User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

02 september 2021

Køn i undervisningen

Dette indlæg er ikke et af mine typiske indlæg, men det omhandler et emne, som efterhånden står mit hjerte er ret nært. Og efter at have set Lærestreger fra i går, kriblede det i fingrene for at skrive et indlæg. Målgruppen for dette indlæg er derfor også bredt folkeskolen.

I februar i år udkom en rapport fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark omhandlende LGBT+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen. Tallene viser, at skolerne skal have mere fokus på området, hvilket der også begynder at komme (eksempelvis Sex og Samfunds materiale i år om 'Lige køn leger bedst). "LGBTQ+ eleverne peger på, at mere undervisning og accept i skolen, vil gøre skolen mere mangfoldig og tryg." (rapporten s. 10)

  • 64% af LGBT+ eleverne har selvmordstanker, 53% har udført selvskade og 40% har en spiseforstyrrelse. 
  • Føler sig 6 gange oftere ensomme i skolen sammenlignet med svarfordelingen fra den nationale trivselsmåling.
  • Mere end 9 ud af 10 af LGBT+ eleverne oplever homofobiske skældsord i skolen.
  • 44% af LGBT+ eleverne har oplevet mobning eller diskrimination i skolen på baggrund af deres LGBT-identitet.
  • Kun 23% af LGBT+ eleverne har lært om forskellige seksuelle orienteringer i skolen og kun 9% har lært om forskellige kønsidentiteter i skolen. 

Da jeg læste disse tal tilbage i februar fik jeg helt ærligt en stor klump i maven. Vi har en kæmpe opgave i skolen for at forbedre disse tal. 

I går sendte Gyldendal programmet Lærestreger om Køn i undervisningen, som jeg var tilmeldt, men først har fået set her i eftermiddag. Lærestreger er små korte webinarer med fagligt indspark, pædagogiske perspektiver og inspiration gennem interviews med fageksperter og dygtige praktikere. I programmet om Køn i undervisning bliver Paula Tebbens interviewet. Paula skrev sidste år professionsbachelor om "Queering i sprog- og kulturundervisningen" - fokus var på sprogfagene, men Paulas fund og tanker om repræsentation i læremidler kan nok roligt foldes ud på folkeskolens øvrige fag (langt hen af vejen i hvert fald). Find artikel på folkeskolen med link til opgaven HER.

Jeg vil gerne varmt anbefale at gå ind og se webinaret med Paula (det varer ca. en halv time). For mig satte det igen en masse tanker i gang ift. ovenstående rapport. Her er i den grad et område vi bliver nødt til at være opmærksomme på, og jeg synes Paula kommer med nogle rigtig gode pointer og fif undervejs. Og måske bliver nogle af jer klogere på et område, som kan virke svært og sådan lidt 'hvorfor skal vi nu have fokus på det'. 

I videoen vises fagbøgerne De mange køn (de små fagbøger) og Køn (de store fagbøger), som jeg også varmt kan anbefale. Begge kan lånes i klassesæt på CFU. De forskellige CFU'er har derudover en række andre materialer, og jeg håber at flere kommer til i de kommende år. De kan ses via nedenstående links - du ser kun de materialer, som dit lokale CFU har.
Litteratur 0.-10. klasse
TV/film 0.-10. klasse

(Har dit CFU 'En fin sten' eller 'Jeg er havfrue' kan de også varmt anbefales - det er virkelig nogle skønne billedbøger.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar