User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

08 februar 2021

Løs koderne

Det meste af sidste uge og weekenden har jeg gået og dimlet med en ide i hovedet, som jeg blot ikke lige helt kunne gennemskue, hvordan det kunne lade sig gøre. Jeg kunne nemlig godt tænke mig, at lave en opgave, hvor eleverne skal samarbejde om at få lavet en løsning. Det kunne være et escaperoom, men egentlig kom jeg frem til, at det ikke behøvedes at være så omfattende. Og nu lykkes det så endelig at få knækket koden til en lille simpel samarbejdsopgave, som kan bruges i hele indskolingen (eventuelt med lidt hjælp hos de yngste) og nok også start mellemtrin.

Lidt af hvert finder I nu opgaven Løs koderne (scroll ned til februar, pt. lige før kommentarerne). Der er lavet 2 forskellige sæt, så man kan på forhånd have delt klassen i to, så hele klassen ikke arbejde med samme sæt. Det giver mulighed for, at alle elever i princippet kan få et kort, da der er 15 kort i et sæt. Men alt det finder I info om på første side i filen. 

Opgaven går ud på, at eleven skal løse de 5 opgavekort - når de finder ud af, hvilke 5 der er et opgavekort. De andre kort bidrager med løsningen, da der her er bogstaver til en robot, som selvfølgelig findes tilsvarende på opgavekortene. De 5 opgavekort giver nogle ord, som gruppen så skal have sat i rigtig rækkefølge (løsning er i filen).

Jeg håber, at nogle måske kan bruge det nu som en hyggelig opgave her i opstarten. Men materialet kan også anvendes efter en ferie, eller hvornår I lige står og mangler sådan en opgave.


NB: Jeg har ingen printer, så jeg har endnu ikke selv afprøvet, hvordan robotterne ser ud ved print. Giv gerne en melding, hvis de er for utydelige, så må jeg lave kortene større.

01 februar 2021

Kims leg og engelsk

I gruppen For os der underviser i indskolingen har der tidligere været delt et par Kims lege, som er blevet fjernet, da billederne anvendt ikke måtte bruges. Jeg har derfor forsøgt mig med at lave en Kims leg, som måske kan bruges. Der er 4 forskellige opgaver i filen. 6 billeder, hvor et billede fjernes, 2 omgange med 8 billeder, hvor 2 billeder fjernes. Og til sidst 10 billeder hvor 2 billeder fjernes. Der er indlagt farvet skærm mellem hvert billede, så man blot kan gå frem, når eleverne har fået den tid til at kigge på billedet, som de skal have (15-20 sekunder, eller hvad der passer hos dine elever). Brug den hvis I kan. I kan finde den på Lidt af hvert, men kan også komme til den ved at klikke på billedet herunder. Filen anvendes direkte i browseren, så alle kan bruge den.


På instagram faldt jeg i sidste uge over Mia Lyhne (@teach_n_fun), som havde lavet en opgave til sine elever, hvor hun skrabede et billede fri. Det var lavet i et billedprogram, hvor man kan lave lag på lag. Jeg tænkte straks, at man må kunne lave noget lignende i Google Slides (eller Powerpoint), så det har jeg siddet og leget med. Upload et billede og lav små firkanter eller cirkler ovenpå billedet, som alle laves i den samme farve, og så er du klar. Jeg har lavet 4 opgaver, som jeg skal prøve med min 3. klasse på onsdag for a starte dagen. Billederne passer til det emne vi lige nu er i gang med (og afslutter på onsdag). På Engelsk kan du finde opgaven. Her linker jeg også til denne video, hvor jeg viser hvordan du gør og hvordan du selv kan lave dem.