Materialer er beskyttet af lov om ophavsret og kan kopieres i henhold til gældende Copydan Tekst & Node-aftaler.
Lidt input og gode ideer til arbejdet med skrivning generelt. Der er bl.a. en side med gode ideer til, hvad man kan skrive om. Min klasse er ret vilde med de skrivebøger jeg har lavet - se filen Forsider til skrivebøger.
I Tiger har jeg købt 'ispinde' i forskellige farver - de er cirka samme længde som en almindelig ispind men bredere, og de kan bruges til rigtig mange ting. Jeg har f.eks. lavet en krukke, hvor man kan trække en pind med forslag til en leg til pauserne. Men man kunne også lave skrivepinde - træk en pind og lav opgaven. Se f.eks. filen her nedenfor med ideer.
26/5-16: Ordlister der kan bruges i skriveværksted. Se evt. Lisette Jørgensens opslag i facebookgruppen "For os der underviser i indskoling" for inspiration.
5/7-16: Hvis du-spørgsmål. Kan bruges til små skriftlige opgaver eller mundtligt på klassen.
23/8-16: Udfyldte handlingsbro som måske kan hjælp børn i gang med at skrive. Hvis klassen er tryg ved handlingsbroer, kunne man evt. udfylde nogle stykker sammen på klassen (eller lade eleverne lave deres egen), og samle dem, så man kan trække en handlingsbro, når der skal skrives en historie.
NB: 25. august: Filen er rettet - havde lige glemt at ændre på teksten under broen (det er de mærkeligste ting man kan komme i tanke om, om natten...).
12/7-19: Et materiale der forsøger at lære eleverne at skrive et resume af en tekst (2 forskellige udgaver). Eksempel til ophæng med i filen. Desuden også 2 udgaver, som kan bruges ift. at lade eleverne skrive stikord, om den historie, som de gerne vil skrive.
21/8-19: Introducer og hjælp eleverne, når de skal lave weekenddagbog. Arkene kan deles ud fra gang til gang, eller du kan lave en mappe med x antal sider. Der er 2 udgaver. Min weekend 1 god til introduktion og måske mest i 0.-1. klasse. Min weekend 2 når eleverne er kendt med opgaven (eller i 2.-3. klasse) - næsten identisk, men et enkelt punkt på arket er ændret.
Med ovenstående skabelon har jeg lavet et ark, der kan bruges til logbog, som jeg ved flere bruger. Lad børnene tænke over, hvad de har lavet/lært/arbejdet sammen med og skrive. Kan bruges i alle fag, men man kan også lægge op til ved dagens slutning, at der selvfølgelig skrives om hele dagen og ikke blot dansktimerne.
13/5-20: Materialet "Lad mig høre" er inspireret af Hemmelig lektie, som rigtig mange lærere i indskolingen har anvendt gennem årene. Her er mit bud på små opgaver til eleverne. 104 opgaver i det hele i forskellige sværhedsgrader, så kan anvendes i hele indskolingen.
22/6-20: Min ferie - forskellige teksttyper. En fil med 4 opgaver der kan bruges efter en ferie, så eleverne får fortalt om ferien (berettende, informerende, instruerende og argumenterende tekst).
27/10-20: Mandagstanker - et alternativ til weekenddagbog. Der er intro på første side i filen. 11 forskellige skriveopgaver.
Hej Susanne
SvarSletTak for dine mange gode ideer til indskolingen. Håber dine bøger snart udkommer. Dem vil jeg gerne købe til vores skole.
kh
Charlotte
Kære Charlotte
SletTusind tak for de pæne ord :-) Er der noget bestemt, du godt kunne tænke dig i bogform - så kunne jeg jo forsøge at kigge på det ;-)
Kh Susanne
Også fra mig skal der lyde en stor TAK for de mange ideer. der er at finde på din side :-) vh Bente Shefer, lærer
SvarSletTak Bente :-)
SletHej Susanne
SvarSletDet er rigtig godt det du har lavet:-)
Jeg underviser i modtageklasse (3.-4. klasse). Det er ikke altid, at man kan finde ideer/materialer, som kan bruges i modtageklasserne. Men du har nogle gode ideer som jeg sagtens kan bruge. Tak for det:)
Hilsen
Alev
Hej Alev
SletHvor er jeg glad for at høre, at du kan bruge ideerne i modtageklassen - fedt!
Mvh. Susanne
Kære Susanne
SvarSletTusind tak for en kæmpe inspiration til at arbejdet med dansk i indskolingen. Fantastisk relevant og aktivt og legende for eleverne. Jeg arbejder med Fandango systemet (Fandango 2) og den er mange gange for svær og ulogisk for eleverne. Fandango Læsestavebogen går ikke nok i dybden med fx. stavning.
Har du inspiration til arbejdet med korte og lange vokaler?
Mange hilsner
Susanne Hassing Christensen
Kære Susanne
SletTak skal du have! :-)
Jeg går faktisk og tænker lidt over det med de korte og lange vokaler, men har endnu ikke lavet noget - jeg synes faktisk selv at det er lidt svært at finde ud af... Jeg går i tænkeboks! ;-)
Mange hilsner
Susanne
Kære Pernille
SvarSletNå ja, havde ikke lige tænkte på at smide den ud uden indhold. Du kan finde den her: https://drive.google.com/open?id=0B5wDn0OYJCgXSkJaM1ljRldxUzg
Mange hilsner
Susanne
Hej.
SvarSletJeg kom lidt hovedkulds ind i en 1 klasse og skal nu arbejde med klasse i dansk i 2 klasse.
Jeg synes, at eleverne mangler skrivning, men jeg er lidt rådvild i elevernes progression af skrivning. Hvordan gør du og andre?
Jeg bruger "skrivehuset" og eleverne skriver små sætninger, men hvordan gør jeg i 2 klasse? Fortsætter jeg med skrivehus, lave sætninger, ord? Og hvornår starter de med at lære komma og punktum? Jeg har læst forskelligt rundt omkring, men tænkte at spørge herinde. I virker meget ideerige og initiativrige;0)
Hej
SvarSletJeg vil rigtig gerne have et skabelon om min weekend, men jeg vil ændre den til min første hyttetur. Kan du sende lægge et skabelon, hvor man kan redigere..