User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

05 maj 2020

Reklame: Konfetti Fabrikken

Mattias Hundebøll er i dag gået i luften med Konfetti Fabrikken, som er "sansende, sjov og lærerig lyd for børn og den slags". Jeg modtog en besked fra Mattias i går, om jeg eventuelt havde lyst til at kigge forbi siden, og heldigvis er jeg tilpas nysgerrig, så det blev jeg nødt til. Konfetti Fabrikken er et podcast-univers for børn. Tænk lydfortællinger - indtaling bliver kombineret med effekter og lyde, så det skaber en stemning hos lytteren. Det er klart en interessant side, som jeg kun kan anbefale at kigge forbi, både som pædagog eller lærer men bestemt også som forældre. Fortællingerne er gratis og kan lyttes på Apple Podcast, Spotify eller Podimo (vær opmærksom på at det kræver bruger på Spotify eller Podimo at lytte her). 

Til de aller mindste kan jeg anbefale Mille og bamserne eller Store lyde for de mindste. Det er korte fortællinger, som tager fat i emner, som børnene kender i forvejen. Hør f.eks. om dyrene på bondegården, når der i børnehaven snakkes om dyr og bondegårde. Eller hør eksempler på hvad bamserne kan fortælle, og lad børnene digte hvilke eventyr deres bamser har oplevet. Der kan selvfølgelig kobles flere aktiviteter på, alt efter hvordan du gerne vil arbejde med det. Er du i en børnehave, så brug f.eks. nogle af jeres programmer på ipads til at lade børnene tegne og fortælle om bamsernes eventyr (Book Creator vil være oplagt til det). Fortællingerne kan selvfølgelig også blot bruges som afbræk i en travl hverdag. Tænker også disse fortællinger vil kunne bruges i 0. klasse. 

Til elever i indskolingen så kig forbi Rumrejsen, Musikskolen og De rigtige helte. Sidstnævnte synes jeg er interessant - her kan der høres fortællinger om børn, der har forandret verden. Jeg lyttede her til morgen til fortællingen om Greta Thunberg, og jeg tænker så absolut den vil give mening for elever i indskolingen at lytte til. Jeg glæder mig til at se, hvilke andre fortællinger der kommer omkring børn, der har forandret verden. Tænker de vil være oplagt at kombinere i f.eks. et forløb om faglitteratur. Og måske kan podcasten bruges som inspiration til, at eleverne kan lave deres egen podcast/lydfortælling (f.eks. i WeVideo) omkring en fagbog/emne, som de har arbejdet med.

Mens jeg har siddet og skrevet dette indlæg, har jeg lyttet til episode 2 af Rumrejsen. Jeg hørte første afsnit i morges, som sluttede på en cliffhanger, så jeg måtte lige ind og høre videre. Og nu sidder jeg så her og tænker, hvad mon der sker i næste episode. Sikke en afslutning som jeg er sikker på vil fange flere af eleverne. Brug hver episode som oplæg til en skriftlig (eller mundtlig) fortælling om, hvad de tror, at der sker i næste episode. Lad eleverne fortælle dem for hinanden. Og så er det med at vente på næste episode, så I kan se, om der var nogen af eleverne, som ramte plet.

Som med fortællingerne til de aller mindste kan ovenstående selvfølgelig også blot bruges som afbræk i en travl hverdag. 
Jeg er spændt på at se, hvad der ellers kommer af fortællinger den kommende tid!

NB: Mattias kontaktede mig for at fortælle, at sitet gik i luften (ellers er jeg ikke sikker på, at jeg selv var stødt på det). Jeg får ikke noget for reklamere for det, og lovede kun at lave noget larm omkring siden, hvis jeg tænkte det kunne give mening. Og det synes jeg det kan. Måske er det lige sådan noget, vi har brug for som afbræk i undervisningen indimellem og for at præsentere eleverne for noget andet end blot det visuelle indtryk, når de ser diverse videoer. Måske passer en af disse fortællinger lige præcis, når der spises madpakke. Og måske kan du blive inspireret til at inddrage dem i din undervisning sammen med mine forslag. Jeg synes i hvert fald, at det er værd at kigge forbi og lytte til de forskellige podcast. 



Opdateret 21. maj 2020: De forskellige podcast kan også høres online via links i dette dokument.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar