User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

01 februar 2021

Kims leg og engelsk

I gruppen For os der underviser i indskolingen har der tidligere været delt et par Kims lege, som er blevet fjernet, da billederne anvendt ikke måtte bruges. Jeg har derfor forsøgt mig med at lave en Kims leg, som måske kan bruges. Der er 4 forskellige opgaver i filen. 6 billeder, hvor et billede fjernes, 2 omgange med 8 billeder, hvor 2 billeder fjernes. Og til sidst 10 billeder hvor 2 billeder fjernes. Der er indlagt farvet skærm mellem hvert billede, så man blot kan gå frem, når eleverne har fået den tid til at kigge på billedet, som de skal have (15-20 sekunder, eller hvad der passer hos dine elever). Brug den hvis I kan. I kan finde den på Lidt af hvert, men kan også komme til den ved at klikke på billedet herunder. Filen anvendes direkte i browseren, så alle kan bruge den.


På instagram faldt jeg i sidste uge over Mia Lyhne (@teach_n_fun), som havde lavet en opgave til sine elever, hvor hun skrabede et billede fri. Det var lavet i et billedprogram, hvor man kan lave lag på lag. Jeg tænkte straks, at man må kunne lave noget lignende i Google Slides (eller Powerpoint), så det har jeg siddet og leget med. Upload et billede og lav små firkanter eller cirkler ovenpå billedet, som alle laves i den samme farve, og så er du klar. Jeg har lavet 4 opgaver, som jeg skal prøve med min 3. klasse på onsdag for a starte dagen. Billederne passer til det emne vi lige nu er i gang med (og afslutter på onsdag). På Engelsk kan du finde opgaven. Her linker jeg også til denne video, hvor jeg viser hvordan du gør og hvordan du selv kan lave dem.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar