User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

20 oktober 2021

Lav bøger i Google Slides

Op mod efterårsferien fik vi i Aalborg melding om, at forvaltningen lukker adgang til en række programmer på Skoletube (pga. databehandleraftaler der ikke er ok). Blandt de programmer der bliver blokeret er Book Creator. Et program jeg personligt er meget begejstret for og som jeg også er superbruger i. Om forvaltningen og Skoletube finder ud af det, må tiden vise... NB: Jeg har hørt rygter om, at en række kommuner måske følger efter og gør det samme. Men jeg har også hørt, at Skoletube fortsat arbejder på at få enderne til at nå sammen. Jeg ved ikke hvor det ender henne, men jeg ved vi lige nu ikke må bruge BC og en række andre programmer i Aalborg, og så må vi blot krydse fingre for, at tingene ender godt. Vi kan ikke undvære Skoletube.

MEN, det har så betydet, at jeg har sparket mig selv i gang med at lave en række videoer, som fortæller om Google Slides og nogle af de mange muligheder man har her. For man kan virkelig mange ting, så jeg berører kun en brøkdel af alle mulighederne. Til gengæld dækker mine videoer en stor del af de ting, som eleverne kan få brug for, når der arbejdes i Slides - uanset om det er til at lave en bog, besvare en enkelt opgave eller lave en præsentation. 

Slides er ret genial og er blevet mit fortrukne program, når jeg laver opgaver til bloggen eller blot generelt til mine elever. Når man arbejder i Slides (eller Powerpoint) kan man nemlig langt bedre manipulere med billeder og tekst ift, hvor de skal stå på siden, og man har en lang række former og ikoner, som man kan inddrage. 

Jeg har samlet det hele i en præsentation (klik på linket eller se den nedenfor), hvor du selv kan springe frem og tilbage ved hjælp af indholdsfortegnelsen, så du kan se lige den video, som du har brug. Jeg har også samlet alle videoerne på en playliste på youtube, hvis det er. Se den HER. (NB: Kan du ikke få adgang til at se videoerne på youtube, fordi du får besked om, at adgangen er restricted, så klik på hængelåsen i adresselinjen, klik på cookies og fjern alle cookies. Gå nu til youtube igen.)

Halloween opgave

Jeg har lavet en lille Halloween opgave i Slides, hvor eleverne skal skrive en kort historie om et græskar. Man kan jo bruge den anledning til, at eleverne nu skal lave et nyt slide og fortælle om noget andet ift. Halloween. Lav en kopi af opgaven HER.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar