Jeg håber, at I alle er kommet godt i gang med det nye skoleår. Der er ingen tvivl om, at vi fortsat står foran en mærkværdig tid med skoler der fortsat holder lukket og klasser der pludselig kan blive sendt hjem. Jeg er spændt på at se, hvor længe vores dage fortsat skal være præget den situation hele verden er i.
Når det så er sagt, ved jeg også, at I alle gør hvad I kan for at skabe så normal en hverdag for jeres elever som muligt. Og det tror jeg er vigtigt. Alt hvad der kan virke genkendeligt for eleverne, vil helt sikkert være godt.
Jeg har snart haft denne blog i 5 år. Det betyder også, at jeg har RIGTIG mange filer her på bloggen. Nogle har fulgt mig gennem alle årene, nogle har måske først opdaget mig for nylig. Så jeg tænker, at jeg fremover vil forsøge at finde nogle af de 'gamle' filer frem og præsentere dem indimellem. For måske har man ikke fundet/set dem i virvaret af alle de mange andre filer jeg har...
Nu er vi jo lige startet på et nyt skoleår, så jeg vil præsentere et par bogstavbøger, som jeg har lavet.
På 0. klasse kan I finde 2 filer - Min ABC-bog og en Bogstavbog. Min ABC-bog er forholdsvis simpel og er måske især anvendelig her i starten af skoleåret, hvor Bogstavbogen måske passer bedre lidt længere hen på året - eller man kan dele den op i små bider og lave et ark, når man har gennemgået bogstavet på klassen med det materiale man anvender. ABC-bogen finder I under 30/10-18 - Bogstavbogen under 3/2-19.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar