User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

29 oktober 2018

The very lazy ladybird

Jeg har på CFU lånt bogen "The very lazy ladybird", som vi skal arbejde med i november i mine 2. klasser. Inden vi læser bogen, skal vi have en snak om 'Action words', som er det næste emne vi skal i gang med i Come on 2. Herunder kommer vi bl.a. til at tale om udsagnsord/verber (da det jo egentlig er disse ord som er i bogen) - hvad er udsagnsord? Vi skal have knyttet ord på, at verber ofte er noget man kan gøre.

Dernæst skal vi tale lidt om titlen "The very lazy ladybird" - hvad betyder det? Er der mon forskel på en ladybird og en ladybug, som eleverne tidligere har lært? (Til info: Det er der ikke; ladybug er amerikansk, ladybird britisk.) Hvordan er en mariehøne mon doven? 

Herefter læser jeg bogen højt, og eleverne følger 2-og-2 med i en bog. Jeg tænker, at jeg nok læser den højt 2 gange, hvorefter vi taler om bogen. Hvad hører vi om, hvad sker der? Mødte vi nogle 'action words'? Var der andre slags ord vi mødte? I det hele taget skal jeg være sikker på, at alle elever har forstået historien og ved hvad den handler om. Måske er der også nogle, som har mod på at læse lidt højt selv?

I den næste time skal eleverne bruge deres chromebook. Jeg har på forhånd oprettet et bibliotek i Book Creator, hvor klassen skal ind. (Er du i tvivl om, hvordan man gør, så bare skriv.) Her har jeg delt en bog med dem, som de skal tage en kopi af, så de på den måde får deres egen udgave af bogen. Bogen er en slags opgavebog. Dvs. der er opgaver (spil) i, som de kan lave og derudover en række opgaver, som de skal løse, så de får deres egen bog om "The very lazy ladybird". I bogen er også en video, hvor bogen læses højt, så man kan høre den igen, hvis man lige skal have det genopfrisket. I finder filen til bogen under den 29/10-18 her og I kan se bogen som den ser ud nederst i indlægget her.

Vi bruger et par gange på at lave bogen. Når eleverne er færdige (eller vi ikke har mere tid), skal de udgive bogen til en kanal i skoletube, som jeg har oprettet. Herefter skal vi på MinUddannelse, hvor jeg oprettet en opgave, og de skal så vedhæfte deres bog og efterfølgende lægge den i portføljen. På den måde kan eleverne hjemme vise deres forældre, hvad de har lavet i engelsk og hvordan de har besvaret opgaverne.

Jeg skal som nævnt bruge det i 2. klasse, men materialet kan også sagtens bruges i 3. klasse. Måske også i 4. klasse?


2 kommentarer:

  1. Hej Susanne.
    Jeg har med god held brugt din Halloween book creator som jeg kunne hente et link til.
    Men her kan jeg ikke gennemskue hvordan jeg tilgår den. Du skriver de skal lave en kopi af bogen, men hvordan henter jeg den ned til mit book creator så jeg kan dele den til kopi?

    Hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Er det Halloween bog til engelsk, dvs. den du finder på https://indskoling.blogspot.com/p/engelsk.html under 3/10-18 og 8/10-18? I så fald skal eleverne ikke have deres egen kopi af den, de skal blot 'læse' den fra skoletube, dvs. linket som er i hæftet med opgaverne. Det link kan du dele med eleverne, så kan de læse bogen og lave de forskellige opgaver i bogen.
      Hvis der er tale om en anden Halloween bog, så giv mig lige et praj om på hvilken fane jeg finder den - jeg har for mange filer til at jeg altid kan huske dem fra hinanden. ;-)
      Hilsen Susanne

      Slet