Det er ingen hemmelighed, at jeg er kæmpe fan af materialet Pelle Pamfilius og Molly morgenfrues store eventyr fra Forlaget Pamfilius. (Ja, er egentlig også fan af Pelle 2, men indlægget her bliver om Pelle 1 😉). På facebook findes der inspirationsgruppen Inspiration til Pelle Pamfilius-nørder, som jeg også kun kan anbefale. Tilbage på sporet - tidligere i dag fik jeg en kommentar til et tidligere indlæg, hvor jeg nævner en plan for Pelle - læseren spørger til, om jeg vil dele denne plan. Så jeg har været en tur på mit Google drev og lede. Jeg har fundet et par planer og andre notater, som jeg vil forsøge at samle i dette indlæg.
Først og fremmest: KLIK HER for at se 2 forskellige planer til gennemgangen af Pelle 1. På de første 4 sider har jeg en plan, der er fra 2014, hvor jeg afprøvede at eleverne fik 2 læsetekster hver uge (det kan godt anbefales - giver lidt arbejde ift. at holde overblik over teksterne som lærer, men det fungerede super fint). Planen kommer igennem alle kapitlerne, men det er nu ikke fordi, at der sker så meget nyt undervejs - når først tingene kører, har jeg en tendens til at følge samme program, for at gøre tingene mere overskuelige og genkendelig for eleverne. På de sidste 2 sider i filen, er planen fra sidste skoleår, hvor jeg havde 1. klasse. Der er kun en plan for de første 5 kapitler, men som I kan se er den stort set identisk fra uge til uge. Så egentlig er mit bedste råd - få skabt en plan som passer dig som lærer, og hold dig så til den.
Til Pelle 1 er der et skuespil. Vi har på min skole altid haft for vane at starte Pelle 1 engang i starten af det nye kalenderår. Det betyder også, at det kan være presset at nå at lave skuespillet til Pelle inden sommerferien. Vi har nogle gange lavet det op til sommerferien, men jeg har også prøvet, at vi udskød det og tog det som første emne lige efter sommerferien. Det fungerede egentlig ret godt, da det var et emne eleverne var trygge ved og kendte godt. Starter man på Pelle 1 tidligere i skoleåret, vil man sagtens kunne nå skuespillet inden sommerferien.
I lærervejledningen anbefale Tina Sejling at lære eleverne 'at pippe' - det kan kun anbefales!! Jeg havde en klasse et år, som var enormt glade for det og det fungerede helt fantastisk godt. De overførte det også til, når vi arbejdede med litteratur generelt. Det er en rigtig god måde at få skabt en kultur om, at det er helt i orden at tilkendegive, at der er noget man er usikker på, i det man får læst højt.
Mht. strategierne så husk ALTID at modellere den for eleverne først, før de selv skal arbejde med strategien. Alle ved dermed hvad opgaven handler om, og den svage elev har mulighed for at skrive af efter din model, så h*n også får lavet noget. Det du har modelleret hænges selvfølgelig op i klassen, så der kan tilføjes på strategien løbende.
Og så lige kort om alfeopgaverne - elsker at der er differentieret opgaver med. Læs lærervejledningen og Tinas bud på, hvordan der kan arbejdes med det. Hun anbefaler bl.a. en ind- og udbakke. Det er aldrig kommet til at fungere hos mig, men ved flere andre er glade for det. Så overvej det og mærk efter ift., om det passer dig.
På et tidspunkt var der en som i en facebookgruppe spurgte ind til, hvordan vi arbejdede med materialet i løbet af en uge. Det svarer lidt til de planer, som jeg delte længere oppe, men jeg har alligevel valgt at indsætte min kommentar til spørgsmålet, da det måske også giver svar på nogle af de spørgsmål, som du sidder med. Så det vil jeg slutte dette - lidt lange - indlæg af med.
Kommentar fra mig på facebook:
Jeg vil prøve at skitsere, hvordan jeg vil gribe det an ift. en uge.
Mandag: Vi kigger på overskrift og billede (samt husker tidligere kapitler) - hvad tror vi kapitlet handler om? Jeg bruger lærervejledningen nærmest slavisk - her står hvilke ord eller emner jeg kan tage op, den er guld værd! Snak om de forskellige ord der nævnes, hvad betyder det - eleverne skal have kendskab til nogle af disse ting, så de ikke undres undervejs. Brug f.eks. vejledningens forslag til ordplakat eller vælg selv nogle ud. Herefter læser jeg kapitlet højt. Især de første mange kapitler kan jeg godt finde på at spørge dem til, om de lægger mærke til et bestemt bogstav - jeg stopper evt. i oplæsningen der, hvor de remses op, men ellers gør jeg ikke så meget ud af det. Efterfølgende deler jeg kapitlet + elevernes læsetekst ud. Jeg laver en mappe til hver elev, hvor der forrest i mappen er en plastiklomme. Ugens tekster sidder altid i lommen, efter endt uge sættes de bag i lommen, så en ny tekst kan komme i lommen.
Tirsdag: Vi har litteratursamtale - igen, jeg bruge vejledningen (hvorfor selv opfinde den dybe tallerken, når Tina har lavet et super stykke arbejde med en vejledning?!). Vi laver eventuelt en alfeopgave, afhængig af hvor mange timer der og hvad der ellers er på programmet.
Onsdag: Vi arbejder med den strategi der nævnes til kapitlet. Eventuelt en alfeopgave.
Torsdag: Skriveopgave - dels det med alfebogstaverne (har lavet et ark, hvor der øverst er en tegneramme og nederst et par skrivehuse - i rammen skal de prøve at lave snirklede alfebogstaver, i skrivehusene skriver de bogstaverne korrekt (eller alfeordene)). Desuden laves ofte Pelles skriveopgave, som også nævnes i lærervejledningen. Kan evt. laves elektronisk, hvis I har device til rådighed. Tidligere har de blot brugt et hæfte, men jeg også lavet dem elektronisk til udprintning, som de skriver i hånden og sætter ind i mappen.
Fredag: Vi læser læselektien.
Jeg har aldrig brugt det med alfehatten. Eleverne har været igennem bogstaverne i 0. klasse, og derfor har jeg ikke det samme fokus på dem. Men nu arbejder jeg også altid først med materialet efter jul.
Mht. Pelle-stol ved jeg at flere har lavet den f.eks. med et lagen/tæppe/dug over, så det ser lidt hyggeligt ud. Jeg har blot taget en stol frem og sat midt på gulvet foran tavlen og kaldt den Pelle-stolen, det har fungeret ganske fint :-) Indimellem har det været min kontorstol jeg har brugt, så det har været lidt særligt.
Alfeopgaverne er jeg også begyndt at sætte i mappen med læsetekster, så ved de hvor deres ting er. Et Pelle-hæfte kan være en god ide - evt. et A4 hæfte med linier (det kan de sagtens tegne på, når der f.eks. skal laves personstrategi).
Sider
- Start
- Om mig
- Læseforståelse
- Faglitteratur
- Litteraturarbejde
- Undervisningsforløb
- Bogskabeloner
- Ordarbejde
- Ordklasser
- Skriveark
- Skrivning
- Sætninger
- Læsning
- Eventyr
- Spil
- Emner
- 0. klasse
- Matematik
- Lidt af hvert...
- Social
- Engelsk
- JUL
- Nytår
- Højtider
- Forskellige løb/bevægelse/brain-breaks
- Lykkehjul
- Jette Bendix' filer :-)
- Filer fra andre
- Forlaget Vektor
- Interaktive opgaver
- Kalender og ugeplaner
- Klar til nyt skoleår
- Grafisk facilitering
09 maj 2019
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det er simpelthen et fantastisk materiale, som vi bruger hvert 3. år i vores aldersblandede indskoling.
SvarSletHej Eva
SletSå godt at høre - det er nemlig fantastisk! Vi bruger også Pelle 2, som også varmt kan anbefales.
Mvh. Susanne
Hej Susanne
SvarSletFantastisk materiale! Jeg bliver lige nødt til at spørge om, hvorfor du har valgt at skrive dit store Å på den måde i skrivehuset? Måske det er noget teknisk der gør, at bollen ikke ryger oven over skrivehuset. Har du nogen mulighed for at skrive det uden det store Å, så jeg evt. selv kan skrive det ind på den måde, jeg gerne vil :)
Ellers igen igen - fantastisk dejligt materiale du deler med os. Hilsen
Kirsten
Hej Kirsten
SletJeg er lidt i tvivl om, hvilket materiale du henviser til, men da din kommentar er skrevet efter jeg har lavet et indlæg, hvor jeg har samlet forskellige filer til ophæng i klassen, satser jeg på, at det er mine alfabetplakater du henviser til.
Jeg tror, at det kom sig af, at da jeg lavede de første alfabetplakaer i sin tid, fandt jeg forskellige måder, som Å var skrevet på - nogle havde det indenfor skrivehuset andre udenfor. Og så tror jeg blot at jeg måske blev lidt forvirret den gang, og så ikke sidenhen har fået det ændret. Jeg har netop opdateret filerne med alfabetet i skrivehuse, så Å nu står korrekt. :-) Hvis du tænker på et andet materiale, så skriv gerne igen - evt. til ideertilindskolingen@gmail.com.
Mvh. Susanne
Hej Susanne
SletEj, sikke et hurtigt svar og luksus service ❤️☺️ Du har allerede været inde og rette den til - du havde gættet rigtig �� Den er helt perfekt nu. Tusind tusind tak for din hjælp. Når nu jeg skal opgive til copydan at jeg gerne vil bruge noget af dit materiale er der en guide på det et sted? Altså på copydan så jeg gør det korrekt. ☺️Håber virkeligt at alle husker det, så du i det mindste kan få lidt belønning for dit store arbejde. Du gør virkelig livet som lærer lettere og mere lækkert, da man nu får muligheden for at indrette fx klassen ligesom man ønsker, men som der ikke er tid nok til. Tusind tak for din hjælp❤️ Mvh Kirsten
Hej Kirsten
SletGodt det lykkedes - der blev også lavet et nyt y og å i går, så man nu kan vælge ;-)
Ift. copydan, er det kun hvis din skole er udtrukket som indberetningsskole. Skal I ikke indberette, så skal du ikke gøre noget. Hvert år udpeger copydan ca. 170 skoler som skal indberette, så det er svært på forhånd at vide, hvor mange af disse skoler der mon kender og bruger min materialer. Så den lille notits er blot en reminder til de, som er på en skole som pt. indberetter til copydan.
Mange hilsner
Susanne
Hej Susanne.
SvarSletTak for en fantastisk side :-)
Du har nogle rigtig fine pictogrammer. Jeg vil gerne lave nogle tilføjelser - hvordan kan jeg åbne de dokumenter, så jeg selv kan redigere i det? Og er det overhovedet muligt?
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Maja Iversen
Hej Maja
SletTak :-) Du kan ikke selv lave tilføjelser, da det er PDF'er. Men, du må rigtig gerne skrive til mig på ideertilindskolingen@gmail.com med hvilke piktogrammer du gerne vil have lavet, så laver jeg dem hjertens gerne til dig (eller blot kommenterer her i tråden).
Mange hilsner
Susanne
Hej Susanne
SvarSletJeg skal i gang med Pelle 1 i en 2. klasse på mandag, og jeg glæder mig vildt meget! Jeg skal dog lige høre...ud over primær- og sekundær tekst, som eleverne får for hver uge, plejer du så at give eleverne en læsemappe med hjem med en bog (for de skal jo gerne op og læse 15 min dagligt)? Pelle-hæftet, er det et A4-hæfte med linjer og tegnefelt, du giver eleverne? Og skriveopgaverne; ud over dem, der findes i lærervejledningen (6-7 stk.), finder du så bare selv på flere, eller kan man finde flere skriveoplæg et sted?
Hej!
SletNej, vi har ikke haft brugt at give eleverne en læsemappe med hjem. Der er Pelle-læsning hver dag,og derudover sørger jeg for, at alle elever har frilæsningsbøger med hjem, som de kan læse derhjemme ift. den nødvendige daglige læsning.
Jeps, Pelle-hæftet er blot et A4 hæfte. Vi har vist både haft med tegnefelt øverst og linjer nederst og rene linjer - så brug det du vurderer der passer bedst.
Der er en skriveopgave til hvert kapitel. I lærervejledningen til hvert kapitel, er den nederst på side 2.
Skriv endelig igen, hvis det er.
Mvh. Susanne