User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

30 juni 2020

Ugeskema Revolutionen

Jeg fik i går en henvendelse, om jeg ikke kunne lave et indlæg om ugesskema, da vedkommende havde læst mit afgangsprojekt, som kan findes her. Projektet har efterhånden et par år på bagen, men jeg er fortsat meget begejstret for ugeskema. Og helt tilfældigt havde jeg i går møde med børnehaveklasselederne på min skole, som rigtig gerne vil starte op med ugeskema efter sommerferien. De har taget tilløb længe, og jeg glæder mig til at se, hvad de finder på og hvordan de får det tilpasset dem.

Jeg lavede for 3 år siden et indlæg, som måske også er værd at læse, hvis man er interesseret i ugeskema. Her deler jeg et par forskellige bud på ugeskemaer, som jeg har lavet. I kan også på bogens egen hjemmeside finde filer og forskellige ikoner, som I kan bruge. Mit råd er at lave jeres egen skabelon samt lave en mappe, hvor I placerer ikoner og billeder, som kan bruges i ugeskemaet - og sørg så for at dele det med hinanden. Man kan jo lige så godt hjælpe ens kolleger, så alle ikke skal opfinde den dybe tallerken.

Da jeg i sin tid havde læst bogen og gik i gang med at arbejde med ugeskema, fulgte jeg bogen og ideerne forholdsvis slavisk. Som I også kan læse i indlægget jeg referer til ovenfor, måtte jeg ret hurtigt erkende, at det med klodserne ikke fungerer for mig - men det er altså bare mig. Jeg ved, at andre har været glade for dem! (Det behøves ikke være klodser, det kan også være små kort med elevernes navne, som er lamineret og sidder på tavlen og som eleverne så kan flytte på, når de har brug for hjælp.) I løbet af årene har jeg på nogle områder ændret på en del. Sidst jeg brugte ugeskema fik eleverne f.eks. deres eget ugeskema, som de så satte på hjørnet af deres bord. For mig gav det mening i den klasse, at de ikke alle skulle op og stå i kø ved det samme ugeskema. Men I andre klasser har jeg haft to ugeskemaer hængende, som eleverne gik op til og satte krydser på. Så mærk efter og prøv dig frem til du finder en løsning, som fungerer for dig. Jeg ved også, at nogle laver et elektronisk ugeskema og deler med eleverne. Så der er mange muligheder.

Når man starter med ugeskema, så start 'i det små'. Bestem dig for et tidsinterval pr. dag eller uge og som eventuelt justeres op gennem en periode. Sørg for at de fleste opgaver i starten er kendte af eleverne, så eleverne bliver trygge ved arbejdsformen, men ikke nødvendigvis skal bruge energi på nye opgavetyper. Hen af vejen kan der så introducere nye opgavetyper inden de sættes på ugeskemaet. Langt de fleste opgaver kan sættes på ugeskema - man kan altid ved ugens start nævne, at en bestemt opgave først må laves på torsdag, hvis man tænker der er noget der skal vente eller noget man gerne vil starte fælles på. For mig har det fungeret bedst, at det meste af litteraturarbejdet har været holdt udenfor ugeskemaet, men igen det afhænger rigtig meget af hvem man er - andre sætter det på skemaet og har gode erfaringer med det.

Det vigtigste at have øje for i starten er de hvide, grå og eventuelle sorte felter. Hvide felter er opgaver der skal laves, grå må laves når alle de hvide er lavet. Sort betyder, at en opgave ikke skal laves. Sørg for at eleverne ved hvad de kan lave, når de er færdige med ugeskemaet. Man skal aldrig tilføje opgaver til et ugeskema undervejs i løbet af ugen! Noter i stedet for dig selv, at eleven måske skal have nogle andre opgaver i næste uge. Men opgaver må ikke tilføjes, for det ødelægger oplevelsen og lysten til at færdiggøre noget for 'jeg får jo alligevel bare flere opgaver, så jeg ikke bliver færdig'. Man må gerne fjerne opgaver i løbet af ugen, men sørg for at 'give dig selv' skylden. Påtag ansvaret for, at du har været for ambitiøs og sat for mange opgaver på skemaet, hvis du har elever som kæmper med opgaverne og ellers arbejder fornuftigt med skemaet.

Har man elever som har svært ved at overskue skemaet og selv bestemme, hvilke opgaver de vil i gang med, så inddrag eleverne i snakken og lav sammen en plan for rækkefølgen af opgaver. Jeg plejer at skrive tal i skemaet, så eleverne blot kan følge tallene og dermed er trygge i, at de ved, hvad de skal lave.

Ift. opgaverne er det godt med en god blanding af opgaver - også de sjove og hyggelige, som f.eks. at farve en mandala eller lave en tegning. Sæt eventuelt tid på disse opgaver, så de blot bliver et afbræk blandt de mere faglige opgaver. 
Opgaver/spil/mandalaer/mv. kan opbevares i kasser, skuffer eller lignende, og det kan så påføres på skemaet, hvor opgaven findes henne (f.eks. skuffe 4). Det fungerer rigtig godt. Det kan også være en mappe med plastiklommer, hvor der står numre på lommerne. Eller der er kuverter i lommerne med tal på kuverterne, så eleven noterer på ugeskemaet, hvilken kuvert de har lavet. Det har jeg f.eks. brugt med puslesætninger, hvor der var en sætning i hver kuvert. (En opgave eleverne var vilde med i 1. klasse.)

Der kan være en del arbejde forbundet med at starte ugeskema ift. at få gjort opgaver, spil mv. klar, men når dette arbejde så er lavet, kan det ofte bruges igen og igen, så tiden er godt givet ud. Og når ugeskema først kører, får man frigjort tid til at kunne arbejde med elever og hjælpe og have overblik på en hel anden måde. F.eks. er der mange som har læsegrupper, så når klassen arbejder 20 minutter med ugeskema, læser de med en gruppe imens. Hvis man gør det 5 gange om ugen, kan man arbejde med en læsegruppe hver dag og komme gennem alle klassens elever hver uge.

Jeg kan kun anbefale at kaste sig uge i ugeskema og kan varmt anbefale at læse bogen!

25 juni 2020

Farvel til en klasse

Egentlig kommer dette indlæg måske nogle dage for sent...og måske stikker jeg (igen) hånden ned i en hvepserede. Men sådan er jeg. De sidste par uger har der været mange opslag rundt omkring på de sociale medier med hilsner, diplomer, gaver, osv. til eleverne i anledningen af sommerferien eller fordi de skal af med en klasse. Og dette indlæg er til dem, som lige nu sidder med en knude i maven eller dårlig samvittighed, fordi de ikke har gjort det. “Er jeg en god lærer, klasselærer og relationsskaber, når jeg ikke har lavet en gavepakke til mine elever?” JA! 


Vi er SÅ vidt forskellige, når det kommer til, hvad vi gør, når vi sender elever på ferie eller skal stoppe med en klasse. Og respekt for det! Men man skal ikke have dårlig samvittighed, hvis man ikke har gjort noget. Og helt ærligt - selv jeg, der synes jeg har nogle gode år på bagen som lærer der har afsluttet en del klasser kan næsten få helt dårlig samvittighed på bagkant. For har jeg ikke gjort nok?? Men ved I hvad? Det er noget pjat! Det er ikke en afskedsgave, diplom eller hilsen som definerer de år, vi har haft med en klasse - det er jo al den tid og alle de stunder, som vi har haft med eleverne. 


Må man så ikke lave gaver og hilsner til sine elever? Jo - selvfølgelig!! Jeg har selv kolleger som har været i gang, fordi de skal sende en klasse videre. Og jeg har stor respekt for tiden (og pengene) som de lægger i det. Og har man tid og overskud til det, et det kun fint. Men, ikke alle har den tid eller det overskud og ved I hvad? Det er også helt ok. 


Så er du den lærer, som har set diverse opslag på facebook med gaver, diplomer og hilsner og tænkt for dig selv, “...jeg burde måske også…” eller “...hvis jeg nu lader være med at deltage i X, så kan jeg måske få tid til …”, så sig til dig selv, at der er ingen grund til at have dårlig samvittighed. Du fortæller helt sikkert dine elever, at du har været glade for at have dem. Måske fortæller du lidt om de forskellige ting I har oplevet i den tid, du har haft dem. Måske en fælleshilsen i form af et sommerferiebrev. Og så kigger du hver enkelt i øjnene og giver dem en corona-krammer. Og det er mindst lige så meget værd som en juicebrik med karameller og slikkepinde limet på eller en sirlig, personlig hilsen til hver enkelt elev.

En eftertanke...Måske er ræset med at lave afskedsgaver og hilsner til eleverne blevet for voldsomt de senere år? Hvis jeg tænker tilbage på de første år jeg var lærer, var der i hvert fald ikke på min skole det samme fokus på det, som det jeg har oplevet på de sociale medier de senere år. Måske en bivirkning ved de sociale medier og det nemme ved at poste et billede - og et glansbillede?

22 juni 2020

Skriv om ferien

Jeg har et par filer her på bloggen, som kan bruges efter sommerferien, så eleverne kan fortælle om deres ferie. Den anden dag fik jeg så en ide, som jeg nu har forsøgt at lave - en fil med 4 opgaver hvor eleverne skal fortælle om deres ferie ud fra forskellige teksttyper (berettende, instruerende, informerende og argumenterende). Alle 4 opgaver kan bruges eller blot en af dem, det bestemmer du selv. Opgaven er desuden laves således, at de kan bruges efter enhver ferie, dvs. blot ordet ferie fremgår på filerne. Opgaverne lægger heller ikke op til, at eleven har været ude at rejse - mere at eleven har noget at fortælle om en ferie. Det kan være en ide at overveje, om alle elever skal lave alle opgaverne, eller om der eventuelt skal deles forskellige opgaver ud, ud fra din viden om elevernes ferie, således ingen elev står i en situation, hvor de ikke kan fortælle et eller andet. 
Målgruppe er 3.-4. klasse, måske kan de også bruges i 2. klasse, hvis eleverne har mødt teksttyperne før. Jeg har skrevet en kort vejledning på første side i filen. Find den på Lidt af hvert eller Skrivning under dagens dato.


Sidste år i august lavede jeg dette indlæg, hvor jeg fortæller lidt om de par filer, som i forvejen kan findes her på bloggen samt den foldebog jeg lavede sidste år, hvor eleverne kan fortælle om deres ferie.



Ellers kan jeg se, at det lige nu er indlæggene om at gøre klar til et nyt skoleår, som er populære. I får her lige links til de 4 indlæg som pt. læses mest her på bloggen:
Skoleåret der gik - foldebog
Gør klar til et ny skoleår (nem adgang til piktogrammer, alfabetplancher, navneskilte, kalender, osv.)
Input til afslutning af skoleår (nye filer lavet i år)
Snart sommerferie og nyt skoleår (bl.a. tanker om lektier i ferien)


14 juni 2020

Snart sommerferie og nyt skoleår

Sidste år lavede jeg et indlæg, hvor jeg samlede links til mapper, hvor forskellige gode filer til at indrette klassen kan findes. Det gjorde jeg for at det måske var lidt lettere at finde de filer, man skulle bruge, i stedet for at lede hele bloggen igennem. Så derfor vil jeg blot anbefale jer at kigge forbi indlægget 'Gør klar til et nyt skoleår', hvor I finder piktogrammer til dagens program, alfabet og talophæng, diverse til kalender og ikke mindst navneskilte. Der er både et par 3-kantede (som var meget populære for et par år siden), men også et helt almindeligt A4, som blot skal foldes på midten. Det lavede jeg sidste år på ønske fra en bruger. 

Med en sommerferie på vej er der helt sikkert også nogen, som overvejer, om der skal sendes opgaver/lektier med hjem i ferien. Det er uden tvivl et lidt følsomt emne, som nemt kan dele folk i to lejre - for eller imod. Og det er selvfølgelig helt op til den enkelte pædagogiske voksne at vurdere, hvad der giver mening for en selv og ens elever. 

I mit team har vi gennem mange år haft en sommerferielæsningskonkurrence (jep, et langt ord ;-)). I indskolingen bliver eleverne let sårbare i deres læsning, hvis læsningen ikke holdes vedlige. Vi kan som fagpersonale se det, hvis der slækkes på læsning i løbet af et skoleår, eller hvis en elev ikke har en fast læserutine. For mig (og på min skole) er læsning ikke lektie - det er en skal-ting. Det er meldt ud fra skolens side, at læsning ikke er en lektie, men noget vi forventer, at man skaber rutiner omkring. Men en sommerferie på 6 uger kan have kæmpe betydning ift. et barns læsning, og derfor er det for mig vigtigt, at der læses i løbet af ferien - på den ene eller den anden måde. Det er selvfølgelig vigtigt at pointere, at eleverne selvfølgelig skal læse på det niveau de er. Og så er der en endnu vigtigere pointe - det er legalt at læse det man lige vil! Måske er det Jumbo-bøger der er interessante, måske er det et blad, måske er det en bog på en ipad, eller måske er det en bog fra biblioteket. Det kan også være en opskrift eller en fagtekst. Det vigtige er, at der læses - så er jeg egentlig ligeglad med, hvad der læses. Elevens interesse i læsningen er langt vigtigere, end et krav om at 'det skal være en rigtig bog' (for hvad er en rigtig bog egentlig??)
Jeg havde en elev der et år kom tilbage efter en ferie og med store øjne fortalte, at han var blevet god til at læse hen over ferien. For ham var det en kæmpe øjenåbner at læse Jumbo-bøger og finde ud af, at det han havde svært ved at læse i starten af ferien, kunne han pludselig læse uden problemer i slutningen af ferien. Og han kunne pludselig se meningen med at have en lærer der forsøgte at sige, at det var vigtigt at have faste læserutiner - at for at blive bedre til noget må man øve sig. Læsning kan selvfølgelig - og skal gerne - også være, at man får læst højt. (Dette tæller vi blot ikke med i vores konkurrence, men det kunne man sagtens gøre - og havde jeg en 0. eller 1. klasse, kunne jeg godt finde på at tælle det med, for højtlæsning er et vigtigt element, som nogle gange bliver glemt lidt.)

Så vi har haft sommerferielæsningskonkurrence. Jeg tror jeg har skrevet om det før, men det handler om at der sættes et mål for læsningen for hele klassen, og hvis målet indfries, så holder vi læsefest, når vi er retur i august. Når eleverne har prøvet det mellem 1. og 2. klasse, efterspørger de det selv de følgende år, og de er ret gode til at sætte mål. Min opgave er selvfølgelig at målet dels er realistisk, dels at det uden tvivl vil blive indfriet, for selvfølgelig skal der holdes fest. Vi har altid talt sider, men man kunne sikkert også tælle minutter - det kommer nok an på klassetrin og klassen. 

Og ja, man kan risikere, at man har elever der kommer i skole og som ikke har fået læst så meget. For nogle af dem er det en sejr med det de har fået læst og for andre handler det ofte om prioriteringer i hjemmet, fordi eleven 'har glemt det'. For mig gør det ikke så meget, for det giver mig et indblik i, hvem jeg skal være ekstra opmærksom på, når vi starter skoleåret, og hvem der måske pludselig har taget et ryk, og derfor ikke behøves den samme opmærksomhed, som de fik før ferien. Min opgave er at sørge for, at alle føler at de har en andel i det samlede antal læste sider/minutter, når vi tæller op og at ingen føler skyld over, at de måske ikke har læst så meget. Og den opgave er jo ikke så fjern, for det er i forvejen en af de vigtigste opgaver som lærer eller pædagog i en klasse, når vi læser i det daglige.

Ville jeg gøre det igen, hvis jeg havde en klasse lige nu? Sikkert. For som jeg skriver længere op, så er læsning for mig (og min skole) ikke lektie. Men når det så er sagt, så vil jeg nok være opmærksom på, hvordan det præsenteres og hvordan jeg kan gøre forældrene opmærksomme på, at der ikke findes 'forkert læsemateriale', og at det vigtigste er, at deres barn læser noget, de gerne selv ville læse. Og havde jeg virkelig god tid, så kunne det være fedt at forsøge at lave en litteraturliste til hvert barn, hvor der blev nævnt alle slags teksttyper, så barnet måske fik øjnene op for, at læsning ikke kun handler om at læse i en bog. Men, hvis jeg var ansat et andet sted eller havde en oplevelse af, at læsning er lektie, så ville jeg nok overveje, om det ville være en opgave jeg ville sende med hjem hen over ferien. Især med næste afsnit i tankerne. 

For tilbage til det der startede denne lange smøre - skal man sende opgaver/lektier med hjem i ferien, som ikke handler om en opfordring til at få læst så meget som muligt? Dvs. opgaver som enten må laves på 'frivillig' basis eller som man forventer laves færdig og medbringes de første dage i skole. Lad mig vende det om og spørge således: I sidder til sommerfest med alle kollegerne den dag I får sommerferie. Din leder har lige rejst sig og holder årets sommertale for jer. I får ros for det forgangne år, hvor der har været drøn på og hvor I i den grad har været omstillingsparate, da Covid-19 ramte. Inden lederen sætter sig ned, går han lige ud i gangen og henter en pose til jer hver, som I får med følgende ord: "Nu har I jo 3-4 ugers sommerferie foran jer, og når I nu er hjemme og slappe af og lader batterierne op, så vil jeg gerne at I udfylder disse papirer, og tænker over, hvordan I kan bidrage til skolens udvikling til næste skoleår. Jeg forventer, at I alle som minimum sætter jer ind i 2 områder, som I gerne vil fortælle om, når vi mødes til møderne i løbet af august og september. God sommerferie og tak for i år." Hvordan ville du have det med, at du fik lektier for i ferien? (Og her tænker jeg ikke på det, du SELV vælger at lave i ferien, fordi du hygger dig med det...) Hvis du har det fint med at få lektier for af din leder, så slå dig løs med lektier til ungerne. Hvis du ikke er så vild med tanken om at få lektier for af din leder, så kan det være du skal overveje, hvad du beder eleverne om at lave i ferien. 

(Og nu er jeg så spændt på at se, om jeg har stukket hånden ned i en hvepserede! 🙈)

07 juni 2020

Inspiration til årsplan

Lettere forsinket... Det er ikke helt nemt at lave et indlæg med inspiration til årsplanen oveni corona, men skulle der nu være nogen, som er i gang med at kigge årsplan nu, så kan det være du kan få et par gode ideer.

Sidste år lavede jeg dette indlæg med flere gode titler, som jeg bestemt også anbefaler i år. I indlægget finder I også et link til tidligere års inspiration. Det er vist 4. år i træk jeg forsøger mig med at komme med inspiration til årsplanen. Jeg kan kun anbefale at kigge de tidligere indlæg også, for bøgerne nævnt i disse indlæg er selvfølgelig fortsat anbefalelsesværdige, men skulle jeg skrive dem hver gang jeg lavede inspirationsindlæg, ville jeg aldrig blive færdig. ;-)

På toppen af bakken af Linda Sarah er en bog til de yngste, dvs. 0. og start 1. klasse. Handler om venskab og hvad man gør, når der pludselig kommer en 3. person og gerne vil være med til at lege. E fin og skøn bog, som er oplagt at læse med de yngste.

Sommervenner af Annette Bjørg som kan bruges i hele indskolingen. En hjertevarm historie om venskab på tværs af alder. Bogen har nogle virkelig skønne illustrationer.

Venskab af Kenneth Jakobsen Bøye - kobl eventuelt ovenstående med en fagbog om venskab, og læs gerne flere bøger med emnet venskab. Det kunne være et oplagt emne på alle klassetrin. 

Sara ser du ikke af Anna Platt, kan bruges på alle klassetrin, men på Gorilla fra Alinea finder du et forløb til 3. klasse. En bog om ensomhed, men i bund og grund også om klassekammeraternes tavshed, ignorering og udelukkelse fra fællesskabet. 

Mørkemusen af Marianne Iben Hansen. En anderledes heltefortælling, selvfølgelig skrevet på vers som Marianne gør bedst. 

Hul igennem - en serie på 4 bøger fra Gyldendal med hullet som omdrejningspunkt. 4 meget forskellige bøger. Bøgerne kan høres som lydfortælling her, hvor du også kan finde lidt opgaver til bøgerne. Har I adgang til Gyldendals indskolingsportal findes der desuden et helt forløb til den ene af titlerne.

Jeg nævner lige igen serien Miniværk fra Alinea. Siden mit indlæg sidste år er der kommet 4 nye titler. CFU i Aalborg har de første 9 titler i udlån (bog 10 er næste lige udkommet). Her kan du finde forløb til bøgerne ligesom du kan lytte til dem/afspille dem i klassen.

Den dag farverne fik nok af Drew Daywalt er ikke ny, men den får lige en anbefaling med her alligevel. Det er virkelig en skøn historie, hvor jeg tænker, at man kan lave mange kreative ting omkring bogen. Afhængig af klassetrin kan bogen også lånes på engelsk.

Mangler du en bog til oplæsning, så kan Sallys far bøgerne måske være en ide? CFU Nord har Sallys far er sygt pinlig til udlån.

Sidste år nævnte jeg nedenstående titler, som jeg lige nævner her igen, fordi det har de fortjent - det er virkelig nogle gode bøger (og fordi de nu kan lånes på CFU)!

Når kaniner bliver bange af Arne Svingen, illustreret af Kamilla Slocinska (som er en fantastisk illustrator). En fantastisk, gribende og barsk billedebog om det at være barn i en krigszone. Ordet krig nævnes ikke i bogen. Da jeg læste en første gang fik jeg en klump i halsen og måtte lige gå fra den et par minutter, det sker altså ikke særlig tit, når jeg læser billedbøger. Kan læses på alle klassetrin.
Tordenhuset af Mette Vedsø. En fortælling om drengen Elmer, hvis far på gode dage hedder Torben, men på dårlige dage mere lyder som torden. Endnu en helt fantastisk bog af Mette Vedsø. Kan bruges i hele indskolingen (og sikkert også på mellemtrinnet).
Bjørnebarn af Ane Bjørn. Måske især til 0.-1. klasse. Hvad sker der indeni, når man bliver drillet eller mor og far skændes? Gro bliver til en bjørn.
Bello af Mette Elke Neerlin. Kan bruges i hele indskolingen (og sikkert også på mellemtrinnet). Om Bello der sidder i kørestol og er ked af, at blive behandlet som en handicappet. Så møder han Ane, der behandler ham som et helt normalt barn.
Kødbensgravemaskinen, en strikket hue - og And af Rasmus Bregnhøj. Fortsættelse til Opfindelser, strikkede huer og en dum kat. Til indskolingen.


Alle ovenstående titler kan lånes på CFU i Nordjylland. Flere af titlerne vil helt sikkert også kunne findes på de andre CFU'er, men kan ikke garantere, at man kan finde alle titlerne.

Mangler du en bog til at læse højt lige når eleverne starter i skole efter ferien i børnehaveklasse eller 1. klasse, så kan jeg også anbefale Vitello starter i skole. Vi har den desværre ikke på CFU Nord (endnu), men jeg ved et par af de andre CFU'er har den. Fortællingerne i bogen er fra Gyldendals nye læsebogssystem Kom og læs og findes i materialet til 0. klasse. Så hvis I arbejder med dette materiale, så er fortællingerne en del af læsebogen til 0. klasse. Det er nogle virkelig skønne historier om Vitello der starter i skole, som jeg varmt kan anbefale at læse (indkøb den eventuelt til skolens PLC).

Og står du lige nu og får hovedpine ift. emnet Nordisk sprog, så kan jeg virkelig anbefale at kigge på bøgerne De tre bukke bruse starter i skole og De tre bukke bruse vender tilbage. CFU Nord har de to titler på dansk, norsk og svensk, hvilket giver oplagte muligheder for at arbejde med sproglige ligheder og forskelle. Og så er det altså nogle virkelig skønne historier og illustrationer! Start evt. med De tre bukke bruse i badeland.

Psst - på hjemmesiden for dansk indskoling på CFU Nord, kan du også finde et par titler til inspiration. Flere af dem er nævnt her i opslaget (og tidligere indlæg), men måske du alligevel finder over noget nyt. 

01 juni 2020

Input til afslutning af skoleåret

Jeg lavede sidste år en foldebog, som kan bruges ved afslutningen af skoleåret. Du kan læse om den HER, hvor du også kan finde information om et par andre filer, som jeg tidligere har lavet. De kan bestemt anbefales at kigge nærmere på!

Denne weekend har jeg så gået og tumlet lidt med et par ideer, så der nu også kan findes noget nyt, hvis man tidligere har brugt ovenstående og gerne vil noget andet. På Lidt af hvert finder I derfor ny 4 nye filer som jeg håber, at I kan bruge.

Den første fil er "Hvor godt kender du din lærer?". Der er 3 versioner af filen - med ordet lærer, ordet pædagog eller betegnelsen mig. Oplagt at tage en kopi efter eleverne har udfyldt, så både du og dem selv har til gemmerne.


Derefter har jeg lavet et kort, som kan bruges til at sende eleverne på sommerferie ved at anbefale en god bog. Der er 3 forskellige kort i filen.


Det inspirerede mig til at lave nogle andre små kort, hvor eleverne ønskes en eventyrlig sommer eller sendes mod næste klasse. Sidstnævnte er selvfølgelig lavet med angivelsen af 1.-3. klasse samt en blank, hvor man selv kan skrive klassetrin på. 


Til slut har jeg lavet en seddel med mine bedste minder. Der findes forskellige udgaver i filen - siden er den samme men med forskellige rammer eller i sort/hvid.

I alle filerne er der selvfølgelig en kort vejledning på første side. Kortene er f.eks. oplagte ift. at man som lærer/pædagog skriver en kort besked bagpå.