User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

02 juli 2020

Byg dit eget skema

I 2016 lavede jeg de første piktogrammer og smed op her på bloggen, og jeg har fået virkelig mange henvendelser siden da omkring manglende piktogrammer, som jeg så selvfølgelig har tilføjet. Det betyder også, at der på Lidt af hvert findes mange filer med de forskellige piktogrammer. Sidste år samlede jeg så alle piktogrammerne i en mappe, som kan findes via dette indlæg. Det gjorde det da en smule mere overskueligt. Nu har jeg så samlet alle mine piktogrammer i én fil - der er over 100 forskellige piktogrammer... Filen kan findes i førnævnte mappe, men er også lagt på Lidt af hvert under datoen 1/7-20. (Kan også konstatere at jeg ikke altid kan huske, hvad jeg tidligere har lavet, fandt mange piktogrammer som jeg har lavet over flere omgange. 😉) Der er også tilføjet 2 tomme piktogrammer, så man har mulighed for i hånden at tilføje piktogram i samme stil som de andre.

Og når jeg nu var ved at lege og samle alle mine piktogrammer, måtte jeg pusle med en ide, som jeg har haft virkelig længe. For et par år siden lavede jeg et skema til klassen, hvor jeg brugte de samme piktogrammer, som vi brugte til dagens program på tavlen. Det var et kæmpehit hos eleverne! Og det har jeg tænkt på lige siden, at jeg godt kunne tænke mig på en eller anden måde at give mulighed for til andre også. Og nu fik jeg så en ide, som jeg tror virker. Jeg har derfor lavet filen "Byg selv skema", hvor du kan bygge klassens skema op og printe i A3. Filen kan bruges i powerpoint eller Google slides. På første side i filen linker jeg til en video der viser, hvordan du gør, men videoen kan også ses herunder. Du finder filen på Lidt af hvert under dagens dato - pt. lige over kommentarerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar