User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml
Viser opslag med etiketten forfatterhæfte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forfatterhæfte. Vis alle opslag

27 oktober 2020

Mandagstanker

Jeg faldt over en tråd på twitter, som satte nogle tanker i gang hos mig omkring weekenddagbog. Jeg har stort set altid brugt weekenddagbog i mine klasser. Jeg har som regel haft dansk mandag morgen, og det har været en god måde at starte dagen på. Jeg har også altid startet timen med at skrive min egen weekenddagbog - dels til inspiration, dels for at modellere opgaven. Men, jeg er sikker på, at mange af jer kan genkende følgende udsagn:
- Jeg kan ikke huske hvad jeg har lavet.
- Jeg har ikke lavet noget.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive.

Og som sagt inspireret af en tråd på twitter fik det mig til at tænke over, at måske skulle man prøve at gøre noget helt andet. Så jeg har derfor lavet hæftet 'Mandagstanker'. I hæftet har jeg lavet 11 forskellige overskrifter, hvor der ikke nødvendigvis er fokus på weekenden - eller om ikke andet, ikke fokus på elevernes egen weekend. 

En opgave lyder f.eks. således: Hvad fik du ikke gjort i weekenden? Her kan man med fordel prikke til eleverne og gøre det sjovt og skørt, så man selv modellerer opgaven med vilde og absurde ting. "Hvad tænker du på i dag?" er en anden opgave, og hvor eleverne jo kan skrive alt mellem himmel og jord, som lige er i tankerne på netop det tidspunkt. 

Opgaverne kan som nævnt kopieres som et hæfte, men de kan også bruges som enkeltark, så eleverne blot får et nyt ark mandag morgen. Hæftet er fint at have i en skuffe eller tasken, så eleven kan finde det frem uge for uge. Kopiere man som hæfte kan man holde pause, når alle 11 opgaver er besvaret, og så lave det igen senere på året. Jeg kunne forestille mig, at det kunne være sjovt at læse hæfterne igennem ved skoleårets afslutning. 
I finder kompendiet på fanen Skrivning under dagens dato. Målgruppen er umiddelbart 2.-3. klasse, men vil sikkert også kunne bruges fra anden halvdel af 1. klasse.


Jeg har også lavet et nyt forfatterhæfte med 11 nye skriveark. Det kan findes på fanen Skriveark under dagens dato. Jeg lavede et forfatterhæfte med 11 ark sidste år i maj, som du kan læse om her. Hæftet er bygget op med 'hvem, hvad, hvor, hvornår', så eleven laver stikord til tegningen, inden historien skrives. Der er en intro til materialet på første side i filen.


05 maj 2019

Nyt forfatterhæfte

Det har været en produktiv uge! Det er sjovt, hvordan jeg nogle uger får ideer oveni hinanden, som bare skal udaf fingrene, mens jeg andre uger kan være helt tom for ideer...

Jeg delte først på ugen et indlæg om mine "Lær, læs, skriv" opgaver. Midt på ugen fik jeg så ide til nogle "Læs og lav opgaver", som jeg skrev om i min facebookgruppe og på instagram. Jeg lavede først 10 ark med fokus på navneord, og de fik så god respons, at jeg fluks måtte lave 10 ark med fokus på udsagnsord. Så nu er der 20 ark i alt. De kan findes på fanen Læsning (under 1/5-19 og 2/5-19).


     


Mens jeg søgte efter billeder til ovenstående ark, faldt jeg over nogle super skønne tegninger fra en bruger på pixabay - bruger creozavr. Jeg skyndte mig at gemme nogle af disse tegninger, idet jeg tænkte, at de var oplagt at bruge i et forfatterhæfte.
Så det har jeg fået lavet i dag - faktisk 2 forskellige hæfter. I oktober 2017 delte jeg et forfatterhæfte, som jeg havde lavet til min daværende 1. klasse - læs indlægget HER. Det ene hæfte er bygget op på fuldstændig samme måde som det. Men jeg har de sidste par dage også leget med tanken om, at man måske kunne lave små stikord omkring billedet, hvor eleverne først tænker lidt over, hvem historien handler om, hvad de kan se, hvor historien foregår samt hvornår. Så i det andet hæfte jeg har lagt op, er der en side, hvor eleverne skal skrive stikord til billedet og efterfølgende en hel side, hvor de skal skrive historien. Hvis man kopiere det som hæfte passer det med, at når eleverne laver et opslag i hæftet, har de på venstre side stikordene og på højre side skrives historien (husk at kopiere forsiden med ;-) ). Jeg har i begge filer på første side skrevet, hvordan den kan kopieres - kan selvfølgelig også bruges enkeltvis til f.eks. værkstedsarbejde. Filerne findes på fanen Skriveark under 5/5-19. Kan bruges i hele indskolingen.