User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

17 september 2019

Inspiration til faglitteratur

Jeg føler mig enormt priviligeret med at være ansat på CFU. Jeg får lov til at møde en række spændende mennesker, deltage i kurser og får ofte set (og prøver at få læst det meste) en masse litteratur. 

I mandags var Gertrud Brandt på CFU i Aalborg for at holde et kursus om Flydende læsning i praksis, og det blev jeg simpelthen nødt til at deltage i. I foråret kom 2. udgave af bogen samt tilhørende kopimappe, og det er en bog jeg kun kan anbefale - også hvis man er lærer i indskolingen! Hvor jeg synes at bog 1 måske mest var fra 3. klasse og frem, er der i den nye udgave en række kapitler, som uden tvivl er værd at læse for indskolingslæreren.  Bog og kopimappe et must på enhver skole!

 Gå direkte til forlaget


Alinea/Akademisk forlag lavede et kort indslag med Gertrud omkring makkerlæsning, som de delte tilbage i april. I kan se videoen HER.

Jeg har også her efter sommerferien fået Sikker læsestart af Pernille Frost i hånden. Pernille er den ene af forfatterne bag Alineas nye læsebogssystem Molevitten, hvor hun står for læsesporet.

 Gå direkte til forlaget

Jeg tænker, at rigtig mange vil få gavn af at læse Pernilles bud på, hvordan elever bliver en læser. Ikke dermed sagt, at det er den eneste måde at gribe tingene an på, men jeg synes, at hun har nogle interessante betragtninger. Også et fokus som for nogle sikkert vil virke provokerende, f.eks. det faktum at der læses 30 minutter om dagen hjemme. Jeg kan kun anbefale jer at læse bogen og vurdere, hvad I selv tænker. Hvis I vil have en lille appetitvækker ift. det med læsningen hjemme i de 30 minutter, så er der i Alineas magasin "Vi læser" en artikel af Pernille Frost om netop det. Se magasinet online HER. (Bogen står alene og har ikke som sådan noget med Molevitten at gøre - men arbejder man med Molevitten vil en stor del af informationerne i bogen slå igennem i dette system.)

I sidste uge deltog jeg i Wizkids Konference 2019, hvor der var en række oplæg fra læsevejledere. Her var jeg bl.a. inde at høre Dorthe Mølgaard Mathiasen, som har skrevet bogen Styr på stavning.

 Gå direkte til forlaget

Denne har jeg ikke selv læst endnu, men den er røget på min to-read liste. Bogen henvender sig fra 5. klasse, men principperne i det tænker jeg i høj grad er anvendeligt i indskolingen - det handler nemlig om kontekstbaseret stavning. Gertrud Brandt er også inde på det samme i hendes bog, nemlig at vi i arbejdet med stavning, bliver nødt til at tage udgangspunkt i de tekster, som eleverne læser og dermed de ord, som vi gerne vil at de skal få styr på. Det giver ikke mening at arbejde med grammatikmateriale, hvor der er fokus på nogle helt andre ord, end dem eleverne har brug for, når de skal læse i timerne (se kapitel 4 i Flydende læsning). Oplægget med Dorthe var forholdsvis kort, men jeg skal heldigvis høre hende igen senere på efteråret, og det glæder jeg mig til! Jeg er slet ikke i tvivl om, at kontekstbaseret stavning er vejen frem. (Jeg tror ikke at arbejdsark/kopiark som f.eks. det jeg har liggende her på bloggen er død - det har vi stadig brug for, om ikke andet så fordi vores tid er presset og nogle gange må vi bruge det, vi har ved hånden - og det er også helt ok!)

11 september 2019

Gratis spil på nettet

Jeg støder indimellem på folk, der efterlyser spil, som eleverne gratis kan spille på nettet på computere. Lad mig starte med at slå fast. Hvis der er tale om, at noget er gratis, er der næsten også altid reklamer på siden. Det skal man blot være opmærksom på, ift. at elever selvfølgelig ved et uheld kan komme til at klikke sig ind på disse reklamer (det sker der som regel ikke noget ved, men det er forstyrrende og tager eleven fra opgaven). Jeg ved også, at der er skoler som har deciderede regler om, at eleverne ikke må anvende sider, hvor der er reklamer. Men ligesom på ipad, hvis noget er gratis, skal der jo så som regel hentes en indtægt et andet sted. Nogle sider er værre end andre, så det er en god ide lige at tjekke en side ud, før man giver den videre til eleverne.
Når det så er sagt, har jeg forsøgt at finde nogle links, som I måske kan bruge. Der findes sikkert flere, men det var lige dem jeg selv kunne komme i tanke om lige nu - nogle af dem har jeg også selv tidligere brugt. Jeg har fundet links til dansk, matematik og engelsk. Til slut kommer desuden et par links ift. tastaturtræning.

Gratis spil på nettet
https://www.digipuzzle.net/dk/skolespil/ (spil til forskellige fag - se f.eks. bikuben spillene under engelsk - de er oplagt til engelsk i indskolingen)
http://elevdelta.dk/ (obs, i alfabetspillet kan man ikke skrive æ,ø og å, når man er i chrome - dansk og matematik)
https://mattip.dk/elev/alle-spil/
https://dansktip.dk/elev/alle-spil/

https://www.gangetabeller.dk/ (matematik)
http://indskolingspil.blogspot.com/ (en side med spil jeg selv har lavet - primært til dansk men også lidt matematik og engelsk, overvejer at gå i gang med at lave flere opgaver til siden - ingen reklamer)
http://abcdansk.dk/ 
http://www.xn--lrklokken-g3a.dk/online/
https://lytogstav.dk/los2/gratis_opg/default_gratis.aspx
https://www.arcademics.com/ (matematik)
https://matematikspil.dk/

http://iundervisning.dk/ (samling af links, tør ikke sige, om der er døde links imellem)
https://www.gamestolearnenglish.com/ (Ikke til begynder, men måske er der et spil eller to som kan bruges)
http://learningchocolate.com/ (engelsk)

https://elt.oup.com/student/letsgo/?cc=dk&selLanguage=en (engelsk)
https://elt.oup.com/student/incredibleenglish/?cc=nl&selLanguage=nl (engelsk)
https://learnenglishkids.britishcouncil.org/ (engelsk)

Forslag til tastaturtræning:
https://sense-lang.org/typing/games/DA.php (umiddelbart måske den side der vil være det største hit blandt eleverne - spillet tast for dit liv er ord, meteor og ballonspil er enkelt bogstaver, har ikke afprøvet resten)
http://oleviolin.com/boerneprogrammer/Skrivemaskinen/Skrivemaskinen.php (det er muligt at skifte level , så god ide at eleverne noterer, hvor langt de er nået - fin, god og enkel)
https://www.skrivhurtigt.dk/ (man kan selv vælge lektion - hvis man vælger lektion 48 skriver man selv en tekst, som man skal prøve at skrive af efterfølgende - hænderne kan skjules hvis de generer)
https://sense-lang.org/typing/tutor/keyboardingDA.php (samme sted som første link, her er der blot tale om 'selvstudie' og ikke spil - fordelen ved denne ift. linket lige ovenfor er, at man kun kan komme videre, hvis man skriver de rigtige bogstaver
Desuden er der http://www.burningcargo.com/, men jeg vil tro at her skal vi på mellemtrinnet. Det er gamificeret, og ikke et spil jeg har sat mig ind i.
http://typetastic.com/ (uden ææå)

06 september 2019

Tiden flyver og international læsedag

Så har vi rundet fjerde uge tilbage i skole efter sommerferien. Det er lidt pudsigt, det der med at komme tilbage i skole efter en sommerferie. De første par dage er der knald på og man farer rundt for at få styr på alle trådene. Og lige pludselig, så er man tilbage i hverdagen, hvor det pludselig føles som om, at man har været tilbage længe. Måske er det bare mig, der har det sådan? Jeg kan i hvert fald kun sige, at det på den ene side føles som om, at det er længe siden, at der var sommerferie, og samtidig flyver en uge for mig. Jeg står op mandag morgen og inden jeg får set mig om, er det blevet fredag og der er weekend. Men det er jo kun fedt, at tiden går så hurtig - det må jo betyde, at jeg har gang i noget jeg kan lide!

På min skole har vi i dag markeret den internationale læsedag (som er på søndag). Jeg lavede sidste år et indlæg om, hvordan vi plejer at markere dagen, og hvad vi tidligere har arbejdet med. I år kunne vi ikke nå makkerlæsningen, men jeg tænker, at den vender stærkt tilbage næste år. Vi har nemlig haft fokus på lydfortællinger, så der var brug for al den tid, der kunne skrabes sammen. Hele skolen mødtes til fælles morgensang, og herefter blev eleverne sendt i klasserne. 0.-1. årgang havde et lidt andet program. De skulle arbejde med aktive eventyr, og lavede læseteater for hinanden. 2.-9. årgang skulle arbejde med lydfortællinger. I 2.-6. klasse skulle starte med at lytte til "Sindsygt langt ude københavnske fortællinger" (f.eks. 'Da svenskerne gik over isen'), mens 7.-9. klasse hørte "Drengen på knallerten" fra Third Ear. Herefter blev eleverne sat i grupper, og skulle så i gang med at lave deres egen lydfortælling. Udvalget bag dagen havde på forhånd delt nogle tekster med lærerne, som kunne bruges i arbejdet. Lydfortællingerne blev lavet i WeVideo, hvor det er nemt at indsætte speak og lydeffekter. Fra både elever og lærere har jeg kun hørt positivt om dagen. Jeg tror eleverne synes at det var en fed og lidt anderledes opgave at få. Ofte er vi sammen i venskabsklasser på sådan en dag, men da teksterne af gode grunde er meget forskellige pga. elevernes alder, skulle de i stedet afspille lydfortællingerne fora klassetrinnet lige over/under, dvs. 2.-3. klasse sammen, 4.-5. klasse, osv. - måske nogle først når til dette i næste uge, da tiden måske var lige presset nok. I lektionen efter frokost blev der frilæst i alle klasse og talt sider sammen. Vi finder nemlig hvert år den klasse, som har fået læst flest sider, og de vinder læseuglen indtil næste læsedag. Alt i alt en super skøn dag - vi kan kun anbefale at sætte fokus på lydfortællinger!

Jeg håber, at I alle er kommet rigtig godt i gang med dette skoleår! Og er man allerede nu ved at være lidt træt, så kan jeg trøste jer med, at der blot er 5 uger til, at vi har efterårsferie. ;-)