Jeg fik i går en henvendelse, om jeg ikke kunne lave et indlæg om ugesskema, da vedkommende havde læst mit afgangsprojekt, som kan findes her. Projektet har efterhånden et par år på bagen, men jeg er fortsat meget begejstret for ugeskema. Og helt tilfældigt havde jeg i går møde med børnehaveklasselederne på min skole, som rigtig gerne vil starte op med ugeskema efter sommerferien. De har taget tilløb længe, og jeg glæder mig til at se, hvad de finder på og hvordan de får det tilpasset dem.
Jeg lavede for 3 år siden et indlæg, som måske også er værd at læse, hvis man er interesseret i ugeskema. Her deler jeg et par forskellige bud på ugeskemaer, som jeg har lavet. I kan også på bogens egen hjemmeside finde filer og forskellige ikoner, som I kan bruge. Mit råd er at lave jeres egen skabelon samt lave en mappe, hvor I placerer ikoner og billeder, som kan bruges i ugeskemaet - og sørg så for at dele det med hinanden. Man kan jo lige så godt hjælpe ens kolleger, så alle ikke skal opfinde den dybe tallerken.
Da jeg i sin tid havde læst bogen og gik i gang med at arbejde med ugeskema, fulgte jeg bogen og ideerne forholdsvis slavisk. Som I også kan læse i indlægget jeg referer til ovenfor, måtte jeg ret hurtigt erkende, at det med klodserne ikke fungerer for mig - men det er altså bare mig. Jeg ved, at andre har været glade for dem! (Det behøves ikke være klodser, det kan også være små kort med elevernes navne, som er lamineret og sidder på tavlen og som eleverne så kan flytte på, når de har brug for hjælp.) I løbet af årene har jeg på nogle områder ændret på en del. Sidst jeg brugte ugeskema fik eleverne f.eks. deres eget ugeskema, som de så satte på hjørnet af deres bord. For mig gav det mening i den klasse, at de ikke alle skulle op og stå i kø ved det samme ugeskema. Men I andre klasser har jeg haft to ugeskemaer hængende, som eleverne gik op til og satte krydser på. Så mærk efter og prøv dig frem til du finder en løsning, som fungerer for dig. Jeg ved også, at nogle laver et elektronisk ugeskema og deler med eleverne. Så der er mange muligheder.
Når man starter med ugeskema, så start 'i det små'. Bestem dig for et tidsinterval pr. dag eller uge og som eventuelt justeres op gennem en periode. Sørg for at de fleste opgaver i starten er kendte af eleverne, så eleverne bliver trygge ved arbejdsformen, men ikke nødvendigvis skal bruge energi på nye opgavetyper. Hen af vejen kan der så introducere nye opgavetyper inden de sættes på ugeskemaet. Langt de fleste opgaver kan sættes på ugeskema - man kan altid ved ugens start nævne, at en bestemt opgave først må laves på torsdag, hvis man tænker der er noget der skal vente eller noget man gerne vil starte fælles på. For mig har det fungeret bedst, at det meste af litteraturarbejdet har været holdt udenfor ugeskemaet, men igen det afhænger rigtig meget af hvem man er - andre sætter det på skemaet og har gode erfaringer med det.
Det vigtigste at have øje for i starten er de hvide, grå og eventuelle sorte felter. Hvide felter er opgaver der skal laves, grå må laves når alle de hvide er lavet. Sort betyder, at en opgave ikke skal laves. Sørg for at eleverne ved hvad de kan lave, når de er færdige med ugeskemaet. Man skal aldrig tilføje opgaver til et ugeskema undervejs i løbet af ugen! Noter i stedet for dig selv, at eleven måske skal have nogle andre opgaver i næste uge. Men opgaver må ikke tilføjes, for det ødelægger oplevelsen og lysten til at færdiggøre noget for 'jeg får jo alligevel bare flere opgaver, så jeg ikke bliver færdig'. Man må gerne fjerne opgaver i løbet af ugen, men sørg for at 'give dig selv' skylden. Påtag ansvaret for, at du har været for ambitiøs og sat for mange opgaver på skemaet, hvis du har elever som kæmper med opgaverne og ellers arbejder fornuftigt med skemaet.
Har man elever som har svært ved at overskue skemaet og selv bestemme, hvilke opgaver de vil i gang med, så inddrag eleverne i snakken og lav sammen en plan for rækkefølgen af opgaver. Jeg plejer at skrive tal i skemaet, så eleverne blot kan følge tallene og dermed er trygge i, at de ved, hvad de skal lave.
Ift. opgaverne er det godt med en god blanding af opgaver - også de sjove og hyggelige, som f.eks. at farve en mandala eller lave en tegning. Sæt eventuelt tid på disse opgaver, så de blot bliver et afbræk blandt de mere faglige opgaver.
Opgaver/spil/mandalaer/mv. kan opbevares i kasser, skuffer eller lignende, og det kan så påføres på skemaet, hvor opgaven findes henne (f.eks. skuffe 4). Det fungerer rigtig godt. Det kan også være en mappe med plastiklommer, hvor der står numre på lommerne. Eller der er kuverter i lommerne med tal på kuverterne, så eleven noterer på ugeskemaet, hvilken kuvert de har lavet. Det har jeg f.eks. brugt med puslesætninger, hvor der var en sætning i hver kuvert. (En opgave eleverne var vilde med i 1. klasse.)
Der kan være en del arbejde forbundet med at starte ugeskema ift. at få gjort opgaver, spil mv. klar, men når dette arbejde så er lavet, kan det ofte bruges igen og igen, så tiden er godt givet ud. Og når ugeskema først kører, får man frigjort tid til at kunne arbejde med elever og hjælpe og have overblik på en hel anden måde. F.eks. er der mange som har læsegrupper, så når klassen arbejder 20 minutter med ugeskema, læser de med en gruppe imens. Hvis man gør det 5 gange om ugen, kan man arbejde med en læsegruppe hver dag og komme gennem alle klassens elever hver uge.
Jeg kan kun anbefale at kaste sig uge i ugeskema og kan varmt anbefale at læse bogen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar