Refleksion over ofte spurgt spørgsmål - læringsapps

Kender I det med, at I ser et spørgsmål på de sociale medier, som er set så mange gange før, men lige denne gang får det dig til at stoppe op og reflektere. Måske er det bare mig, men sådan en oplevelse har jeg lige haft. Og inden jeg går videre, vil jeg gerne starte med en disclaimer: Mine refleksioner handler ikke om for eller imod skærme - jeg tror nemlig at skærme kan være godt, hvor det giver mening (og at vi i DK i det hele taget burde have fokus på teknologiforståelse i skolen, men det er en helt anden snak). 

Er ovenstående et spørgsmål I kan genkende? Hvis ja, har I sikkert enten selv fået det stillet eller også har I set et af de utallige spørgsmål af lignende karakter i forskellige undervisningsgrupper på SoMe gennem årene. Og egentlig er jeg ofte sprunget til tasterne med forslag, som andre tidligere har foreslået eller jeg selv i sin tid har afprøvet. Men så var det, at det ramte mig her til aften. Hvad kan diverse apps mon, som man som forældre ikke kan skabe på anden vis? Og er det mon let at spørge efter apps, fordi så er børnene optaget med noget (læring?) på et device de i forvejen bruger (meget). 

I formiddags sad jeg med til 2. temadag i et temaforløb om samarbejde med forældre om sproglig udvikling og forebyggelse af læsevanskeligheder. (Temaforløbet er i fuld gang, men I kan læse mere om videns- og inspirationsmaterialet HER.) Jeg har brugt formiddagen på at tale om børns sproglige udvikling og den opmærksomhed vi skal have herpå ift. forældre på tværs af sundhedspleje, dagtilbud og skoler. Hvordan kan vi skabe et fokus på sprog i dagtilbud og skoler generelt, men lige så meget, hvordan kan vi hjælpe og støtte forældre til at arbejde med sproget derhjemme (og det kunne lige så vel handle om matematiske kompetencer, men nu er det lige sprog vi arbejder med). 

Og med det in mente, når jeg så ser endnu et opslag, hvor der spørges efter apps til telefon eller iPad, så slog det mig. Hvad er det mon forældrene efterspørger, vi som lærere ikke hører? Er det fordi forældrene regner med, at en app kan gøre det ud for træning i bogstavernes lyde og form eller den første læsetræning? Er det fordi man på en app kan lære plus, minus og gange? Eller efterspørger forældrene apps, fordi de reelt ikke helt ved, hvordan de skal hjælpe deres barn? Kan der mon (indimellem) være tale om forældre, som kunne have brug for gode ideer til, hvordan de kan inddrage sprog, læsning og matematik derhjemme? 

Hvad ville der mon ske, hvis vi sagde følgende til forældrene: “Jo, jeg vil gerne prøve at undersøge gode apps til jer. Men kan du ikke lige fortælle mig lidt om først, hvorfor du gerne vil have forslag til apps og hvad det er, du gerne vil have fokus på?” Måske viser den samtale sig at åbne for et helt andet billede for begge parter, hvor forældrene kan blive klædt på til, hvordan de i det daglige kan arbejde med sprog, bogstavernes lyde, matematik, osv.. Det kan også være, det ikke er tilfældet, og de bare gerne vil have bud på læringsapps, så barnet laver noget, de mener er mere kvalificeret på iPad'en. Og det skal selvfølgelig også være helt ok, det beslutter forældrene. Men så har vi i det mindste været nysgerrige, taget snakken, og husker det måske næste gang en ny forældre spørger efter gode apps. Og hvem ved, måske bliver der også sået et lille frø hos forældrene, som gør at de begynder at reflektere mere over, hvad de egentlig er ude efter.

PS. Tilbage i april lavede jeg et indlæg om, hvordan forældre kan støtte i arbejdet med læsning. Det passer vist meget godt at linke til, hvis nogen mangler ideer til de yngste.

Ugens ord

Først en disclaimer: Jeg har modtaget materialet i gave fra forfatteren, så derfor er det et reklameindslag. Men hvilken gave - jeg er begejstre!

Jeg har gennem årene ofte arbejdet med ugens ord. Jeg kan huske, at vi i mit team for det der nu er ved at være nogle år siden, startede hver uge ud med et nyt ord, og eleverne skulle tegne og skrive i deres hæfter, hvad ordet betød. Vi samlede hæfterne sammen og læste igennem, og der var nogle virkelig sjove beskrivelser fra ungerne indimellem. Det kunne være ord som bænkevarmer, kartoffelferie og agurketid. Sidst på ugen talte vi så om ordet igen og hvad det virkelig betød - til stor 'aha' oplevelse for nogle. 

Hvis man har prøvet at være på kursus med Kenneth Jakobsen Bøye, har man helt sikkert også hørt om hans fortællinger om ord. Fx den om blomsten og sexsygdommen som i sin tid havde fået byttet navn. ;-) Kenneth er fantastisk til at finde på disse fantasifortællinger - og det er jeg på ingen måde! Jeg har gennem årene flere gange sagt til Kenneth, han burde nedskrive nogle og hjælpe os fantasiløse, og det har han nu gjort. Kenneth har nemlig udgivet materialet "Ugens ord  - Ordkort med 32 gode ord og endnu flere aktiviteter". 

Materialet er en kasse med 32 ordkort, hvor der på bagsiden er en fantasifortælling samt 1-2 aktiviteter. Det er intet mindre end genialt, og er nogle virkelig sjove og finurlige fortællinger! Og så fin en måde at tale om ord og deres betydning. Der er også en meget kort og overskuelig vejledning, og desuden tomme ordkort som kan kopieres så eleverne kan skrive i dem. Eller man som lærere kan lave flere ordkort tænker jeg. Måske kan fantasifortællingerne være med til, at man selv kan komme i gang med at digte historier. 

Et ord om ugen giver mulighed for at komme gennem materialet på et år. Og de gode fortællinger giver anledning til, at eleverne får endnu flere og gode ord i deres ordforråd. For jeg tror på, at de sjove fortællinger er med til, at man som elev tænker 'hey', når de på et tidspunkt støder på ordet i en anden sammenhæng. 

Nyt skoleår - har du tænkt over indretningen?

Så startede et nyt skoleår, og de sociale medier har den sidste uges tid vrimlet med opslag om gode ideer ift. både undervisningen, pauserne og lokalets indretning. Jeg når altid at tænke både det ene og det andet, når jeg ser alle opslagene, men begejstres mest af alt over de folk der tager sig tid til både at dele og svare på andre folks spørgsmål. 

Jeg synes selv jeg er en garvet lærer, og jeg og mit team har altid gjort os tanker om lokalets indretning, når vi har gjort klasser klar. Især opsætning af bordene har jeg gennem årene eksperimenteret meget med. Når jeg kigger tilbage på mine klasser, især opstart til 1. klasse, er der 2 ting som slår mig.

1. Der var virkelig mange ting på væggene - lokalet skulle jo se pænt og indbydende ud.

2. Pladsen til matematiklæreren (eller andre faglærere for den sags skyld) var måske lidt…lille. 

Jeg er sikkert ikke den eneste, som på efterrationale har gjort sig de tanker…

I sidste uge var jeg på min gamle skole for at holde et oplæg i kraft af min egenskab som konsulent i kommunen. En anden tidligere kollega skulle et par dage senere også holde et oplæg, og det fik jeg lov til at snige mig med til. Og det oplæg satte tanker i gang - både hos mig ift. bl.a. et blogindlæg men i høj grad hos mine tidligere kolleger, som fik en masse ting at overveje. Oplægget kom nemlig med bud på, hvordan vi kan tænke fx lokalets indretning og teamets samstemthed, når vi gerne vil have en skole, der tilgodeser de fleste i klassen. Når vi gerne vil være i et forebyggende spor i stedet for individindatser i et indgribende spor. Kort sagt, hvilke små ændringer kan vi gøre, så vi sikrer os, at de fleste i klassen føler sig godt tilpas i lokalet? Og hvad kan vi som team gøre, for at eleverne ikke skal bruge energi på at tolke, hvad vi hver især gør fx ift. klasseledelse. Nogle gode spørgsmål at stille sig selv og teamet - også selvom vi nu har passeret 1. skoledag.

Og det leder mig tilbage til de 2 ting jeg nævnte tidligere. For hvilke spørgsmål, skal man måske stille sig selv, hvis man kan genkende ovenstående?

1. Ja, vi vil gerne have et pænt og indbydende klasselokale med ting på væggene. Men mon eleverne kan finde rundt i det? Ved de, hvorfor tingene er hængt op og hvad de skal bruges til? Bruger vi alt, som vi har hængt op - introducerer vi det hele for eleverne? Er det noget der skal bruges nu ved skolestart, skal det måske først bruges om nogle måneder - eller er det mon blot til pynt? Giver det for meget støj i lokalet? Og hvad med de elever, som kan blive afledt af diverse ophæng, og ikke ved, hvor de skal fokusere henne - hvordan oplever de mon undervisningen? 

2. Hvordan kan vi sikre, at alle fag (eller i hvert fald de som gerne vil) får plads i lokalet? Kan vi skabe en rød tråd mellem det fagene hænger op, og det der foregår i undervisningen? Kan vi hjælpe eleverne til en begyndende bevidsthed om fokus/mål i et fag, ved at de fag der har brug for det, kan få plads? Hvordan sikres det, at det ikke kun er dansk, der får lov at fylde i lokalet?

Måske er ovenstående nogle spørgsmål som du og dit team kan tage med til næste møde. Måske er det blot nogle spørgsmål du kan gå og reflektere over de kommende uger. 

Det kan være, at jeg skal lave flere indlæg omkring lokale og samstemthed. 

Ved dine forældre, hvordan de kan støtte i arbejdet med læsning?

“Det er vigtigt, at I derhjemme arbejder med forlyde, læser osv. 15 minutter om dagen.” Hvor mange af jer kan mon genkende, at I har sagt sådan en sætning til forældre gennem tiden? Jeg kan i hvert fald. Og ja, nogle gange har jeg nævnt et par konkrete eksempler, fundet en link til en video, eller lignende. Men ofte har jeg en fornemmelse af, at vi dansklærere godt kan glemme, at få vores forældre klædt ordentligt på. 

For hvordan kan man som forældre til et barn i 0.-1. klasse arbejde med lyde og læsning derhjemme?

Når vi snakker dansk og læsning i 0.-1. klasse, er lydarbejdet noget af det vigtigste at have øje for. Bogstavernes lyde er mere vigtige, end at barnet kan benævne bogstavernes navn. Man kommer ikke langt i læsningen, hvis barnet kan sige bogstavernes navne, men ikke kender lydene for dem, så de kan sættes sammen til et ord.

Et bogstav har et navn, en lyd og en form. Når vi skal forsøge at hjælpe elever der har brug for et skub, er det vigtigste at sætte fokus på lydene og derefter koble det på en form. Selve bogstavets navn kan ikke bruges, når vi læser. Eksempel: bogstav k; navn = kå, lyd = /k/, form =k – når vi skal læse ordet ko, har barnet brug for at sige /k/ + /o/ og ikke kå + o, for det giver ikke mening.

Så hvilke ideer kan man give forældrene, som kan hjælpe dem med at være opmærksomme på bogstavernes lyde i dagligdagen?

• Tag udgangspunkt i lydene når I taler om ting. Fx ved middagsbordet, hvor man spiser pasta – hvilken lyd starter pasta med? På gåturene hvor man ser et træ – hvilke lyd starter træ med? Hus – hvilken lyd starter hus med? Fjernsyn – hvilke lyd starter fjernsyn med? Når barnet bliver god til forlydene (dvs. kun den første lyd i ordene), kan man begynde at lytte efter udlyde. Vi sidder i en sofa – hvad lyd ender sofa på? Der kører en bil – hvilken lyd ender bil på? Nogle lyde er ikke standardlyde, men har en betinget lyd. F.eks. slutlyden i pige, løbe, læse, huse. Hvis barnet her siger, at det ender på ø, er det i princippet ok, for det lyder som et ø - der er tale om schwa-lyden /ə/. Her kan man så snakke om, at vi har et bogstav i alfabetet, som kommer til at lyde som /ə/ når det står til sidst i et ord, og at det er e.
• Man kan også lege ”skibet er ladet med” – skibet er ladet med noget der begynder med lyden /s/ og barnet skal så kigge rundt og finde ting der begynder med den lyd.
• Et vendespil med billeder kan fx bruges til, at man skal lave stik der starter med den samme lyd eller slutter på den samme lyd (tjek brikkerne igennem inden for at lave makkerpar, så det sikres, at det kan lade sig gøre at lave stik).
• En masse billeder kan lægges rundt omkring på gulvet; når den voksne siger en lyd, skal barnet løbe hen og stille sig på et billede der passer til den lyd.
• Man kan også begynde at have fokus på bogstavernes form (dvs kort med alfabetet) koblet med lyd, så man ligger bogstaver ud på gulvet, siger f.eks. mål (læg gerne lidt ekstra vægt på den første lyd, dvs mmmmål), og barnet så løber hen til den bogstavform, der passer til lyden.
• Ovennævnte kan også gøres i vendespil, hvor man har alfabetet på nogle kort og billeder på andre, og barnet så skal matche et billedes forlyd med den rigtige bogstavform. Det er vigtigt, når vi ser på alfabetkortene at bogstaverne benævnes med lyd, dvs formen m med lyden /m/ (dvs. lade være med at bruge bogstavets navn)
• Næste skridt er at lege med at fjerne en forlyd. Man kan tale både om rigtige ord og vrøleord. På gåturen hvor man har snakket om, hvad forlyden for hus er, hvad sker der så når du fjerner lyden /h/ - så er der us tilbage. Fugl – hvad sker der når du fjerner lyden /f/, hvad er der så tilbage? Pasta – fjern /p/, hvad er der så tilbage. Man kan også gøre det med slutlyden; hus, vi fjerner lyden /s/ - hvad har vi så tilbage?

Det næste der kan tages fat på er morfologi, som handler om, hvordan ord bygges op og mindste betydningsdele. Det er noget man har fokus på især på mellemtrin og fremefter, men der er elementer som er yderst relevante at sætte fokus på i de mindste klasser, da det har betydning for forståelse af ord. Kort og enkelt handler det i indskolingen om sammensatte navneord og at lære, hvad de er sat sammen af, og hvordan man forstår dem. Fx er ordet regntøj sat sammen af regn og tøj, og det betyder tøj man har på ude i regnen. (Man læser ordet forfra, men forstår det baglæns.)

• Tal om sammensatte ord, når I falder over dem fx i tekster eller ting derhjemme (sofapude – pude man har i sofaen, sengetæppe – tæppe man har på sengen, køleskab – et skab der køler, opvaskemaskine – en maskine der vasker op, osv.)
• Hiv de sammensatte ord fra hinanden – hvilke ord er der i ordet sommerfugl?
• Kan man sætte et andet ord sammen med et af ordene? Fx hvilke ord er der i vandhane? Kan du lave et andet ord der starter med vand? Kan du lave et andet ord der slutter på hane?
• Kan barnet høre, hvad to ord begge starter med? Sandslot og sandkasse – hvilket ord begynder de begge to med? Kan barnet høre hvad to ord ender på? Højhus og sommerhus – hvilket ord ender de begge to med?

Og til slut vil jeg også sige højtlæsning/lydbog. Læs højt for barnet eller lyt til lydbøger sammen. Barnet har brug for at blive sproglig opmærksom, opleve gode historier der passer til alderen, så man ikke kun sidder og læser ”Se en sø.” Tal om hvad der sker i bogen/historien – og hvad tror barnet der sker nu? Stop op undervejs og tal om underlige ord, smag på dem, undersøg lydene i ordet eller hvis det er sammensat, hvad det er sat sammen af. Lav fx en aftale om at man må sige pip (både barn og voksen), hvis der er noget i teksten man ikke forstår (for at få det forklaret), man synes lyder sjovt (hvorfor lyder det sjovt), man synes er mærkeligt (måske fordi det ikke giver mening, måske fordi man synes det bliver spændende), osv.

Vigtigt! Arbejdet med sprog og læsning skal være sjovt, det skal ikke blive en sur pligt. Så hjælp forældrene med at inddrage elementer, når de går tur, kører i bil, er nede at handle, laver mad, osv. Lav en hyggestund ud af at sætte jer og læse højt/lytte til lydbog. Og arbejd så koncentreret med nogle spil indimellem i 10-15 minutter. Det må ikke blive en sur pligt – barnet skal se det som noget hyggeligt og noget der bare er, så det ikke nødvendigvis opdager, at det er i gang med at træne læsning. Når det så er sagt, er daglig læsetræning vigtigt – uanset om man går i indskoling, mellemtrin eller udskoling.

Mangler du videoer eller andet, har EMU netop lanceret “Samarbejde med forældre om sproglig udvikling og forebyggelse af læsevanskeligheder”. Oplægget henvender sig til forældre med læsevanskeligheder, men jeg synes at ideerne med fordel kan spredes bredt ud. Og den korte video “Film: Støt dit barns læsning 6-8 år” vil være oplagt at vise i forbindelse med et forældremøde eller møde med enkelte forældre (scroll lidt ned på siden på ovenstående link). 

Videoen der findes nederst HER, vil også være oplagt at vise og tale med forældrene om. Her vises fx eksempel på det at bruge bogstavernes lyde fremfor navn. Vidensnotatet som hører til førnævnte video, vil også være oplagt at kigge nærmere på som lærer.

Derudover er der også videoerne fra READ-projektet i Århus, som jeg er sikker på, at de fleste kender. Men jeg vil gerne slå et slag for dem igen, de er gode både at vise eller sende link hjem. Der kan også findes vejledninger mv., der kan sendes med hjem.

Jeg kan varmt anbefale at kigge ind på ovenstående links.