User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml
Viser opslag med etiketten værksteder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten værksteder. Vis alle opslag

20 august 2022

Differentieret læsning - læsemodul

Det er ingen hemmelighed, at jeg er stor fan af differentieret læsning og har arbejdet med det i alle de år jeg har været lærer. Det har jeg tidligere skrevet om på bloggen gennem årene. Nogle gange kan jeg tænke for mig selv, hvor jeg havde været i min lærerprofession, hvis ikke jeg var kommet i det team, som jeg endte i dengang i februar 2006...

I går havde jeg arrangeret at Carina Kaltoft og Malene Meyer kom forbi CFU i Aalborg for at afholde kursus om deres bog Læsemodul. Da jeg læste den i foråret var jeg solgt - den talte så meget ind i mit lærerhjerte at jeg vidste, at det måtte jeg forsøge at få lavet et kursus om. Jeg deltog selvfølgelig selv i kurset og skrev masser af notater. Det var et af de bedste kurser, jeg tror jeg har været med til. Og som en deltager på kurset sagde: "Det her burde alle i indskolingen høre." Og jeg kan kun være enig - det taler virkelig ind i et lærerhjerte, at der er fokus på differentiering, men uden at det bliver en uoverskuelig opgave, som det jeg og mit team nok praktiserede dengang vi startede med differentieret læsning. 

Har du ikke læst Læsemodul endnu, og er du interesseret i differentieret læsning i indskolingen men ved ikke helt hvordan du skal gribe det an, så kan jeg varmt anbefale dig at læse bogen. På Lærergnister kan du desuden finde kopiark og forslag til bøger. 

Læsemodul er en struktur/metode, hvor eleverne deles i grupper af 4-6 elever. 2 gange om ugen er der læsemodul, hvor læreren læser med hver gruppe i ca. 15 minutter. Imens laver resten af klassen værksteder (stationer, eller hvad man nu kalder dem). Det er vigtigt, at timerne lægger fast. De kan selvfølgelig flyttes, hvis der sker noget utraditionelt en uge, men som enten Carina eller Malene sagde: "Det skal på skemaet. Måske kan man skifte brikken med dansk ud, så der står læsemodul på skemaet, så alle ved, hvornår det sker." Og det synes jeg er en god pointe.

Ift. værkstederne er der mange muligheder. Man kan koble dem med stationsundervisning, hvis man har været så heldig at opleve et af Louise Duus Skovbjergs oplæg på CFU. Louise er pædagogisk konsulent hos CFU UCL og har holdt kurser om stationsundervisning de sidste par år. Falder du over et af hendes kurser, kan de varmt anbefales. Louises udgangspunkt for stationsundervisning er differentieret værksteder, som (kan) tager udgangspunkt i den tekst, som læsegruppen læser. 

Malene og Carina skeler til The daily 5, som du kan blive meget klogere på, hvis du søger på det. Der findes også en bog med titlen, som jeg desværre selv endnu ikke har læst - men har haft den på ønskelisten længe. The daily 5 består af: Listen to reading, word work, work on writing, read to someone og read to self. Ud fra disse områder kan man så strukturere sine værksteder og fx ende op med: læseværksted med lærer, skuffeværksted/kreativt værksted, skriveværksted, frilæsning/litteraturværksted, udeværksted/biblioteksværksted - og en hel masse andre muligheder. 

I bund og grund handler det om, at skabe værksteder, som eleverne kan sidde med selv - det er især relevant, hvis man ikke har en ekstra voksen i klassen. Men bogen lægger nu op til, at der altid er to voksne, når der arbejdes med læsemodul. Værkstederne laves i grupper, men behøves ikke at være samarbejdsskabende - det kan være opgaver de kan sidde alene med i gruppen. Man kan også indtænke relativt simple værksteder. Man skal ikke være bange for at have et tegneværksted, hvor der farvelægges illustrationer eller mandalaer. Eller et simpelt spilværksted. 

På kurset blev der selvfølgelig spurgt ind til det her med bøger og bøger i forskellige sværhedsgrad. Hvad gør man, hvis man ikke har den mulighed? Hvis man ikke har et lager af bøger på depotet, først skal til at samle sammen, men gerne vil i gang her og nu. Man bruger det man har. Plejer man at bruge Den første læsning, så brug den - men i læsegrupper. Den fælles klasseundervisning hvor alle læser den samme side i læsebogen eksisterer ikke i Læsemodul. I stedet arbejder læsegrupperne i det tempo, som passer dem. Det betyder, at nogle læser hurtigere i læsebogen end andre grupper. Og det vil være forskelligt hvad den enkelte gruppe snubler over i læseteksten og dermed hvad den enkelte gruppe modtager af læseundervisning i gruppen. Og den gruppe der endnu ikke er klar til Læsefidusen læser i noget andet, eksempelvis en helt lydret bog, hvor der kan arbejdes mere i dybden med bogstaverne lyd og syntese. 

Det vigtigste i en læsegruppe er, at de sider, som læsegruppen når at læse højt i dagens læsemodul, er lektien derhjemme. Der læses aldrig sider, som de ikke først har læst i læsegruppen. Så når man at læse side 6-9, så er det læselektien derhjemme. Og så er det selvfølgelig en god ide at sørge for, at eleverne har frilæsningsbøger som passer dem, så de har ekstra bøger at læse i derhjemme.

Jeg skrev næsen 6 siders notater til kurset, så ovenstående er jo blot en lille brøkdel af alt det jeg noterede. Det vil blive alt for omfangsrigt at nedskrive alt. Men har du spørgsmål så spørg bare. Eller besøg facebookgruppen Foldebøger i undervisningen hvor Carina og Malene også lægger opslag op omkring Læsemodul. Og bor du i CFU UCN område er du selvfølgelig også altid velkommen til en vejledning på CFU. :-)

30 juni 2020

Ugeskema Revolutionen

Jeg fik i går en henvendelse, om jeg ikke kunne lave et indlæg om ugesskema, da vedkommende havde læst mit afgangsprojekt, som kan findes her. Projektet har efterhånden et par år på bagen, men jeg er fortsat meget begejstret for ugeskema. Og helt tilfældigt havde jeg i går møde med børnehaveklasselederne på min skole, som rigtig gerne vil starte op med ugeskema efter sommerferien. De har taget tilløb længe, og jeg glæder mig til at se, hvad de finder på og hvordan de får det tilpasset dem.

Jeg lavede for 3 år siden et indlæg, som måske også er værd at læse, hvis man er interesseret i ugeskema. Her deler jeg et par forskellige bud på ugeskemaer, som jeg har lavet. I kan også på bogens egen hjemmeside finde filer og forskellige ikoner, som I kan bruge. Mit råd er at lave jeres egen skabelon samt lave en mappe, hvor I placerer ikoner og billeder, som kan bruges i ugeskemaet - og sørg så for at dele det med hinanden. Man kan jo lige så godt hjælpe ens kolleger, så alle ikke skal opfinde den dybe tallerken.

Da jeg i sin tid havde læst bogen og gik i gang med at arbejde med ugeskema, fulgte jeg bogen og ideerne forholdsvis slavisk. Som I også kan læse i indlægget jeg referer til ovenfor, måtte jeg ret hurtigt erkende, at det med klodserne ikke fungerer for mig - men det er altså bare mig. Jeg ved, at andre har været glade for dem! (Det behøves ikke være klodser, det kan også være små kort med elevernes navne, som er lamineret og sidder på tavlen og som eleverne så kan flytte på, når de har brug for hjælp.) I løbet af årene har jeg på nogle områder ændret på en del. Sidst jeg brugte ugeskema fik eleverne f.eks. deres eget ugeskema, som de så satte på hjørnet af deres bord. For mig gav det mening i den klasse, at de ikke alle skulle op og stå i kø ved det samme ugeskema. Men I andre klasser har jeg haft to ugeskemaer hængende, som eleverne gik op til og satte krydser på. Så mærk efter og prøv dig frem til du finder en løsning, som fungerer for dig. Jeg ved også, at nogle laver et elektronisk ugeskema og deler med eleverne. Så der er mange muligheder.

Når man starter med ugeskema, så start 'i det små'. Bestem dig for et tidsinterval pr. dag eller uge og som eventuelt justeres op gennem en periode. Sørg for at de fleste opgaver i starten er kendte af eleverne, så eleverne bliver trygge ved arbejdsformen, men ikke nødvendigvis skal bruge energi på nye opgavetyper. Hen af vejen kan der så introducere nye opgavetyper inden de sættes på ugeskemaet. Langt de fleste opgaver kan sættes på ugeskema - man kan altid ved ugens start nævne, at en bestemt opgave først må laves på torsdag, hvis man tænker der er noget der skal vente eller noget man gerne vil starte fælles på. For mig har det fungeret bedst, at det meste af litteraturarbejdet har været holdt udenfor ugeskemaet, men igen det afhænger rigtig meget af hvem man er - andre sætter det på skemaet og har gode erfaringer med det.

Det vigtigste at have øje for i starten er de hvide, grå og eventuelle sorte felter. Hvide felter er opgaver der skal laves, grå må laves når alle de hvide er lavet. Sort betyder, at en opgave ikke skal laves. Sørg for at eleverne ved hvad de kan lave, når de er færdige med ugeskemaet. Man skal aldrig tilføje opgaver til et ugeskema undervejs i løbet af ugen! Noter i stedet for dig selv, at eleven måske skal have nogle andre opgaver i næste uge. Men opgaver må ikke tilføjes, for det ødelægger oplevelsen og lysten til at færdiggøre noget for 'jeg får jo alligevel bare flere opgaver, så jeg ikke bliver færdig'. Man må gerne fjerne opgaver i løbet af ugen, men sørg for at 'give dig selv' skylden. Påtag ansvaret for, at du har været for ambitiøs og sat for mange opgaver på skemaet, hvis du har elever som kæmper med opgaverne og ellers arbejder fornuftigt med skemaet.

Har man elever som har svært ved at overskue skemaet og selv bestemme, hvilke opgaver de vil i gang med, så inddrag eleverne i snakken og lav sammen en plan for rækkefølgen af opgaver. Jeg plejer at skrive tal i skemaet, så eleverne blot kan følge tallene og dermed er trygge i, at de ved, hvad de skal lave.

Ift. opgaverne er det godt med en god blanding af opgaver - også de sjove og hyggelige, som f.eks. at farve en mandala eller lave en tegning. Sæt eventuelt tid på disse opgaver, så de blot bliver et afbræk blandt de mere faglige opgaver. 
Opgaver/spil/mandalaer/mv. kan opbevares i kasser, skuffer eller lignende, og det kan så påføres på skemaet, hvor opgaven findes henne (f.eks. skuffe 4). Det fungerer rigtig godt. Det kan også være en mappe med plastiklommer, hvor der står numre på lommerne. Eller der er kuverter i lommerne med tal på kuverterne, så eleven noterer på ugeskemaet, hvilken kuvert de har lavet. Det har jeg f.eks. brugt med puslesætninger, hvor der var en sætning i hver kuvert. (En opgave eleverne var vilde med i 1. klasse.)

Der kan være en del arbejde forbundet med at starte ugeskema ift. at få gjort opgaver, spil mv. klar, men når dette arbejde så er lavet, kan det ofte bruges igen og igen, så tiden er godt givet ud. Og når ugeskema først kører, får man frigjort tid til at kunne arbejde med elever og hjælpe og have overblik på en hel anden måde. F.eks. er der mange som har læsegrupper, så når klassen arbejder 20 minutter med ugeskema, læser de med en gruppe imens. Hvis man gør det 5 gange om ugen, kan man arbejde med en læsegruppe hver dag og komme gennem alle klassens elever hver uge.

Jeg kan kun anbefale at kaste sig uge i ugeskema og kan varmt anbefale at læse bogen!