokumenter, da du ikke har 100% styr på, om der lagres noget. Men til helt almindelige opgaver, som man blot gerne vil lave skrivefelter i, vil det ikke være noget problem. Det er forholdsvis simpelt, men det kan godt tage lidt tid afhængig af, hvor mange felter man har der skal laves. Så det er jo hele tiden en afvejning af ens tid, og om man blot kan benytte sig af mulighederne for at skrive på en pdf, som nævnt i indlægget øverst, eller om det vil fungere bedst med skrivefelter.

Jeg har lavet en video der varer 5½ minut, som viser hvordan man gør. Videoen kan ses herunder eller HER.


Psst... Det er faktisk også muligt at lave 'lås' på en pdf, så man skal bruge en kode, for at kunne låse pdf'en op. Det lavede jeg også en kort video om, som du kan se HER. Måske det kan bruges ift. noget escape room eller lignende.

PS: Kig eventuelt på de andre muligheder under menuerne. Jeg viser jo kun, hvordan du kan lave skrivefelter under form field, men du kan også indsætte tekst, billede, link, fjerne noget (whiteout), figurer, sticky notes (som kan ses i dokumentet efter download), osv. Der er mange muligheder.



10 januar 2022

Dagens hurtige tip

I får lige dagens hurtige tip. Et tip jeg selv så på Instagram forleden dag og tænkte 'hvorfor pokker har du ikke selv tænkt det noget før'. Så hvis jeg tænkte sådan, kan det være der er andre som vil gøre det samme. ;-) 

Så derfor - hvordan indsætter man tekstbokse i Slides/powerpoint, hvor man gerne vil advisere eleverne om, at det er her de skal/kan skrive? Se nedenstående video (eller se den her).

29 december 2021

Opstart efter nytår

Godt nytår til jer alle! Om få dage går det løs igen. Jeg ved nogle først starter onsdag den 5. januar, men rigtig mange starter op online mandag den 3. januar. Og så er jeg i det hele taget spændt på at se, om det forlænges eller hvad der kommer til at ske...

Lige før jul lavede jeg en online juleafslutning. Denne har jeg ladet mig inspirere af og har lavet en online opstart. Der er 5 opgaver og en 'Spot hvem der', som er et forsøg på at lave en online udgave af 'Find en der', som er en smule svær at lave online - i hvert fald i indskolingen!

I kommer direkte til præsentationen ved at klikke på billedet herunder (eller HER). På sidste side er der som sidst info til læreren, og som altid kan I jo blot springe over, hvis der er opgaver, som ikke passer jer. 
Tip: Hav præsentationen i et vindue for sig og præsentere dette vindue, så kan du skifte mellem mødet og præsentationen, og se elevernes besvarelser undervejs. Det er især handy, hvis man ikke har to skærme, og det er det vist de færreste der har...


Præsentationen er også delt på fanen 'Nytår'. Her finder I også en række filer, som kan bruges i forbindelse med nytåret. En del af disse er også lavet digitalt, da vi jo stod i samme situation sidste år. Der er bl.a. en nytårsfoldebog (som kan laves digitalt), jule/vinterfavoritter samt et ark til at lave nytårstale med de yngste.
Hvis du har lyst kan du læse mit indlæg fra sidste år, hvor nogle af ovenstående filer blev nævnt.