User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

12 november 2020

Pladser

I går var der et opslag på Ann-Berits facebookside, der handlede om pladser. Jeg havde en kommentar til opslaget, og lovede jeg ville forsøge mig med at skrive et blogindlæg om hvordan jeg gennem årene har lavet pladser. 

Jeg har gennem mange år ofte lavet alternative opstillinger i mine klasser. Vi har også siddet helt klassiske med kun grupper eller to-og-to. Men ofte giver anderledes opstillinger mere ro i visse situationer, omend det også kan være det modsatte - alt afhænger jo af klassen.

Ofte har jeg haft en blanding af 2, 3 og 4 mandsgrupper. 4-mandsgruppen kunne godt stilles, som på billedet her nedenfor. Det gav en anden dynamik som gruppe. Jeg har også ofte haft enkeltborde, og dem var der som regel rift om. Det kræver en del af eleven at kunne sidde ved et en-mandsbord, men hen af vejen, fandt de ofte ud af, hvilken slags plads, som passede til dem. Jeg har kun få gange haft skærmede enkeltpladser, ofte var de placeret midt i klassen, eller ude langs den ene væg, men med front mod tavlen. Vi havde i klassen nogle lave reoler (hvor børnene havde deres hylder), og ofte brugte jeg dem, til at stille et bord op mod. 


På et tidspunkt for nogle år siden, begyndte jeg at bruge væggene mere aktivt, og stille bordene op mod væggen, så eleverne sad med front mod væg. De måtte så sætte sig på bordet, når der foregik noget på tavlen. Det fungerede rigtig godt, og gav 2 store fordele. 
1) Det skabte meget mere gulvplads, så selv i et lille lokale, følte vi at der pludselig var meget mere plads, som eleverne kunne bevæge sig på.
2) Det gav eleverne en helt anden ro, når de sad og arbejdede. Der var ikke noget, som de skulle holde øje med, og de fleste kunne bedre koncentrere sig om deres opgaver. 

Jeg kunne ofte have 10-12 vægpladser, og resten sad ofte i 2- eller 3-mandsgrupper i 'midten' (vores klasser var som regel omkring 24 elever). Nogle elever trives bedst med at sidde 'helt almindeligt', og det er også vigtigt at være opmærksom på.

Jeg prøvede også med den sidste klasse jeg havde, at dele klassen op i zoner og lade eleverne være med til beslutte, hvordan zonerne skulle være, og hvor de gerne ville sidde. Jeg har forsøgt at tegne et eksempel på opstilling. Zonerne kunne være: har brug for hjælp, arbejder selv og kører derud af, vil gerne have hjælp af kammerater, brug for lidt mere ro men stadig med en makker, delvis arbejd selv og har brug for hjælp. Jeg tegnede planen for klassens opstilling på tavlen, og så snakkede vi om, hvad de tænkte, hvordan det mon ville virke, og om der var noget de gerne ville ændre. Bagefter måtte de ønske plads. Min oplevelse var, at langt de fleste godt vidste, hvor de ville have det bedst og hvad de havde brug for. Selvfølgelig kan der være nogen, som gerne vil noget bestemt pga. en kammerat, så følg elevens valg og tag det op til revision med eleven efterfølgende, så der eventuelt kan laves ændringer.


Generelt for alle opstillingerne, kan man med fordel forsøge at friholde gulvplads foran tavlen (hvis det kan lade sig gøre), så man kan samle eleverne på gulvet foran tavlen. Det gjorde jeg med en 1. klasse på et tidspunkt, og når vi så havde læseundervisning og snakkede strategier mm, sad de på gulvet foran tavlen, så man havde deres fulde opmærksomhed. Det fungerede virkelig godt!

Min skole er en gammel byskole, og hovedbygningen, hvor vores mellemtrin holder til, har nogle enormt små lokaler. 24 elever i en klasse med pladser to-og-to, er rimelig klemt. En kollega brugt den med vælggene på et tidspunkt. 10-12 elever ud mod væggene, og et fællesbord i midten med resten af eleverne, eventuelt en 2-mandsgruppe forrest eller bagerst. Det fungerede også rigtig godt, og gav mere gulvplads i et lille lokale. Husk, at eleverne der sidder ind mod en væg skal have lov til at sidde på bordet, når der foregår undervisning ved tavlen.

Måske har du fået mod til at lave en anderledes opstilling i din klasse? I så fald, god fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar