Ved dine forældre, hvordan de kan støtte i arbejdet med læsning?

“Det er vigtigt, at I derhjemme arbejder med forlyde, læser osv. 15 minutter om dagen.” Hvor mange af jer kan mon genkende, at I har sagt sådan en sætning til forældre gennem tiden? Jeg kan i hvert fald. Og ja, nogle gange har jeg nævnt et par konkrete eksempler, fundet en link til en video, eller lignende. Men ofte har jeg en fornemmelse af, at vi dansklærere godt kan glemme, at få vores forældre klædt ordentligt på. 

For hvordan kan man som forældre til et barn i 0.-1. klasse arbejde med lyde og læsning derhjemme?

Når vi snakker dansk og læsning i 0.-1. klasse, er lydarbejdet noget af det vigtigste at have øje for. Bogstavernes lyde er mere vigtige, end at barnet kan benævne bogstavernes navn. Man kommer ikke langt i læsningen, hvis barnet kan sige bogstavernes navne, men ikke kender lydene for dem, så de kan sættes sammen til et ord.

Et bogstav har et navn, en lyd og en form. Når vi skal forsøge at hjælpe elever der har brug for et skub, er det vigtigste at sætte fokus på lydene og derefter koble det på en form. Selve bogstavets navn kan ikke bruges, når vi læser. Eksempel: bogstav k; navn = kå, lyd = /k/, form =k – når vi skal læse ordet ko, har barnet brug for at sige /k/ + /o/ og ikke kå + o, for det giver ikke mening.

Så hvilke ideer kan man give forældrene, som kan hjælpe dem med at være opmærksomme på bogstavernes lyde i dagligdagen?

• Tag udgangspunkt i lydene når I taler om ting. Fx ved middagsbordet, hvor man spiser pasta – hvilken lyd starter pasta med? På gåturene hvor man ser et træ – hvilke lyd starter træ med? Hus – hvilken lyd starter hus med? Fjernsyn – hvilke lyd starter fjernsyn med? Når barnet bliver god til forlydene (dvs. kun den første lyd i ordene), kan man begynde at lytte efter udlyde. Vi sidder i en sofa – hvad lyd ender sofa på? Der kører en bil – hvilken lyd ender bil på? Nogle lyde er ikke standardlyde, men har en betinget lyd. F.eks. slutlyden i pige, løbe, læse, huse. Hvis barnet her siger, at det ender på ø, er det i princippet ok, for det lyder som et ø - der er tale om schwa-lyden /ə/. Her kan man så snakke om, at vi har et bogstav i alfabetet, som kommer til at lyde som /ə/ når det står til sidst i et ord, og at det er e.
• Man kan også lege ”skibet er ladet med” – skibet er ladet med noget der begynder med lyden /s/ og barnet skal så kigge rundt og finde ting der begynder med den lyd.
• Et vendespil med billeder kan fx bruges til, at man skal lave stik der starter med den samme lyd eller slutter på den samme lyd (tjek brikkerne igennem inden for at lave makkerpar, så det sikres, at det kan lade sig gøre at lave stik).
• En masse billeder kan lægges rundt omkring på gulvet; når den voksne siger en lyd, skal barnet løbe hen og stille sig på et billede der passer til den lyd.
• Man kan også begynde at have fokus på bogstavernes form (dvs kort med alfabetet) koblet med lyd, så man ligger bogstaver ud på gulvet, siger f.eks. mål (læg gerne lidt ekstra vægt på den første lyd, dvs mmmmål), og barnet så løber hen til den bogstavform, der passer til lyden.
• Ovennævnte kan også gøres i vendespil, hvor man har alfabetet på nogle kort og billeder på andre, og barnet så skal matche et billedes forlyd med den rigtige bogstavform. Det er vigtigt, når vi ser på alfabetkortene at bogstaverne benævnes med lyd, dvs formen m med lyden /m/ (dvs. lade være med at bruge bogstavets navn)
• Næste skridt er at lege med at fjerne en forlyd. Man kan tale både om rigtige ord og vrøleord. På gåturen hvor man har snakket om, hvad forlyden for hus er, hvad sker der så når du fjerner lyden /h/ - så er der us tilbage. Fugl – hvad sker der når du fjerner lyden /f/, hvad er der så tilbage? Pasta – fjern /p/, hvad er der så tilbage. Man kan også gøre det med slutlyden; hus, vi fjerner lyden /s/ - hvad har vi så tilbage?

Det næste der kan tages fat på er morfologi, som handler om, hvordan ord bygges op og mindste betydningsdele. Det er noget man har fokus på især på mellemtrin og fremefter, men der er elementer som er yderst relevante at sætte fokus på i de mindste klasser, da det har betydning for forståelse af ord. Kort og enkelt handler det i indskolingen om sammensatte navneord og at lære, hvad de er sat sammen af, og hvordan man forstår dem. Fx er ordet regntøj sat sammen af regn og tøj, og det betyder tøj man har på ude i regnen. (Man læser ordet forfra, men forstår det baglæns.)

• Tal om sammensatte ord, når I falder over dem fx i tekster eller ting derhjemme (sofapude – pude man har i sofaen, sengetæppe – tæppe man har på sengen, køleskab – et skab der køler, opvaskemaskine – en maskine der vasker op, osv.)
• Hiv de sammensatte ord fra hinanden – hvilke ord er der i ordet sommerfugl?
• Kan man sætte et andet ord sammen med et af ordene? Fx hvilke ord er der i vandhane? Kan du lave et andet ord der starter med vand? Kan du lave et andet ord der slutter på hane?
• Kan barnet høre, hvad to ord begge starter med? Sandslot og sandkasse – hvilket ord begynder de begge to med? Kan barnet høre hvad to ord ender på? Højhus og sommerhus – hvilket ord ender de begge to med?

Og til slut vil jeg også sige højtlæsning/lydbog. Læs højt for barnet eller lyt til lydbøger sammen. Barnet har brug for at blive sproglig opmærksom, opleve gode historier der passer til alderen, så man ikke kun sidder og læser ”Se en sø.” Tal om hvad der sker i bogen/historien – og hvad tror barnet der sker nu? Stop op undervejs og tal om underlige ord, smag på dem, undersøg lydene i ordet eller hvis det er sammensat, hvad det er sat sammen af. Lav fx en aftale om at man må sige pip (både barn og voksen), hvis der er noget i teksten man ikke forstår (for at få det forklaret), man synes lyder sjovt (hvorfor lyder det sjovt), man synes er mærkeligt (måske fordi det ikke giver mening, måske fordi man synes det bliver spændende), osv.

Vigtigt! Arbejdet med sprog og læsning skal være sjovt, det skal ikke blive en sur pligt. Så hjælp forældrene med at inddrage elementer, når de går tur, kører i bil, er nede at handle, laver mad, osv. Lav en hyggestund ud af at sætte jer og læse højt/lytte til lydbog. Og arbejd så koncentreret med nogle spil indimellem i 10-15 minutter. Det må ikke blive en sur pligt – barnet skal se det som noget hyggeligt og noget der bare er, så det ikke nødvendigvis opdager, at det er i gang med at træne læsning. Når det så er sagt, er daglig læsetræning vigtigt – uanset om man går i indskoling, mellemtrin eller udskoling.

Mangler du videoer eller andet, har EMU netop lanceret “Samarbejde med forældre om sproglig udvikling og forebyggelse af læsevanskeligheder”. Oplægget henvender sig til forældre med læsevanskeligheder, men jeg synes at ideerne med fordel kan spredes bredt ud. Og den korte video “Film: Støt dit barns læsning 6-8 år” vil være oplagt at vise i forbindelse med et forældremøde eller møde med enkelte forældre (scroll lidt ned på siden på ovenstående link). 

Videoen der findes nederst HER, vil også være oplagt at vise og tale med forældrene om. Her vises fx eksempel på det at bruge bogstavernes lyde fremfor navn. Vidensnotatet som hører til førnævnte video, vil også være oplagt at kigge nærmere på som lærer.

Derudover er der også videoerne fra READ-projektet i Århus, som jeg er sikker på, at de fleste kender. Men jeg vil gerne slå et slag for dem igen, de er gode både at vise eller sende link hjem. Der kan også findes vejledninger mv., der kan sendes med hjem.

Jeg kan varmt anbefale at kigge ind på ovenstående links.