User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

07 april 2021

Boginspiration

Jeg er på facebook med i en del grupper om bøger og litteratur, og den anden dag slog det mig, at mange af de anmeldelser jeg falder for, har noget på hjertet og præsenterer bogen på en måde, så man bliver nysgerrig og selv får lyst til at læse bogen. Men mange af de boganmeldelser vi bruger i skolen kan blive meget kortfattet og mere handle om specifikke facts og at give stjerner til bogen. Det kunne jeg godt tænke mig at udfordre lidt, så den der skriver anmeldelsen får koblet nogle andre detaljer på, og den der skal finde en bog at læse, bliver nysgerrig på bogen.

Anmeldelsen kan bruges fra ca. 3. klasse og frem (måske enkelte i 2. klasse også kan være med). Den vil også være oplagt at inddrage på skolens PLC, hvor bibliotekarerne kan bede om anmeldelser fra elever. Når de er skrevet, kunne det eventuelt være muligt at kopiere dem ned til A5, så de kan lægges ind i bogen, og dermed inspirere læseren, som finder bogen på hylden. Eller de kan hænges op omkring bøgerne på PLC. 
Det kan også være, at man i klassen kan lave en mappe med boginspiration, som man kan kigge i, når man mangler noget at læse - her kan især den sidste af skabelonerne være god, hvor anmelderen tager stilling til, hvem der vil kunne lide bogen.

Der er lavet 2 udgaver - det er blot den sidste opgave, som er forskellig på de to udgaver. De er desuden lavet med hver sin overskrift - boganmeldelse eller boginspiration, så man selv kan vælge overskriften.
Filen kan findes på Læsning under dagens dato (pt. nederst før kommentarerne).



Ingen kommentarer:

Send en kommentar