onsdag den 13. juni 2018

1. klasse uden læsebog

Sidste år delte jeg et par indlæg omkring tanker ift. at starte 1. klasse og arbejde uden læsebogssystem. Hvis I ikke har læst dem, kan de findes her, her og her (sidste link er med læseseddel ift. de individuelle læsemapper).

Men, hvad nu, hvis man ikke har 10-15 års erfaring bag sig og gerne vil slippe læsebogen, men er i tvivl om, hvordan det gøres i praksis? Ja det fik jeg en mail om i dag, og det satte tanker i gang - plus jeg skulle pludselig til at huske næsten et helt år tilbage! 😄 Det endte med et 3 siders langt svar retur og yderligere et par skriv frem og tilbage. 
Og så tænkte jeg, at denne lærer er nok ikke den eneste, som kan sidde med de tanker, så det vil jeg prøve at skrive et indlæg om.

Nu har jeg I jo lige læst, at det blev et 3 siders langt svar, så kan vist godt advare om nu, at dette kan blive et længere indlæg. 😉

1. Hvordan arbejder du med den enkelte elev, når de har forskellige bøger?

Jeg tænker egentlig, at jeg med individuelle bøger har større føling med hvor eleven er henne læsemæssigt ift. brug af et læsebogssystem (dette står helt for min egen holdning!). En bonus er at jeg kan tilgodese den enkelte elev - der er ikke nogen som har en oplevelse af, at det er enten for let eller for svært, så ingen bliver kede af det. Jeg gør ikke noget specielt med den enkelte elev, men jeg gør meget ud af at skrive til forældrene, at det er vigtigt de er medspiller ift. at melde tilbage, hvis de bøger jeg sender med hjem er for svære/nemme. På samme tid lytter jeg rigtig meget til, hvad eleven fortæller om sværhedsgraden. Jeg spørger ofte på klassen, hvordan oplevelsen med ugens bog har været - for nem eller for svær og noterer mig, hvem jeg lige skal holde øje med. Når jeg så får deres mapper og kan se hvilken bog de har haft med hjemme, vurdere jeg sværhedsgraden ud fra det de har sagt. Er jeg i tvivl om det eleven har sagt er korrekt, så går jeg omkring ham/hende og får eleven til at læse lidt højt for mig.
Det er ikke noget der fylder så meget. Jeg spørger gerne fredag, når de skal læse med en makker og aflevere mappen, eller tjekker op inden de får mappen retur om mandagen. Nogle elever kommer også i løbet af ugen og fortæller om deres oplevelser med bøgerne.

2. Hvad laver du af fælles ting på klassen?
3. Kan du beskrive helt lavpraktisk, hvordan det foregår i din klasse?

Sideløbende med elevernes indviduelle læsemapper, arbejder vi selvfølgelig med fælleslæsning på tavlen (ift. bl.a. læsestrategier og læseundervisning i det hele taget). Det kan gøres på flere måder. Dette skoleår har vi brugt Læs100 fra Forlaget Pamfilius. Det gjorde vi hver dag og kørte en helt fast struktur:
- Teksten fremme på whiteboard, så vi alle kan se den. 
- Snakker om, om der er nogle ord de kender, kan genkende.
- Vi taler om lydrette ord, ikke-lydrette ord, de 120 ord.
- Vi læser teksten - jeg spørger om nogen har mod på at læse den 1. linie (jeg hjælper selvfølgelig), dernæst en ny til 2. linie, osv.
- Når de 4 linier er læst, læses teksten højt i kor et par gange.
- Herefter deles teksten ud og eleverne skal nu selv læse 3 gange og derefter læse højt for sidemakkeren, hvorefter de to opgaver laves.

Sidste gang jeg startede 1. klasse læste vi Teo og Dy fælles på tavlen. Jeg samlede klassen på gulvet foran tavlen og så tog vi en side eller to. Princippet var det samme som strukturen ovenfor, dog lavede vi ikke det sidste punkt (hvor teksten deles ud).
Jeg kan i den grad anbefale materialet Læs100, men kan også anbefale Teo og Dy. Når man kommer et par måneder længere hen, kunne det være "Vi bor på månevej", som kan lånes i klassesæt hos CFU (i hvert fald på CFU Nord), så kan det fungere lidt a la en læsebog. I princippet kunne man også sagtens anvende læsebogen til Den første læsning på denne måde.

Udover læsning lavede jeg skrivning fælles. Fandt et billede på nettet som blev vist på skærmen. Vi talte om, hvad der kunne ses, og så skrev vi ca. 4 sætninger på tavlen. I starten var de meget korte og a la: Se et hus. Se et træ. Se et blad. Se en måne. Når vi havde skrevet fælles (eleverne var selvfølgelig med til at stave for mig, så jeg vidste, hvad jeg skulle skrive), fandt de deres hæfte, hvor de så skrev teksten ned og kunne man nå det, måtte man tegne billedet (hold øje med tiden, for nogle elever kan det tage lang tid, så sig f.eks. 10 minutter, og er man ikke færdig gør det ikke noget). Hen af vejen, som de blev bedre til at læse Læs100 teksterne og læsning generelt, ændrede de 4 sætninger sig, så det kom til at hænge mere sammen og dermed blev en mere sammenhængende tekst til billedet. Men vi skrev fælles hver dag - tror først jeg stoppede med det omkring efterårsferien. Så indførte jeg et forfatterhæfte, samme princip, men nu skulle de selv skrive til billederne uden vi havde gjort noget fælles. (Forfatterhæftet var sider, hvor der var sat et billede øverst på siden og så linier på resten af siden, som eleverne skrev på. Det blev kopieret som A4 hæfte.)

Jeg brugte også mit materiale “Vi lærer små ord” den første tid i 1. klasse.
Og så lavede vi en bevægelsesopgave stort set hver dag frem til efterårsferien. (Vi har 10 spande i kassen, lav ord på 10 bogstaver - et bogstav i hver spand i rækkefølge 1-10. Lav svarark med streger med tallene fra 1-10 under, så eleverne skal skrive bogstaverne det rigtige sted - så dannes til sidst ordet.)

Jeg vil tro at 2 lektioner hver dag så således ud (give or take):
- Dagens program (hvis det var morgentime)
- Timens program skrives op
- (Weekenddagbog hvis det var mandag morgen)
- Læse (læs100) (dvs. fælles, alene, for en makker)
- Skrive en historie (fælles - herefter i hæftet)
- Skrivemappe (blev introduceret efter en måneds tid; vi arbejdede fælles - gennemgik et bogstav eller to og så skulle de selv skrive, var for at have fokus på korrekt skrivemåde)
- Bogstavløb (forskellige bevægelsesaktiviteter)
- Vi lærer ord (blev byttet ud med Stavevejen på et tidspunkt eller sabelkat) (fredag havde vi makkerlæsning i stedet for)
- Lytte til oplæsning/historie (evt. tegne imens). (fredag lavede vi ofte en fælles leg)

Ud over dette arbejdede vi også med forskellige emner, f.eks. rim-forløb, eventyr, osv. Afhængig af emne og planer en 3-5 lektioner om ugen med fokus på litteraturarbejde, den resterende tid ovenstående program. 

Efter jul har vi haft "Pelle Pamfilius og Molly morgenfrues store eventyr" som 'læsebog'. Der er 20 kapitler, som læreren læser højt og så med differentierede kapitler til hver elev - et kapitel til hver uge. Klasserne afslutter eventyret i denne uge, hvis jeg husker rigtigt. Det kapitel vi arbejder med skal så læses hjemme, ligesom den individuelle bog skulle det, de første 3-4 måneder.

Jeg er ikke fan af lektier og har egentlig aldrig været det. Som indskolingslærer synes jeg ikke, at eleverne skal have lektie for. De skal læse, men det er ikke lektie - det er en 'skal'-opgave (velvidende det ikke nødvendigvis er sådan i alle hjem). Og det er en 'skal'-opgave, fordi der skal læses rigtig mange timer for at blive en habil læser og det timetal kan ikke nås, om vi så sad og læste i samtlige dansktimer i løbet af en uge - i hele skoleforløbet! Derfor giver læsemappen god mening - elever og forældre ved, hvad der skal laves i løbet af ugen. Bogen kommer med hjem mandag og skal læses til fredag, hvor den læses højt for en makker. Læseundervisning og læsestrategier undervises i fælles, når der læses Læs100/Teo og Dy/osv.

Måske er der andre, som kan bruge mit svar til noget, hvis man sidder og overvejer, om man skal springe ud i at arbejde uden læsebog.

1 kommentar: