User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

25 marts 2019

Clothes

I 1. klasse har vi lige et par gange med emnet "Clothes". I næste time vil jeg gerne lave et par CL-aktiviteter, så jeg har lavet "I have - who has" samt en quiz og byt. Quiz og byt er egentlig lavet som en præsentation, så man kan gennemgå ordene på tavlen inden de to aktiviteter - men hvis man printer denne med 4 eller 6 dias pr ark, er det hurtigt lige at klippe dem ud, så de kan bruges til quiz og byt.

Jeg har udvalgt 12 ord - nogle er fra emnet i Come on 1, andre har jeg valgt fordi de ikke er med i bogen, men jeg synes de er relevant for eleverne at få kendskab til. 

Når vi på onsdag skal afprøve det, er det min plan, at den ene halvdel af klassen laver "I have - who has", hvor de står i en cirkel. Imens laver den anden halvdel quiz og byt. Bagefter bytter vi. Så bliver ordene i hvert fald gennemgået over flere omgange. I quiz og byt kan man sagtens tilføje små sætninger til, så man f.eks. spørger hinanden om kortene, når man mødes:
Elev A: What do you have?
Elev B: I have ____.
Elev B: What do you have?
Elev A: I have ____.
Herefter bytter man kort.

Jeg har også brugt præsentationen til at lave de 12 ord i en video, hvor jeg siger ordet højt 2 gange - den er man selvfølgelig også velkommen til at bruge sammen med eller i stedet for præsentationen. Linket til videoen fremgår også i præsentationen. 

Find materialerne på Engelsk - her finder du også linket til videoen, hvis du gerne vil se den. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar