Der er kun 4 uger tilbage af dette skoleår, og mange er helt sikkert gået i gang med at planlægge næste skoleår. Jeg har tidligere delt inspiration til årsplan, men ellers kan jeg også kun anbefale at besøge jeres lokale CFU - om ikke andet så for at kigge alle de mange materialer der er på hylderne, for der er virkelig mange, og ofte glemmer man alle de andre mange muligheder, fordi man holder fast i 'plejer'. Og 'plejer' kan helt sikkert være godt, men ny inspiration kan altid sætte andre tanker i gang! Og står du lige og mangler alfabetplakater, navneskilte eller andet til det kommende skoleår, som du gerne vil have gjort klar inden sommerferien, ja så kig f.eks. forbi dette indlæg. Der har sikkert også været mange andre indlæg, kig tilbage til juni/juli/august måned både sidste og forrige år, måske finder du lige det du står og mangler. Og nu til mit egentlig ærinde med dette indlæg, nedenstående tekst. Be warned - det er til den lange side. Jeg har en kollega som kommende skoleår skal starte 1. klasse efter at have været på mellemtrinnet de sidste mange år. Jeg tror hun er en smule skræmt, men jeg har sagt til hende, at det skal hun slet ikke være - vi skal nok hjælpe hende! 😉 Så derfor har jeg brugt det sidste lange stykke tid til at tænke over, hvad er de vigtigste råd, når man starter 1. klasse? (Og har I nogle input, så skriv dem endelig på facebook eller som kommentar til opslaget her.) Jeg tror jeg er kommet frem til, at mine vigtigste råd er følgende: struktur og genkendelighed - og sænk ambitionsniveauet; det sidste skal jeg nok vende tilbage til lige om lidt, der er sikker nogen som studser lidt over det. Struktur og genkendelighed: Vi kender sikkert alle sammen, at vi i klasserne har børn med en diagnose, hvor vi fra f.eks. PPR får at vide, at det er vigtigt med piktogrammer, forudsigelighed osv. Hvad vi ikke altid tænker over er, at det har langt de fleste børn i indskolingen - de kan godt lide, at de ved hvad der skal ske. Og ja, så er der nogle som har brug for lidt ekstra støtte i den henseende, men hvis man først har en struktur og genkendelighed der fungerer, så er det langt lettere at gøre det ekstra for de elever, som har brug for det. Struktur/genkendelighed kan gøres på mange måder - jeg er sikker på, at I alle har forskellige erfaringer med det. For mig handler det om, at sørge for at ugen eller dagene starter forholdsvis ens - at vi kommer ind i en rutine, så jeg blot kan sige "forfatterhæfte" og så ved alle elever, hvad der skal foregå. At eleverne ved, hvordan vi starter dagen med at lave dagens program - bare det i sig selv giver en ro for mange elever. For nogle kan det virke som om, at timerne nemt kan virke trivielle - at det må være kedeligt, at man gør det samme hver dag. Men sådan er det ikke for eleverne, for dem giver det en ro at vide, hvad der skal ske og de får dermed mere overskud til de tidspunkter, hvor det hele skrider - for det vil skride på et eller andet tidspunkt. Eller de tidspunkter, hvor vi introducerer noget nyt, for det skal vi selvfølgelig også. Sidste år lavede jeg et indlæg om, hvordan jeg kørte 1. klasse uden læsebog. Jeg har lige genlæst indlægget og det slog mig, at det på mange måder vidnede om den struktur og genkendelighed, som jeg altid kommer frem til, når jeg tænker på det at starte 1. klasse op. I indlægget beskriver jeg bl.a., hvordan 2 lektioner kan se ud, når jeg er i en klasse, og hvordan disse bliver gentaget 3-4 gange i løbet af ugen. Kig endelig forbi og læs det og skriv gerne og spørg, hvis I har spørgsmål. Struktur kan også være noget så simpelt som at gøre eleverne opmærksomme på, hvordan en given aktivitet udføres. Hvordan læser man f.eks. med en makker? Det lavede jeg en planche om til min daværende 1. klasse, som vi brugte tid på lige at gennemgå hver gang, de skulle have makkerlæsning - find den under 27/8-17 her. Det kan også være at bruge de 9 h'er, når der skal ske noget anderledes - det kan være med til at skabe overblik, og du får som lærer også lige tænkt over, hvad der egentlig skal ske. Jeg har lavet et par filer, som kan findes på samme link som ovenstående, find filerne under 26/6-17. Jeg har brugt det det nogle gange, hvor jeg også sendte den seddel hjem, som jeg gennemgik med eleverne, og både børn og forældre var glade for det. Ift. dagens program lavede jeg sidste år et par filer ift. kalender og dagens vejr som evt kan bruges - kig forbi "Lidt af hvert" og scroll ned til 10/7-18 og 30/18 og se dem, måske du kan bruge dem i din klasse.
Sænk ambitionsniveauet: Jeg kan forestille mig, at nogle af jer stejlede da I læste det længere oppe, og jeg risikerer uden tvivl, at der er nogle som på ingen måde er enig med mig. Men det må jeg så tage med, for jeg mener hvad jeg siger. Sænk ambitionsniveauet når du starter en 1. klasse op! Det tog mig nogle år at lære, jeg tænkte hvert eneste gang jeg startede på et nyt skoleår, at nu skulle vi gang med at lære og udvikle os, og der skulle bare sættes fokus det faglige, så børnene kunne blive så dygtige, som de nu kan. Men især i 1. klasse bliver vi nødt til at vente med den indstilling, for der er et langt vigtigere mål. Og hvad er det så, tænker du nok? TRIVSEL! Vi bliver nødt til at sikre os, at eleverne trives og har det godt - og måske især har det godt efter omstillingen fra børnehaveklasse til 1. klasse, hvor de møder en masse nye voksne, tiden til leg er blevet kraftigt reducere og der sker en masse skift i løbet af dagen. Hvis eleverne ikke trives og har det godt i klassen og med kammeraterne bliver det 1. svært for dem at modtage læring og 2. svært for læreren at undervise. Tænk over det. Hvis du er på kursus og har haft en møgdag på arbejdet inden du tog af sted, lige har været oppe at skændes med den bedre halvdel eller andet, hvordan påvirker det så dig, når du sidder og skal modtage læring? Forestil dig så, at du er 7 år gammel, er overvældet pga. alle de nye indtryk ved at starte i 1. klasse, bliver overvældet af alle de mange skift og nye voksne, og måske skændes med dem du plejede at lege med før sommerferien. Hvordan tror du den elev har det med at modtage læring, skulle sidde stille og hele tiden holde fokus på at lære nyt? Det er svært at lære noget, hvis man har det sådan. Men lyt så lige til, hvad jeg ikke siger - jeg siger ikke, at vi ikke skal arbejde fagligt og sætte gang i læring! Det er der nogen som godt kan tænke, når jeg siger vi skal sænke ambitionsniveauet. Det jeg siger er, at vi bliver nødt til at have fokus på elevernes trivsel og hjælpe dem med opstarten i 1. klasse. Gøre tingene overskuelige og sætte timerne i system, så de bliver hjulpet på den front og ikke skal bekymre sig om det (derfor struktur og genkendelighed), hjælpe dem med legeaftaler til frikvartererne, så alle ved hvad de kan lave, brug tid på fælleslege (som de så kan bruge i pauserne også), hav fokus på god klassekultur - hvordan sidder vi på stolen, hvad gør man, når man har brug for hjælp, osv.. Giv dig god tid, når der laves aktiviteter i klassen, om det så er at læse, skrive eller lave en bevægelsesaktivitet. Elever i starten af 1. klasse kræver langt længere tid til en opgave end man lige regner med, og det bliver aldrig godt, hvis man skal skynde sig - giv tid, så også den langsomme elev kommer i mål, og hav i stedet en ekstra aktivitet eller en gulerod, til dem som hurtigt bliver færdig. Det må aldrig være et nederlag at være en af de sidste, og det kan nemt føles sådan, hvis de oplever, at de aldrig bliver færdige med noget, fordi vi er videre til noget andet. Brug lidt længere tid på aktiviteterne i starten, det er godt give ud. Hen af vejen hæver man automatisk ambitionsniveauet - det kommer stort set af sig selv, fordi man kan mærke at eleverne trives og de hungrer efter at lære noget. Og mærker man pludselig at tingene begynder at glide, ja så træd et skridt tilbage og se på hvad der sker - blev ambitionerne for store? Trives alle, er der nogen der ikke gør - påvirker det klassefællesskabet og dermed undervisningen? Måske finder du forklaringen her - måske er den en helt anden. Men det kan aldrig skade at sætte tempoet lidt ned og se, om det har en effekt. Vi skal nok få lært eleverne det, vi gerne vil lære dem. Når jeg sidder og genlæser det jeg har skrevet indtil nu slår det mig, at det på mange måder er nogle af grundene til at jeg ikke bruger læsebog og at jeg er så glad for ugeskema. Og blot for lige at tage den på forkant, jeg ved mange af jer vil sige, at en læsebog er struktur og genkendelighed. Og ja, det er den måske nok - men er den det for alle elever? Hvad med de elever, som synes, at læsebogen er alt for svær/nem? Og hvis man synes at det er for svært/nemt, hvad betyder det så for ens trivsel, og dermed fokus på undervisningen? Hvad så med ugeskemaet tænker du måske? Det giver mening for her kan man netop udfordre ens elever fagligt eller sænke ambitionsniveauet i en periode, hvis de har brug for det. Men det er vist et helt andet indlæg. :D Når det kommer til stykket er det nok ligesom med hønen og ægget; hvad kom først? Mine erfaringer med ikke-læsebog og ugeskema har betydet, at jeg har erfaret hvor vigtig struktur, genkendelighed og ambitionsniveau er, eller er det mon omvendt?
Tidligere i dag havde en samtale med nogle dansklærere i indskolingen, som alle også havde engelsk, og så faldt snakken jo på engelsk og hvordan vi hver især arbejdede med det i de yngste klasser. Jeg har tidligere delt et link til en playliste på youtube, hvor jeg har gemt forskellige sange, som jeg ofte bruger i løbet af 1.-3. klasse - der er lidt af hvert på listen (og nogle sange uden tvivl bedre end andre). I snakken i dag blev nævnt et par stykker, som jeg ikke kendte i forvejen, så jeg tænkte det måske ville være en ide med et lille indlæg omkring inspiration til youtube i engelskundervisningen. :-) Den føromtalte playliste er linket til i teksten ovenfor. Her er der f.eks. sange fra Super Simple Songs, som har rigtig mange videoer, som mange lærere kender og bruger. De har virkelig mange videoer, også rigtig mange til yngre end vores elever i indskolingen, så kig jer lidt for, når I vælger ud. Et andet bud fra listen er Pancake Manor. Jeg har brugt enkelte af deres videoer og en af de helt store fordele ved dem er, at man som voksen kan holde til at lytte til sangene ;-) En anden kanal hvor man kan holde til at høre sange fra (i hvert fald en stor del af dem) er StoryBots - prøv f.eks. at høre denne sang om ugens dage. ELF Kids Videos laver også en del gode videoer, hvor der også kan sættes fokus på vocabulary og ikke blot sange. De har lavet lidt nyere sange på det seneste, som også lyder ret godt. Have Fun Teaching er en lille smule anderledes, og har især mange sange ift. de enkelte bogstaver og sight words. Men der er også andre sange indimellem, lyt f.eks. til denne omkring kroppen, hvor der også er koblet lidt bevægelse på (og man kan jo altid koble mere bevægelse på). The Kiboomers er et andet bud - her læres der f.eks. forskellige dyr, mens eleverne skal lave bevægelse til. Og i dag blev jeg så præsenteret for The Singing Walrus, som jeg ikke kendte, men som jeg helt sikkert skal i gang med at bruge. Gode små videoer, med masser af plads til gentagelse - og lavet så vi voksne kan holde til at høre dem en hel uge (når man som jeg har en helt årgang til engelsk :D). Faldt lige over denne Goodbye sang, som kunne være oplagt at lære eleverne og synge med dem. Der er også et website koblet til, som man kan kigge forbi - det har jeg ikke nærstuderet. Læreren nævnte også Steve and Maggie, som jeg heller ikke kendte, men som jeg også vil få kigget lidt nærmere på ved lejlighed. Dette er jo blot et meget lille udsnit af alle de fantastiske kanaler der findes på youtube - det vil slet ikke kunne lade sig gøre at lave en liste, som havde alle med. Så gå på jagt - start evt. med playlisten og kig på de forskellige kanaler og se, om de byder på noget, som du kan bruge i din engelskundervisning. Og så lige en enkelt kanal mere her på falderebet - når I kommer til oktober og starter på halloween emne, så kig lige forbi Haunted House. De har nogle super gode sange, som er til at holde ud at høre på - og som jeg hver eneste år tager mig selv i at gå og synge i løbet af ugen, fordi jeg hører dem så mange gange. :D (De er også på playlisten, hvis det er.) God fornøjelse!
Det er blevet den tid på året igen - skolerne arbejder på højtryk for at få fagfordelingen til at løbe rundt, og de forskellige teams går i gang med at forberede næste års årsplan. Jeg lavede sidste år et indlæg med inspiration til bøger i indskolingen, og den liste holder fortsat - der er nogle vildt gode bøger på listen, hvis jeg selv skal sige det selv. :-) Se indlægget HER - i indlægget finder du også link til det indlæg jeg lavede for 2 år siden med inspiration, samt et indlæg om, hvad vi planlagde til første klasse for 2 år siden. Men der er selvfølgelig også kommet interessante bøger og materialer det sidste år, som vil være oplagt at bruge i undervisningen i indskolingen, så i dette indlæg, vil jeg forsøge at komme med yderligere inspiration til årsplanen. Men tag lige at kig på linket ovenfor også - der jo ingen grund til at nævne de samme bøger flere gange. Mig og min mor og Emilie og Emilies far af Kim Fupz - en sjov og skæv billedbog om det at have forældre, som ikke er som alle andre. Afhængig af hvordan den bruges, kan den bruges i hele indskolingen (og på mellemtrinnet). Kamma og Kamal serien af Mette Vedsø, 3. klasse (evt. 2. klasse). Der er 3 bøger i serien. Egentlig ikke nye, men de blev genoptrykt i 2018. En skøn serie om Kamma og Kamal og mødet mellem to kulturer fortalt i børnehøjde. Kan anvendes til fælles læsning eller selvstændig læsning. Kan kun anbefale dem - det er altså nogle skønne og hjertevarme historier serien byder på. Mister Georg af Katrine Marie Guldager, hele indskolingen. Vi kender - og elsker - alle Frøken Ignora. Der er nu kommet 4 bøger i serien om Ignoras ven, Mister Georg. En skøn serie der bl.a. tager udgangspunkt i skolen og de udfordringer der kan opstå her. Måske er du kørt lidt død i Ignora, selvom det er skønne, skønne historier - i så fald så tage endelig et kig på Mister Georg. Der er pædagogisk vejledning på mitcfu.dk til 2 af bøgerne. Krapyl af Kim Fupz. Krapylet bor under en badebro, og venter på den dag en træder ud på broen, så han endelig kan få lov at sige 'hvem er det der træder på min bro'. Egentlig vil han blot gerne have en ven. For indskoling og mellemtrin. Den utrolige historie om den kæmpestore pære af Jakob Martin Strid. Ikke en ny bog, men filmen kan nu ses på mitcfu.dk, så det vil jo være oplagt at læse og arbejde med bogen også. Har man adgang til Gyldendals danskportaler, kan der her findes forløb til filmen. Og når vi nu er i gang med Strid, så husk også Lille frø (her kan også findes forløb hos Gyldendal, der er også pædagogisk vejledning på mitcfu.dk). Serien miniværk fra Alinea - 2.-4. klasse. En serie af korte bøger med gribende historier til indskolingen. Der er pt. udgivet 6 bøger i serien af kendte danske forfattere. 3 nye bøger kommer til efteråret. På miniværk.alinea.dk kan der findes gratis undervisningsforløb. Jeg er især helt vild med den sidste side i hver bog, hvor forfatter og illustrator har skrevet en personlig hilsen - de er super interessante at læse! Alfabetrim af Grete Wiemann Borregaard. Til 0. klasse, måske 1. klasse. En super sød bog med små rim til alfabetet. Alle rim kan synges på gamle og velkendte børnesange. Bagerst i bogen er der ideer til den voksne. Og så et par titler, som er så nye, at de ikke kan fås på CFU, men som måske finder vej dertil en dag...man kan jo håbe. Når kaniner bliver bange af Arne Svingen, illustreret af Kamilla Slocinska (som er en fantastisk illustrator). En fantastisk, gribende og barsk billedebog om det at være barn i en krigszone. Ordet krig nævnes ikke i bogen. Da jeg læste en første gang fik jeg en klump i halsen og måtte lige gå fra den et par minutter, det sker altså ikke særlig tit, når jeg læser billedbøger. Kan læses på alle klassetrin. Tordenhuset af Mette Vedsø. En fortælling om drengen Elmer, hvis far på gode dage hedder Torben, men på dårlige dage mere lyder som torden. Endnu en helt fantastisk bog af Mette Vedsø. Kan bruges i hele indskolingen (og sikkert også på mellemtrinnet). Bjørnebarn af Ane Bjørn. Måske især til 0.-1. klasse. Hvad sker der indeni, når man bliver drillet eller mor og far skændes? Gro bliver til en bjørn. Bello af Mette Elke Neerlin. Kan bruges i hele indskolingen (og sikkert også på mellemtrinnet). Om Bello der sidder i kørestol og er ked af, at blive behandlet som en handicappet. Så møder han Ane, der behandler ham som et helt normalt barn. Kødbensgravemaskinen, en strikket hue - og And af Rasmus Bregnhøj. Fortsættelse til Opfindelser, strikkede huer og en dum kat. Til indskolingen. Andre materialer Og så lige et par anbefaler til et par andre materialer, som i hvert fald kan lånes i klassesæt på CFU Nord.
En haj til medier af Trine May. En spændende bog som er oplagt at arbejde med i disse tider, hvor vores elever i indskolingen er på youtube, snapper, osv. Bogen kan bruges i 1.-2. klasse, tænker også den kan bruges i 3. klasse. Lån den gerne over flere omgange, evt over både 1. og 2. klasse, så der løbende kan arbejdes med kapitler i bogen. Thomas Tukan af Joy Lieberkind. Arbejd med genrepædagogik i 1.-2. klasse og kom igennem de fire teksttyper: informerende, berettende, instruerende og argumenterende. Lån den gerne over flere omgange, evt over både 1. og 2. klasse, så der løbende kan arbejdes med kapitler i bogen. Nyt læsebogssystem? Alinea har netop udgivet Molevitten til 0. klasse. Et system der kører 2 spor - læseprogram med en systematisk og lydbaseret tilgang samt en sprudlende litteraturdel. Materiale til 1. klasse skulle komme til sommer. Til januar 2020 kommer Kom og læs fra Gyldendal til 0. klasse (og året efter til 1. klasse). Meningsorienteret ordlæsning og sprogforståelse vægtes højt. Der vil være nye Vitello-tekster af Kim Fupz samt rim og remser af Marianne Iben Hansen. I 2017 og 2018 kom Læsefidusen til 1. og 2. klasse fra Dansklærerforeningen. Systemet understøtter en balanceret undervisning i læsning og skrivning.
Det er ingen hemmelighed, at jeg er kæmpe fan af materialet Pelle Pamfilius og Molly morgenfrues store eventyr fra Forlaget Pamfilius. (Ja, er egentlig også fan af Pelle 2, men indlægget her bliver om Pelle 1 😉). På facebook findes der inspirationsgruppen Inspiration til Pelle Pamfilius-nørder, som jeg også kun kan anbefale. Tilbage på sporet - tidligere i dag fik jeg en kommentar til et tidligere indlæg, hvor jeg nævner en plan for Pelle - læseren spørger til, om jeg vil dele denne plan. Så jeg har været en tur på mit Google drev og lede. Jeg har fundet et par planer og andre notater, som jeg vil forsøge at samle i dette indlæg. Først og fremmest: KLIK HER for at se 2 forskellige planer til gennemgangen af Pelle 1. På de første 4 sider har jeg en plan, der er fra 2014, hvor jeg afprøvede at eleverne fik 2 læsetekster hver uge (det kan godt anbefales - giver lidt arbejde ift. at holde overblik over teksterne som lærer, men det fungerede super fint). Planen kommer igennem alle kapitlerne, men det er nu ikke fordi, at der sker så meget nyt undervejs - når først tingene kører, har jeg en tendens til at følge samme program, for at gøre tingene mere overskuelige og genkendelig for eleverne. På de sidste 2 sider i filen, er planen fra sidste skoleår, hvor jeg havde 1. klasse. Der er kun en plan for de første 5 kapitler, men som I kan se er den stort set identisk fra uge til uge. Så egentlig er mit bedste råd - få skabt en plan som passer dig som lærer, og hold dig så til den. Til Pelle 1 er der et skuespil. Vi har på min skole altid haft for vane at starte Pelle 1 engang i starten af det nye kalenderår. Det betyder også, at det kan være presset at nå at lave skuespillet til Pelle inden sommerferien. Vi har nogle gange lavet det op til sommerferien, men jeg har også prøvet, at vi udskød det og tog det som første emne lige efter sommerferien. Det fungerede egentlig ret godt, da det var et emne eleverne var trygge ved og kendte godt. Starter man på Pelle 1 tidligere i skoleåret, vil man sagtens kunne nå skuespillet inden sommerferien. I lærervejledningen anbefale Tina Sejling at lære eleverne 'at pippe' - det kan kun anbefales!! Jeg havde en klasse et år, som var enormt glade for det og det fungerede helt fantastisk godt. De overførte det også til, når vi arbejdede med litteratur generelt. Det er en rigtig god måde at få skabt en kultur om, at det er helt i orden at tilkendegive, at der er noget man er usikker på, i det man får læst højt. Mht. strategierne så husk ALTID at modellere den for eleverne først, før de selv skal arbejde med strategien. Alle ved dermed hvad opgaven handler om, og den svage elev har mulighed for at skrive af efter din model, så h*n også får lavet noget. Det du har modelleret hænges selvfølgelig op i klassen, så der kan tilføjes på strategien løbende. Og så lige kort om alfeopgaverne - elsker at der er differentieret opgaver med. Læs lærervejledningen og Tinas bud på, hvordan der kan arbejdes med det. Hun anbefaler bl.a. en ind- og udbakke. Det er aldrig kommet til at fungere hos mig, men ved flere andre er glade for det. Så overvej det og mærk efter ift., om det passer dig. På et tidspunkt var der en som i en facebookgruppe spurgte ind til, hvordan vi arbejdede med materialet i løbet af en uge. Det svarer lidt til de planer, som jeg delte længere oppe, men jeg har alligevel valgt at indsætte min kommentar til spørgsmålet, da det måske også giver svar på nogle af de spørgsmål, som du sidder med. Så det vil jeg slutte dette - lidt lange - indlæg af med. Kommentar fra mig på facebook: Jeg vil prøve at skitsere, hvordan jeg vil gribe det an ift. en uge.
Mandag: Vi kigger på overskrift og billede (samt husker tidligere kapitler) - hvad tror vi kapitlet handler om? Jeg bruger lærervejledningen nærmest slavisk - her står hvilke ord eller emner jeg kan tage op, den er guld værd! Snak om de forskellige ord der nævnes, hvad betyder det - eleverne skal have kendskab til nogle af disse ting, så de ikke undres undervejs. Brug f.eks. vejledningens forslag til ordplakat eller vælg selv nogle ud. Herefter læser jeg kapitlet højt. Især de første mange kapitler kan jeg godt finde på at spørge dem til, om de lægger mærke til et bestemt bogstav - jeg stopper evt. i oplæsningen der, hvor de remses op, men ellers gør jeg ikke så meget ud af det. Efterfølgende deler jeg kapitlet + elevernes læsetekst ud. Jeg laver en mappe til hver elev, hvor der forrest i mappen er en plastiklomme. Ugens tekster sidder altid i lommen, efter endt uge sættes de bag i lommen, så en ny tekst kan komme i lommen.
Tirsdag: Vi har litteratursamtale - igen, jeg bruge vejledningen (hvorfor selv opfinde den dybe tallerken, når Tina har lavet et super stykke arbejde med en vejledning?!). Vi laver eventuelt en alfeopgave, afhængig af hvor mange timer der og hvad der ellers er på programmet.
Onsdag: Vi arbejder med den strategi der nævnes til kapitlet. Eventuelt en alfeopgave.
Torsdag: Skriveopgave - dels det med alfebogstaverne (har lavet et ark, hvor der øverst er en tegneramme og nederst et par skrivehuse - i rammen skal de prøve at lave snirklede alfebogstaver, i skrivehusene skriver de bogstaverne korrekt (eller alfeordene)). Desuden laves ofte Pelles skriveopgave, som også nævnes i lærervejledningen. Kan evt. laves elektronisk, hvis I har device til rådighed. Tidligere har de blot brugt et hæfte, men jeg også lavet dem elektronisk til udprintning, som de skriver i hånden og sætter ind i mappen.
Fredag: Vi læser læselektien.
Jeg har aldrig brugt det med alfehatten. Eleverne har været igennem bogstaverne i 0. klasse, og derfor har jeg ikke det samme fokus på dem. Men nu arbejder jeg også altid først med materialet efter jul.
Mht. Pelle-stol ved jeg at flere har lavet den f.eks. med et lagen/tæppe/dug over, så det ser lidt hyggeligt ud. Jeg har blot taget en stol frem og sat midt på gulvet foran tavlen og kaldt den Pelle-stolen, det har fungeret ganske fint :-) Indimellem har det været min kontorstol jeg har brugt, så det har været lidt særligt.
Alfeopgaverne er jeg også begyndt at sætte i mappen med læsetekster, så ved de hvor deres ting er. Et Pelle-hæfte kan være en god ide - evt. et A4 hæfte med linier (det kan de sagtens tegne på, når der f.eks. skal laves personstrategi).
Det har været en produktiv uge! Det er sjovt, hvordan jeg nogle uger får ideer oveni hinanden, som bare skal udaf fingrene, mens jeg andre uger kan være helt tom for ideer... Jeg delte først på ugen et indlæg om mine "Lær, læs, skriv" opgaver. Midt på ugen fik jeg så ide til nogle "Læs og lav opgaver", som jeg skrev om i min facebookgruppe og på instagram. Jeg lavede først 10 ark med fokus på navneord, og de fik så god respons, at jeg fluks måtte lave 10 ark med fokus på udsagnsord. Så nu er der 20 ark i alt. De kan findes på fanen Læsning (under 1/5-19 og 2/5-19).
Mens jeg søgte efter billeder til ovenstående ark, faldt jeg over nogle super skønne tegninger fra en bruger på pixabay - bruger creozavr. Jeg skyndte mig at gemme nogle af disse tegninger, idet jeg tænkte, at de var oplagt at bruge i et forfatterhæfte. Så det har jeg fået lavet i dag - faktisk 2 forskellige hæfter. I oktober 2017 delte jeg et forfatterhæfte, som jeg havde lavet til min daværende 1. klasse - læs indlægget HER. Det ene hæfte er bygget op på fuldstændig samme måde som det. Men jeg har de sidste par dage også leget med tanken om, at man måske kunne lave små stikord omkring billedet, hvor eleverne først tænker lidt over, hvem historien handler om, hvad de kan se, hvor historien foregår samt hvornår. Så i det andet hæfte jeg har lagt op, er der en side, hvor eleverne skal skrive stikord til billedet og efterfølgende en hel side, hvor de skal skrive historien. Hvis man kopiere det som hæfte passer det med, at når eleverne laver et opslag i hæftet, har de på venstre side stikordene og på højre side skrives historien (husk at kopiere forsiden med ;-) ). Jeg har i begge filer på første side skrevet, hvordan den kan kopieres - kan selvfølgelig også bruges enkeltvis til f.eks. værkstedsarbejde. Filerne findes på fanen Skriveark under 5/5-19. Kan bruges i hele indskolingen.
