User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

13 november 2021

Det er snart december

December nærmer sig endnu engang med hastige skridt. I aftes gik det op for mig, at vi har 5 uger og 2 skoledage tilbage til juleferie. Og der er helt sikkert nogen, som er i fuld gang med at planlægge december måned.

Jeg har en hel fane tilegnet jul med en masse materialer, som du måske kan bruge. Tilbage i 2015 lavede jeg min første musikjulekalender, som du finder øverst. Den har jeg selvfølgelig lige været igennem igen og sikret, at alle videoer kan afspilles. Jeg har altid brugt den i mine klasser, for jeg synes det er hyggeligt at starte dagen med en julesang. 

I november 2019 lavede jeg en digital julekalender til Slides/Powerpoint, hvor man kan lade eleverne skrive/tegne/indtale/lave video til en fælles julekalender. Der er selvfølgelig også lavet vejledning, hvis du ikke er helt sikker på, hvordan det gøres. 

Ud over de mange materialer du finder på fanen jul, vil jeg kort fortælle om 2 ting. Den første er ikke ny, den delte jeg nemlig sidste år. Her lavede jeg et digitalt kalenderlys, og jeg synes fortsat at det fungerer rigtig godt, så det indlæg vil jeg dele med jer igen. I kan læse indlægget fra sidste år lige HER, eller gå direkte til at se det digitale kalenderlys HER. Klik på de tre prikker i menuen i nederste venstre hjørne, så kan du lave fuldskærm. Sidder du på en chromebook, så klik på tasten over tal nr. 5 - og klik på den igen, når du vil væk fra fuldskærm.


Den anden ting er ny - eller næsten i hvert fald. I et opslag på facebook, efterlyste en bruger digitale juleopgaver. Man kan altid skrive på pdf'er (det lavede jeg et indlæg om i januar, hvis du vil læse mere om det). Men det kan også være rart med nogle materialer, som er lavet til at skrive i direkte. Jeg har derfor taget to af mine filer og lavet dem til digitale udgaver. De ses nederste på fanen jul, og hvis man klikker på billedet bliver man mødt med 'lav en kopi'. Så kan man enten dele det med sine elever som det er, eller slette nogle opgaver, inden der deles med eleverne. Jeg har også lavet link til at downloade som powerpoint, hvis man ikke har adgang til Google Slides.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar