User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

26 juli 2020

Ferien går på hæld...

Jeg sidder her en søndag formiddag og kigger ud af vinduet - og det regner... Det blev ikke lige den sommer jeg havde håbet på. Med de gode sommerdage lige inden skolernes sommerferie tænkte jeg, det skal nok blive godt. Og det har da også være godt, omend vejret på ingen måde har været så godt som lige inden ferien. Lige nu spotter jeg, at det ser ud til at blive fint vejr næste weekend, det satser jeg på - har lige et par projekter der kræver godt vejr! (Og lur mig om ikke det gode vejr kommer, når vi starter på arbejde igen...)

Så med regnvejr udenfor kunne jeg jo lige så godt sætte mig ved computeren. Jeg har ikke siddet her så meget som jeg plejer, så har i den grad holdt fri. Jeg starter på arbejde den 3. august, så har kun en lille uge for mig selv tilbage. Min niece kommer på ferie i den kommende uge en 3 dage, det glæder jeg mig til. Og derefter er det tilbage til hverdagen igen.

Sidste år lavede jeg dette indlæg, som jeg kun kan anbefale at kigge forbi. Her fortæller jeg om den foldebog jeg lavede sidste år, hvor eleverne kan skrive om deres ferie, ligesom jeg også nævner et par andre filer, som jeg tidligere har lavet ift. ferien. I finder også link til indlæg, hvor I hurtigt og nemt kan finde piktogrammer, plancher og navneskilte - stort set alt I skal bruge for at gøre klar til et nyt skoleår.

Jeg har lige lavet en ny Min ferie opgave. Den kan I finde på Lidt af hvert under dagens dato. I finder den som PDF, der kan printes i A3, eller som digital udgave så jeres elever kan skrive, før de printer ud. Arket handler ikke som sådan om, hvor eleverne har været henne - ikke alle elever kommer på ferie, og det er vigtigt at være opmærksom på, når man taler om ferien på klassen. 



Sidste weekend sad jeg og legede lidt med at lave en kalender i en redigerbarudgave samt bud på et par ugeplaner/nyhedsbreve. Det kan I læse mere om HER.
Op til ferien lavede jeg også et indlæg om mulighed for at 'bygge sit eget skema', så man har mulighed for at lave et skema med de samme piktogrammer, som man bruger til dagens program. Det kan I læse mere om HER.

20 juli 2020

Min egen kalender

Sidste sommer brugte jeg en del tid på at lege med at lave opgaver i interaktive filer. Det vil jeg egentlig gerne lave mere af, men har lidt glemt det igen. Det må jeg forsøge at råde bod på næste skoleår. Men, jeg kom til at gå og tænke på de interaktive filer og om det mon ikke var muligt på samme måde at lave en redigerbar kalender, som man kan arbejde i digitalt... Så det måtte komme an på en prøve. Derfor er der nu lavet den nye fane Kalender og ugeplaner, hvor I kan finde kalenderen jeg har lavet. Planen er også at lave et par udkast til ugeplaner/nyhedsbreve, men så langt er jeg ikke kommet endnu.
Jeg holder ligesom mange andre ferie lige nu, men jeg ville lige dele kalenderen med jer nu, for måske er der nogen som kan bruge den i løbet af de kommende uger. 

Der er 2 digitale filer - en med en månedsoversigt og en med kalender for hver uge samt mulighed for at lave noter til hver uge. De to filer har jeg også samlet i en PDF, så man har mulighed for at printe ud, hvis man kan bruge noget af det. Jeg har lavet en video, der viser hvordan de digitale filer bruges. Det sidste minut i videoen viser PDF'en.




Jeg aner ikke, om det giver mening med en redigerbar kalender og om der overhovedet er nogen, som kan bruge det. Men, så fik jeg afprøvet lidt ting i programmet og man kan jo altid lære noget nyt ;-) 

Senere samme dag: Siden hvor I finder kalenderen er opdateret med et par bud på dokumenter, der kan bruges til ugeplan/nyhedsbrev. 

02 juli 2020

Byg dit eget skema

I 2016 lavede jeg de første piktogrammer og smed op her på bloggen, og jeg har fået virkelig mange henvendelser siden da omkring manglende piktogrammer, som jeg så selvfølgelig har tilføjet. Det betyder også, at der på Lidt af hvert findes mange filer med de forskellige piktogrammer. Sidste år samlede jeg så alle piktogrammerne i en mappe, som kan findes via dette indlæg. Det gjorde det da en smule mere overskueligt. Nu har jeg så samlet alle mine piktogrammer i én fil - der er over 100 forskellige piktogrammer... Filen kan findes i førnævnte mappe, men er også lagt på Lidt af hvert under datoen 1/7-20. (Kan også konstatere at jeg ikke altid kan huske, hvad jeg tidligere har lavet, fandt mange piktogrammer som jeg har lavet over flere omgange. 😉) Der er også tilføjet 2 tomme piktogrammer, så man har mulighed for i hånden at tilføje piktogram i samme stil som de andre.

Og når jeg nu var ved at lege og samle alle mine piktogrammer, måtte jeg pusle med en ide, som jeg har haft virkelig længe. For et par år siden lavede jeg et skema til klassen, hvor jeg brugte de samme piktogrammer, som vi brugte til dagens program på tavlen. Det var et kæmpehit hos eleverne! Og det har jeg tænkt på lige siden, at jeg godt kunne tænke mig på en eller anden måde at give mulighed for til andre også. Og nu fik jeg så en ide, som jeg tror virker. Jeg har derfor lavet filen "Byg selv skema", hvor du kan bygge klassens skema op og printe i A3. Filen kan bruges i powerpoint eller Google slides. På første side i filen linker jeg til en video der viser, hvordan du gør, men videoen kan også ses herunder. Du finder filen på Lidt af hvert under dagens dato - pt. lige over kommentarerne.