Struktur, genkendelighed og ambitionsniveau

Der er kun 4 uger tilbage af dette skoleår, og mange er helt sikkert gået i gang med at planlægge næste skoleår. Jeg har tidligere delt inspiration til årsplan, men ellers kan jeg også kun anbefale at besøge jeres lokale CFU - om ikke andet så for at kigge alle de mange materialer der er på hylderne, for der er virkelig mange, og ofte glemmer man alle de andre mange muligheder, fordi man holder fast i 'plejer'. Og 'plejer' kan helt sikkert være godt, men ny inspiration kan altid sætte andre tanker i gang! Og står du lige og mangler alfabetplakater, navneskilte eller andet til det kommende skoleår, som du gerne vil have gjort klar inden sommerferien, ja så kig f.eks. forbi dette indlæg. Der har sikkert også været mange andre indlæg, kig tilbage til juni/juli/august måned både sidste og forrige år, måske finder du lige det du står og mangler.
Og nu til mit egentlig ærinde med dette indlæg, nedenstående tekst. Be warned - det er til den lange side.

Jeg har en kollega som kommende skoleår skal starte 1. klasse efter at have været på mellemtrinnet de sidste mange år. Jeg tror hun er en smule skræmt, men jeg har sagt til hende, at det skal hun slet ikke være - vi skal nok hjælpe hende! 😉 Så derfor har jeg brugt det sidste lange stykke tid til at tænke over, hvad er de vigtigste råd, når man starter 1. klasse? (Og har I nogle input, så skriv dem endelig på facebook eller som kommentar til opslaget her.) Jeg tror jeg er kommet frem til, at mine vigtigste råd er følgende: struktur og genkendelighed - og sænk ambitionsniveauet; det sidste skal jeg nok vende tilbage til lige om lidt, der er sikker nogen som studser lidt over det.

Struktur og genkendelighed:
Vi kender sikkert alle sammen, at vi i klasserne har børn med en diagnose, hvor vi fra f.eks. PPR får at vide, at det er vigtigt med piktogrammer, forudsigelighed osv. Hvad vi ikke altid tænker over er, at det har langt de fleste børn i indskolingen - de kan godt lide, at de ved hvad der skal ske. Og ja, så er der nogle som har brug for lidt ekstra støtte i den henseende, men hvis man først har en struktur og genkendelighed der fungerer, så er det langt lettere at gøre det ekstra for de elever, som har brug for det. 
Struktur/genkendelighed kan gøres på mange måder - jeg er sikker på, at I alle har forskellige erfaringer med det. For mig handler det om, at sørge for at ugen eller dagene starter forholdsvis ens - at vi kommer ind i en rutine, så jeg blot kan sige "forfatterhæfte" og så ved alle elever, hvad der skal foregå. At eleverne ved, hvordan vi starter dagen med at lave dagens program - bare det i sig selv giver en ro for mange elever. 
For nogle kan det virke som om, at timerne nemt kan virke trivielle - at det må være kedeligt, at man gør det samme hver dag. Men sådan er det ikke for eleverne, for dem giver det en ro at vide, hvad der skal ske og de får dermed mere overskud til de tidspunkter, hvor det hele skrider - for det vil skride på et eller andet tidspunkt. Eller de tidspunkter, hvor vi introducerer noget nyt, for det skal vi selvfølgelig også.
Sidste år lavede jeg et indlæg om, hvordan jeg kørte 1. klasse uden læsebog. Jeg har lige genlæst indlægget og det slog mig, at det på mange måder vidnede om den struktur og genkendelighed, som jeg altid kommer frem til, når jeg tænker på det at starte 1. klasse op. I indlægget beskriver jeg bl.a., hvordan 2 lektioner kan se ud, når jeg er i en klasse, og hvordan disse bliver gentaget 3-4 gange i løbet af ugen. Kig endelig forbi og læs det og skriv gerne og spørg, hvis I har spørgsmål.
Struktur kan også være noget så simpelt som at gøre eleverne opmærksomme på, hvordan en given aktivitet udføres. Hvordan læser man f.eks. med en makker? Det lavede jeg en planche om til min daværende 1. klasse, som vi brugte tid på lige at gennemgå hver gang, de skulle have makkerlæsning - find den under 27/8-17 her. Det kan også være at bruge de 9 h'er, når der skal ske noget anderledes - det kan være med til at skabe overblik, og du får som lærer også lige tænkt over, hvad der egentlig skal ske. Jeg har lavet et par filer, som kan findes på samme link som ovenstående, find filerne under 26/6-17. Jeg har brugt det det nogle gange, hvor jeg også sendte den seddel hjem, som jeg gennemgik med eleverne, og både børn og forældre var glade for det.
Ift. dagens program lavede jeg sidste år et par filer ift. kalender og dagens vejr som evt kan bruges - kig forbi "Lidt af hvert" og scroll ned til 10/7-18 og 30/18 og se dem, måske du kan bruge dem i din klasse.

Sænk ambitionsniveauet:
Jeg kan forestille mig, at nogle af jer stejlede da I læste det længere oppe, og jeg risikerer uden tvivl, at der er nogle som på ingen måde er enig med mig. Men det må jeg så tage med, for jeg mener hvad jeg siger. Sænk ambitionsniveauet når du starter en 1. klasse op! Det tog mig nogle år at lære, jeg tænkte hvert eneste gang jeg startede på et nyt skoleår, at nu skulle vi gang med at lære og udvikle os, og der skulle bare sættes fokus det faglige, så børnene kunne blive så dygtige, som de nu kan. Men især i 1. klasse bliver vi nødt til at vente med den indstilling, for der er et langt vigtigere mål. Og hvad er det så, tænker du nok? TRIVSEL! Vi bliver nødt til at sikre os, at eleverne trives og har det godt - og måske især har det godt efter omstillingen fra børnehaveklasse til 1. klasse, hvor de møder en masse nye voksne, tiden til leg er blevet kraftigt reducere og der sker en masse skift i løbet af dagen. Hvis eleverne ikke trives og har det godt i klassen og med kammeraterne bliver det 1. svært for dem at modtage læring og 2. svært for læreren at undervise. Tænk over det. Hvis du er på kursus og har haft en møgdag på arbejdet inden du tog af sted, lige har været oppe at skændes med den bedre halvdel eller andet, hvordan påvirker det så dig, når du sidder og skal modtage læring? Forestil dig så, at du er 7 år gammel, er overvældet pga. alle de nye indtryk ved at starte i 1. klasse, bliver overvældet af alle de mange skift og nye voksne, og måske skændes med dem du plejede at lege med før sommerferien. Hvordan tror du den elev har det med at modtage læring, skulle sidde stille og hele tiden holde fokus på at lære nyt? Det er svært at lære noget, hvis man har det sådan. 
Men lyt så lige til, hvad jeg ikke siger - jeg siger ikke, at vi ikke skal arbejde fagligt og sætte gang i læring! Det er der nogen som godt kan tænke, når jeg siger vi skal sænke ambitionsniveauet. Det jeg siger er, at vi bliver nødt til at have fokus på elevernes trivsel og hjælpe dem med opstarten i 1. klasse. Gøre tingene overskuelige og sætte timerne i system, så de bliver hjulpet på den front og ikke skal bekymre sig om det (derfor struktur og genkendelighed), hjælpe dem med legeaftaler til frikvartererne, så alle ved hvad de kan lave, brug tid på fælleslege (som de så kan bruge i pauserne også), hav fokus på god klassekultur - hvordan sidder vi på stolen, hvad gør man, når man har brug for hjælp, osv.. Giv dig god tid, når der laves aktiviteter i klassen, om det så er at læse, skrive eller lave en bevægelsesaktivitet. Elever i starten af 1. klasse kræver langt længere tid til en opgave end man lige regner med, og det bliver aldrig godt, hvis man skal skynde sig - giv tid, så også den langsomme elev kommer i mål, og hav i stedet en ekstra aktivitet eller en gulerod, til dem som hurtigt bliver færdig. Det må aldrig være et nederlag at være en af de sidste, og det kan nemt føles sådan, hvis de oplever, at de aldrig bliver færdige med noget, fordi vi er videre til noget andet. Brug lidt længere tid på aktiviteterne i starten, det er godt give ud. Hen af vejen hæver man automatisk ambitionsniveauet - det kommer stort set af sig selv, fordi man kan mærke at eleverne trives og de hungrer efter at lære noget. Og mærker man pludselig at tingene begynder at glide, ja så træd et skridt tilbage og se på hvad der sker - blev ambitionerne for store? Trives alle, er der nogen der ikke gør - påvirker det klassefællesskabet og dermed undervisningen? Måske finder du forklaringen her - måske er den en helt anden. Men det kan aldrig skade at sætte tempoet lidt ned og se, om det har en effekt. Vi skal nok få lært eleverne det, vi gerne vil lære dem.

Når jeg sidder og genlæser det jeg har skrevet indtil nu slår det mig, at det på mange måder er nogle af grundene til at jeg ikke bruger læsebog og at jeg er så glad for ugeskema. Og blot for lige at tage den på forkant, jeg ved mange af jer vil sige, at en læsebog er struktur og genkendelighed. Og ja, det er den måske nok - men er den det for alle elever? Hvad med de elever, som synes, at læsebogen er alt for svær/nem? Og hvis man synes at det er for svært/nemt, hvad betyder det så for ens trivsel, og dermed fokus på undervisningen? 
Hvad så med ugeskemaet tænker du måske? Det giver mening for her kan man netop udfordre ens elever fagligt eller sænke ambitionsniveauet i en periode, hvis de har brug for det. Men det er vist et helt andet indlæg. :D 
Når det kommer til stykket er det nok ligesom med hønen og ægget; hvad kom først? Mine erfaringer med ikke-læsebog og ugeskema har betydet, at jeg har erfaret hvor vigtig struktur, genkendelighed og ambitionsniveau er, eller er det mon omvendt?