User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

03 december 2020

Engelsk - Christmas og lydfil

Okay, mit digtale kalenderlys var et hit - jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har oplevet, at så mange folk har læst et af mine indlæg. Jeg håber, at der er nogen, som kan bruge det i disse dage.

Jeg skal i morgen præsentere nogle lærerstuderende for digitale escape room. Det er et område jeg længe har tænkt, at jeg godt kunne tænke mig at gøre noget ved, men tiden har ikke lige været til det. Nu sad jeg så forleden og forberedte undervisningen, og tænkte at jeg måske lige hurtigt kunne prøve at lave noget til engelsk.

Når man laver et escape room (eller breakout box), er det vigtigt at tænke et plot ind. Det har jeg ikke gjort. Så er det sagt. Jeg har blot forsøgt mig med lidt forskellige opgaver, for at vise mulighederne, og tænkte at det måske kunne være hyggeligt i engelsk i min 3. klasse, som indimellem bliver udsat for lidt af hvert. ;-) Så slog jeg to fluer med et smæk. Jeg tænker den er fin at bruge i 3.-4. klasse.

Besvarelserne skal laves i Google Analyse. I princippet kunne man sagten lave opgaverne direkte i denne, det ville ikke være noget problem (eventuelt linke til filer mv. med opgaverne). Men nu er jeg jo Book Creator fan, så jeg har lavet selve opgaverne i Book Creator, og besvarelserne skal så skrives i Google Analyse. Jeg har begge steder skrevet, at det kan være en ide at arbejde 2-og-2 sammen, men det kan i princippet sagtens laves alene, så skal eleverne blot have styr på at arbejde i to faner eller vinduer. 

Når jeg skal lave det i 3A i næste uge, smider jeg både bog og analyse ind i et forløb i MU, så er det let for alle eleverne at få adgang til. 

Jeg har har lagt bogen i Book Creator samt link til Google Analyse ind på Engelsk under dagens dato (bogen kan også ses nederst i indlægget her). Øverst i analysen finder man også linket til bogen i Book Creator. Der er desuden lagt et link ind, hvis man gerne vil have en kopi af analysen, så man kan tilføje/ændre i den.

I starten af november lavede jeg et indlæg om at lave lydfiler. Jeg prøvede det i engelsk i går, hvor klassen arbejde med jul. De havde bl.a. lyttet til en tekst og øvet den som korlæsning, og herefter skulle de prøve at indtale teksten ved hjælp af linket fra indlægget. Efter de havde downloadet filen, skulle den afleveres på MinUddannelse, hvor jeg havde lavet en opgave. Det fungerede super godt, og det betyder, at jeg nu har en lille lydfil af elevernes læsning. Ja, de har blot læst noget højt og ikke selvstændig tale, men det giver et ret godt billede af elevernes sprog og hvordan de i det hele taget griber sådan en opgave an mundtligt. Jeg glæder mig i hvert fald til at lytte dem alle igennem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar