User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

02 november 2020

Lav lydfiler

Som I ved er jeg også IT-vejleder på min skole, og lige nu bruger jeg al min tid på at få leveret chromebooks ud til vores 2. klasse samt lave nogle billedmapper klar til vores forældre, som vi har valgt at forsøge os med. Og så er der alt det indimellem, som jo ofte forstyrrer det flow jeg er i med de store ting. Jeg er f.eks. også den som forsøger at introducere vores elever med dysleksi til AppWriter, omend jeg må erkende, at det er svært at få tid til med alle de mange andre opgaver jeg her. Og nå ja, så er jeg også involveret i et projekt omkring makerspace, som vi lige nu er i fuld gang med at indrette. Der er nok at se til!

For nylig blev jeg spurgt til, hvordan en elev nemt og hurtigt kan lave en lydfil fremfor at skrive. Især til vores yngste elever, som enten ikke er stærke nok til at bruge AppWriter eller som ikke er stærke nok til tale-til-tekst endnu. Normalt ville jeg anbefale WeVideo. Her kan du lave rene lydfiler, og man kan få gemt direkte på ens drev. Men, har man ikke prøvet WeVideo før, kan det godt være en smule overskueligt og måske lidt omstændigt. Log først på skoletune - åben wevideo - vælg podcast - indtal - vælg finish - gem og eksporter til google drev. Og da WeVideo også byder på en masse andre spændende ting, kan det være at man bliver fristet til at trykke på andre knapper eller blot bliver bekymret for, om man har gjort det rigtigt.

Så jeg gik i gang med at undersøge, hvilke andre muligheder der er. Desværre findes der ikke en lydoptager til chromebooks (dvs. ikke som standard, man kan sagtens finde og downloade forskellige), så jeg satte mig og kiggede på alle Skoletubes programmer for at se, om noget talte til mig. Og det var der - H5P. Jeg har tidligere lavet forskellige spil/opgaver med H5P, og er egentlig ret vild med de muligheder man har. Jeg fandt ud af, at de også har en 'record' funktion, og så var det blot et spørgsmål om at få den oversat til dansk, så vores elever kan bruge den.

Desværre stopper Skoletube med H5P til sommeren 2021, så jeg har derfor uploadet funktionen til H5Ps egen hjemmeside, hvor I altså finder: Indtaling - https://h5p.org/node/1045632 

Det smarte ved den er, at den er simpel - klik på indtal, og du er igang. Man kan pause undervejs og genoptage, eller man kan blot trykke på færdig, når man færdig. Herefter har man mulighed for at lytte til det indtalte og prøve igen, hvis man ikke er tilfreds. Er man tilfreds klikker man download, og der downloades nu en .wav-fil til computeren. Denne kan så uploades til ens drev og derfra deles med relevante lærere.

Jeg viste det til en af vores elever i 3. klasse i sidste uge. Vi lavede et bogmærke på siden, så han hurtigt kan finde den. Og så er det blot at følge anvisningerne på skærmen, hvilket han hurtigt fik styr på. Da han havde downloadet det indtalte gik vi på drevet, hvor vi lavede en mappe kaldet lyd. Og så uploadede han filen her til, og delte den med sin lærer. Jeg har et par elever yderligere i 2.-3. klasse, som jeg skal have det vist til de næste par uger. 

NB: Der gemmes intet i programmet, da alt afvikles lokalet på enheden.

3 kommentarer:

  1. Du er fuldstændig fantastisk Susanne. Jeg bøjer mig i støvet for din store entusiasme.
    Tak. Du er til evig inspiration.🏆🏆
    Hilsen Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de pæne ord Hanne!
      Mvh. Susanne

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet