Nyt skoleår - har du tænkt over indretningen?

Så startede et nyt skoleår, og de sociale medier har den sidste uges tid vrimlet med opslag om gode ideer ift. både undervisningen, pauserne og lokalets indretning. Jeg når altid at tænke både det ene og det andet, når jeg ser alle opslagene, men begejstres mest af alt over de folk der tager sig tid til både at dele og svare på andre folks spørgsmål. 

Jeg synes selv jeg er en garvet lærer, og jeg og mit team har altid gjort os tanker om lokalets indretning, når vi har gjort klasser klar. Især opsætning af bordene har jeg gennem årene eksperimenteret meget med. Når jeg kigger tilbage på mine klasser, især opstart til 1. klasse, er der 2 ting som slår mig.

1. Der var virkelig mange ting på væggene - lokalet skulle jo se pænt og indbydende ud.

2. Pladsen til matematiklæreren (eller andre faglærere for den sags skyld) var måske lidt…lille. 

Jeg er sikkert ikke den eneste, som på efterrationale har gjort sig de tanker…

I sidste uge var jeg på min gamle skole for at holde et oplæg i kraft af min egenskab som konsulent i kommunen. En anden tidligere kollega skulle et par dage senere også holde et oplæg, og det fik jeg lov til at snige mig med til. Og det oplæg satte tanker i gang - både hos mig ift. bl.a. et blogindlæg men i høj grad hos mine tidligere kolleger, som fik en masse ting at overveje. Oplægget kom nemlig med bud på, hvordan vi kan tænke fx lokalets indretning og teamets samstemthed, når vi gerne vil have en skole, der tilgodeser de fleste i klassen. Når vi gerne vil være i et forebyggende spor i stedet for individindatser i et indgribende spor. Kort sagt, hvilke små ændringer kan vi gøre, så vi sikrer os, at de fleste i klassen føler sig godt tilpas i lokalet? Og hvad kan vi som team gøre, for at eleverne ikke skal bruge energi på at tolke, hvad vi hver især gør fx ift. klasseledelse. Nogle gode spørgsmål at stille sig selv og teamet - også selvom vi nu har passeret 1. skoledag.

Og det leder mig tilbage til de 2 ting jeg nævnte tidligere. For hvilke spørgsmål, skal man måske stille sig selv, hvis man kan genkende ovenstående?

1. Ja, vi vil gerne have et pænt og indbydende klasselokale med ting på væggene. Men mon eleverne kan finde rundt i det? Ved de, hvorfor tingene er hængt op og hvad de skal bruges til? Bruger vi alt, som vi har hængt op - introducerer vi det hele for eleverne? Er det noget der skal bruges nu ved skolestart, skal det måske først bruges om nogle måneder - eller er det mon blot til pynt? Giver det for meget støj i lokalet? Og hvad med de elever, som kan blive afledt af diverse ophæng, og ikke ved, hvor de skal fokusere henne - hvordan oplever de mon undervisningen? 

2. Hvordan kan vi sikre, at alle fag (eller i hvert fald de som gerne vil) får plads i lokalet? Kan vi skabe en rød tråd mellem det fagene hænger op, og det der foregår i undervisningen? Kan vi hjælpe eleverne til en begyndende bevidsthed om fokus/mål i et fag, ved at de fag der har brug for det, kan få plads? Hvordan sikres det, at det ikke kun er dansk, der får lov at fylde i lokalet?

Måske er ovenstående nogle spørgsmål som du og dit team kan tage med til næste møde. Måske er det blot nogle spørgsmål du kan gå og reflektere over de kommende uger. 

Det kan være, at jeg skal lave flere indlæg omkring lokale og samstemthed. 

Ved dine forældre, hvordan de kan støtte i arbejdet med læsning?

“Det er vigtigt, at I derhjemme arbejder med forlyde, læser osv. 15 minutter om dagen.” Hvor mange af jer kan mon genkende, at I har sagt sådan en sætning til forældre gennem tiden? Jeg kan i hvert fald. Og ja, nogle gange har jeg nævnt et par konkrete eksempler, fundet en link til en video, eller lignende. Men ofte har jeg en fornemmelse af, at vi dansklærere godt kan glemme, at få vores forældre klædt ordentligt på. 

For hvordan kan man som forældre til et barn i 0.-1. klasse arbejde med lyde og læsning derhjemme?

Når vi snakker dansk og læsning i 0.-1. klasse, er lydarbejdet noget af det vigtigste at have øje for. Bogstavernes lyde er mere vigtige, end at barnet kan benævne bogstavernes navn. Man kommer ikke langt i læsningen, hvis barnet kan sige bogstavernes navne, men ikke kender lydene for dem, så de kan sættes sammen til et ord.

Et bogstav har et navn, en lyd og en form. Når vi skal forsøge at hjælpe elever der har brug for et skub, er det vigtigste at sætte fokus på lydene og derefter koble det på en form. Selve bogstavets navn kan ikke bruges, når vi læser. Eksempel: bogstav k; navn = kå, lyd = /k/, form =k – når vi skal læse ordet ko, har barnet brug for at sige /k/ + /o/ og ikke kå + o, for det giver ikke mening.

Så hvilke ideer kan man give forældrene, som kan hjælpe dem med at være opmærksomme på bogstavernes lyde i dagligdagen?

• Tag udgangspunkt i lydene når I taler om ting. Fx ved middagsbordet, hvor man spiser pasta – hvilken lyd starter pasta med? På gåturene hvor man ser et træ – hvilke lyd starter træ med? Hus – hvilken lyd starter hus med? Fjernsyn – hvilke lyd starter fjernsyn med? Når barnet bliver god til forlydene (dvs. kun den første lyd i ordene), kan man begynde at lytte efter udlyde. Vi sidder i en sofa – hvad lyd ender sofa på? Der kører en bil – hvilken lyd ender bil på? Nogle lyde er ikke standardlyde, men har en betinget lyd. F.eks. slutlyden i pige, løbe, læse, huse. Hvis barnet her siger, at det ender på ø, er det i princippet ok, for det lyder som et ø - der er tale om schwa-lyden /ə/. Her kan man så snakke om, at vi har et bogstav i alfabetet, som kommer til at lyde som /ə/ når det står til sidst i et ord, og at det er e.
• Man kan også lege ”skibet er ladet med” – skibet er ladet med noget der begynder med lyden /s/ og barnet skal så kigge rundt og finde ting der begynder med den lyd.
• Et vendespil med billeder kan fx bruges til, at man skal lave stik der starter med den samme lyd eller slutter på den samme lyd (tjek brikkerne igennem inden for at lave makkerpar, så det sikres, at det kan lade sig gøre at lave stik).
• En masse billeder kan lægges rundt omkring på gulvet; når den voksne siger en lyd, skal barnet løbe hen og stille sig på et billede der passer til den lyd.
• Man kan også begynde at have fokus på bogstavernes form (dvs kort med alfabetet) koblet med lyd, så man ligger bogstaver ud på gulvet, siger f.eks. mål (læg gerne lidt ekstra vægt på den første lyd, dvs mmmmål), og barnet så løber hen til den bogstavform, der passer til lyden.
• Ovennævnte kan også gøres i vendespil, hvor man har alfabetet på nogle kort og billeder på andre, og barnet så skal matche et billedes forlyd med den rigtige bogstavform. Det er vigtigt, når vi ser på alfabetkortene at bogstaverne benævnes med lyd, dvs formen m med lyden /m/ (dvs. lade være med at bruge bogstavets navn)
• Næste skridt er at lege med at fjerne en forlyd. Man kan tale både om rigtige ord og vrøleord. På gåturen hvor man har snakket om, hvad forlyden for hus er, hvad sker der så når du fjerner lyden /h/ - så er der us tilbage. Fugl – hvad sker der når du fjerner lyden /f/, hvad er der så tilbage? Pasta – fjern /p/, hvad er der så tilbage. Man kan også gøre det med slutlyden; hus, vi fjerner lyden /s/ - hvad har vi så tilbage?

Det næste der kan tages fat på er morfologi, som handler om, hvordan ord bygges op og mindste betydningsdele. Det er noget man har fokus på især på mellemtrin og fremefter, men der er elementer som er yderst relevante at sætte fokus på i de mindste klasser, da det har betydning for forståelse af ord. Kort og enkelt handler det i indskolingen om sammensatte navneord og at lære, hvad de er sat sammen af, og hvordan man forstår dem. Fx er ordet regntøj sat sammen af regn og tøj, og det betyder tøj man har på ude i regnen. (Man læser ordet forfra, men forstår det baglæns.)

• Tal om sammensatte ord, når I falder over dem fx i tekster eller ting derhjemme (sofapude – pude man har i sofaen, sengetæppe – tæppe man har på sengen, køleskab – et skab der køler, opvaskemaskine – en maskine der vasker op, osv.)
• Hiv de sammensatte ord fra hinanden – hvilke ord er der i ordet sommerfugl?
• Kan man sætte et andet ord sammen med et af ordene? Fx hvilke ord er der i vandhane? Kan du lave et andet ord der starter med vand? Kan du lave et andet ord der slutter på hane?
• Kan barnet høre, hvad to ord begge starter med? Sandslot og sandkasse – hvilket ord begynder de begge to med? Kan barnet høre hvad to ord ender på? Højhus og sommerhus – hvilket ord ender de begge to med?

Og til slut vil jeg også sige højtlæsning/lydbog. Læs højt for barnet eller lyt til lydbøger sammen. Barnet har brug for at blive sproglig opmærksom, opleve gode historier der passer til alderen, så man ikke kun sidder og læser ”Se en sø.” Tal om hvad der sker i bogen/historien – og hvad tror barnet der sker nu? Stop op undervejs og tal om underlige ord, smag på dem, undersøg lydene i ordet eller hvis det er sammensat, hvad det er sat sammen af. Lav fx en aftale om at man må sige pip (både barn og voksen), hvis der er noget i teksten man ikke forstår (for at få det forklaret), man synes lyder sjovt (hvorfor lyder det sjovt), man synes er mærkeligt (måske fordi det ikke giver mening, måske fordi man synes det bliver spændende), osv.

Vigtigt! Arbejdet med sprog og læsning skal være sjovt, det skal ikke blive en sur pligt. Så hjælp forældrene med at inddrage elementer, når de går tur, kører i bil, er nede at handle, laver mad, osv. Lav en hyggestund ud af at sætte jer og læse højt/lytte til lydbog. Og arbejd så koncentreret med nogle spil indimellem i 10-15 minutter. Det må ikke blive en sur pligt – barnet skal se det som noget hyggeligt og noget der bare er, så det ikke nødvendigvis opdager, at det er i gang med at træne læsning. Når det så er sagt, er daglig læsetræning vigtigt – uanset om man går i indskoling, mellemtrin eller udskoling.

Mangler du videoer eller andet, har EMU netop lanceret “Samarbejde med forældre om sproglig udvikling og forebyggelse af læsevanskeligheder”. Oplægget henvender sig til forældre med læsevanskeligheder, men jeg synes at ideerne med fordel kan spredes bredt ud. Og den korte video “Film: Støt dit barns læsning 6-8 år” vil være oplagt at vise i forbindelse med et forældremøde eller møde med enkelte forældre (scroll lidt ned på siden på ovenstående link). 

Videoen der findes nederst HER, vil også være oplagt at vise og tale med forældrene om. Her vises fx eksempel på det at bruge bogstavernes lyde fremfor navn. Vidensnotatet som hører til førnævnte video, vil også være oplagt at kigge nærmere på som lærer.

Derudover er der også videoerne fra READ-projektet i Århus, som jeg er sikker på, at de fleste kender. Men jeg vil gerne slå et slag for dem igen, de er gode både at vise eller sende link hjem. Der kan også findes vejledninger mv., der kan sendes med hjem.

Jeg kan varmt anbefale at kigge ind på ovenstående links.

God jul - og nyt job

Det er ved at være længe siden, at jeg sidst har skrevet et indlæg - eller lavet nye materialer for den sags skyld. Men jeg er her altså stadig, og alle mine filer er her også fortsat. ;-) Måske jeg i det nye år får ideer til nye materialer, man ved aldrig.

Og når vi nu er ved det nye år, så sker der nyt i mit liv. Jeg har nemlig sagt mine jobs op. Flertal, da jeg jo dels er ansat på en skole dels er ansat på CFU i Aalborg som konsulent for dansk i indskolingen. Men pr. 31. december er det slut, for 1. januar er jeg ansat i Fagcenter Børn og Unge i Aalborg, hvor jeg skal være konsulent i Den mobile ordblindeindsats (DMI). Jeg glæder mig rigtig meget, men det har også været en smule grænseoverskridende at skulle sige op på nogle arbejdspladser, hvor jeg er glad for at være. Jeg har været næsten 17 år på min skole, og havde man spurgt mig for fem år siden var svaret: "Jeg skal aldrig væk fra VØS." Men man har et standpunkt til man tager et nyt, og nu var der lige en spændende stilling - skal det prøves af skal det være nu. Tænk hvis man om 10 eller 20 år sidder og tænker, hvad nu hvis... 

Når man starter nyt arbejde betyder det også, at der er en hel masse ting der skal lukkes ned, flyttes, aflyses, mv. Og så er der en masse filer og dokumenter der skal tages stilling til. Især på min skole har jeg virkelig mange filer, som i VIRKELIG mange filer! :-D Men der begynder efterhånden at komme styr på det.

Og i den forbindelse er der også sket lidt ift. bloggen. Da jeg startede bloggen lavede jeg nemlig materialerne på mit skoledrev. Efter et par år kom jeg frem til, at det måske var en dårlig ide, så jeg flyttede det hele over på en privat mail. Men, jeg skiftede ikke nødvendigvis alle links på bloggen, så nogle filer er linket fra min skolebruger andre er fra min private bruger. Hen af vejen har jeg forsøgt at være alt igennem, men som I ved har jeg virkelig mange filer, så der kan være steder jeg mangler... Derfor, hvis du ender med at klikke på en fil, hvor du skal anmode om adgang, så smid en mail til mig på ideertilindskolingen@gmail.com med filens navn (og eventuelt hvor du fandt den henne), så fikser jeg det hurtigst muligt. Jeg har nemlig også lukket for den mappe, som jeg tidligere har linket fra. Dvs. har man filer man blot har gemt digitalt fra tidligere, og det er fra 2015-2018 stykker, er filen ikke længere tilgængelig og man skal anmode om adgang. Men, den bruger der anmodes om adgang til er min skolebruger, som lige om lidt forsvinder, så derfor - send en mail til mig!

Og selvom jeg lige nu er ved at lukke ned og rydde op, så venter en juleferie lige om hjørnet, og jeg glæder mig. Det bliver rart med nogle fridage fra alt, så man er klar til det nye år. Mangler I noget til nytår, har jeg opdateret diverse filer på Nytår, så de kan bruges til januar. Så selvom billedet nedenfor viser 2021, er filerne opdateret. ;-)

Og ellers vil jeg blot ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. På gensyn i det nye år.

Stationsundervisning og differentieret læsning

Det er ingen hemmelighed, at jeg er kæmpe fortaler for differentieret læsning. Det har jeg tidligere lavet flere indlæg om. Og nogle gange ville jeg ønske at jeg og mit gamle team vidste, hvad vi ved nu, så vi kunne have lavet endnu bedre undervisning dengang. Men hvad ville livet være, hvis vi ikke hele tiden udvikler os og lærer nyt, så måske der er en grund til, at der er ting, jeg først er blevet mere bevidst om indenfor de sidste par år.

Jeg er i år så heldig at få lov at være lidt med på sidelinjen på vores 1. årgang. Det giver gode snakke og diskussioner, og det sætter masser af tanker i gang. Teamets dansklærere var så heldige, at de i foråret var på kursus i stationsundervisning ved CFU konsulent Louise Duus Skovbjerg, hvor jeg også deltog, og samtidig har vi i kommunen gang i et stort projekt omkring co-teaching, hvor stationsundervisning jo er en af måderne at co-teache på. Så derfor skal vi selvfølgelig i gang med det på 1. årgang, og de har allerede så småt været lidt i gang. Men nu går vi all in og krydre det med differentieret læsning og læsemodul. En god gang blandet landhandel om man vil. ;-)

Vi har nemlig LUS'et alle eleverne på årgangen, og spredningen er - som ventet - ret stor. Eleverne placerer sig i alt fra dem, der fortsat har brug for godt med fokus på bogstavernes lyde og syntesearbejdet til de, der kan læses næsten alt der placeres foran dem, og derfor har brug for at læsefokus er et andet sted. Og det giver sig selv, at det kan være svært at nå med en fælles læsetekst, for det er svært at undgå at der er elever, som enten synes det går for langsomt eller for hurtigt.

Vi har delt eleverne i 5 grupper og i princippet kan stationsundervisningen køre 2 x 2 lektioner om ugen (hvilket bogen Læsemodul også opfordre til). Men i den klasse jeg primært er tilknyttet deler vi det op (lige nu i hvert fald), så det bliver 4 x 1 lektion. Det vigtigste er i princippet, at eleverne kommer igennem stationerne 2 gange om ugen, og dermed også har differentieret læseundervisning 2 gange om ugen. Hver runde på en station er på ca. 15 minutter. Det giver mulighed for en kort fælles opstart med info om fx dagens bogstav i en specifik station og en fælles opsamling på stationerne til slut.

Jeg tror på, at det her er vejen frem for en differentieret undervisning, hvor den enkelte elev (eller i dette tilfælde den enkelte gruppe) bliver mødt, hvor de er. Og hvor der samtidig er masser af andre dansktimer til andet fælles arbejde, f.eks. litteraturundervisning eller en fælles arbejdsbog. 

De 5 stationer vi arbejder med er følgende:

Læs med lærer: Det er her vi arbejder med den differentieret læsning. Alle grupperne skal læse i forskellige bøger (vi har lånt på CFU), men de kan i princippet også bruge den samme læsebog, og den enkelte gruppe så blot arbejder i forskellig tempo i bogen. Det vigtige her er, at den tekst der læses i gruppen er læselektie til næste gang. Grupperne har IKKE ukendt læsning for hjemme (måske med undtagelse af den stærkeste gruppe, hvis de kan klare mere læsning). Det betyder også, at der vil være læselektie for til de dage, der arbejdes med stationsundervisning. (Derudover er det selvfølgelig fortsat vigtigt, at der læses hver dag.)

Ordstation: Her arbejdes der med ord fra teksten. Enten ordkort som læreren har lavet til dagens læsning eller ordkort som eleverne selv laver efter læs med lærer. Ordkortene skal læses, staves, skrives og skrives i en sætning.

Tegne/farve: Lad eleverne tegne selv eller farvelæg fx. mandalaer. 

Bogstav-skrivebog: Mine kolleger bruger den bogstav-skrivebog jeg har lavet, og som kan findes under 20/6-19 HER.

Læs og skriv: Her laver eleverne puslesætninger. Det kan være puslesætninger som læreren har lavet, som passer til elevernes bøger (det er et kæmpe arbejde, men kan være det hele værd), men det kan også være tilfældige sætninger. Grupperne skal lave sætningerne og skrive dem i deres hæfte efterfølgende. Et par af vores grupper skal i stedet for puslesætninger skrive en tekst til illustrationer fra den tekst, som bruges i 'Læs med lærer'.

Jeg har lavet 144 puslesætninger, som I er velkommen til at bruge, hvis I kan. Find mappe med sætningerne HER - jeg håber, at jeg måske kan få lavet flere og tilføje mappen løbende. Jeg har også lagt link til mappen på fanen Sætninger.

(Vi har lavet puslesætninger fra bøgerne til 2 af grupperne. Et pokkers stort arbejde men er ret overbevist om, at det bliver godt og giver god mening at lave kontekstbaserede sætninger.)

Og nu sidder du måske og tænker, hvordan pokker skal jeg komme i gang og hvordan laver man en plan for stationerne? Fortvivl ikke - jeg har lavet en mappe med filer, som du kan bruge. Her er laver en oversigt over stationer, hvis man har 4 grupper/stationer og en med 5 grupper/stationer. Jeg har indskrevet de stationer vi bruger, men ellers er det let at indsætte egne stationer, hvis du laver en kopi af filen.

I mappen finder du også stationsplakater du kan bruge, samt en oversigt over rokeringen til grupperne. Der kan være elever som har brug for ekstra tryghed på stationerne, så de ved, hvor de skal være og hvor de skal hen, og her vil oversigten kunne hjælpe dem til hele tiden at vide, hvor de er.

Overvej også at giver grupperne andre navne i stedet for gruppe 1, 2, osv. Grupperne hos os er ugle, hjort, mus, ræv og hare. Eleverne får så et billede af den dyregruppe de tilhører (og den er ligeledes sat på rokeringsoversigten), så de nemt ved hvem de er i gruppe med. Det var Louises ide fra kurset. Det kan også være farver, lande, mv. der kan være gruppenavne.

Link til mappen Stationsundervisning

Differentieret læsning - læsemodul

Det er ingen hemmelighed, at jeg er stor fan af differentieret læsning og har arbejdet med det i alle de år jeg har været lærer. Det har jeg tidligere skrevet om på bloggen gennem årene. Nogle gange kan jeg tænke for mig selv, hvor jeg havde været i min lærerprofession, hvis ikke jeg var kommet i det team, som jeg endte i dengang i februar 2006...

I går havde jeg arrangeret at Carina Kaltoft og Malene Meyer kom forbi CFU i Aalborg for at afholde kursus om deres bog Læsemodul. Da jeg læste den i foråret var jeg solgt - den talte så meget ind i mit lærerhjerte at jeg vidste, at det måtte jeg forsøge at få lavet et kursus om. Jeg deltog selvfølgelig selv i kurset og skrev masser af notater. Det var et af de bedste kurser, jeg tror jeg har været med til. Og som en deltager på kurset sagde: "Det her burde alle i indskolingen høre." Og jeg kan kun være enig - det taler virkelig ind i et lærerhjerte, at der er fokus på differentiering, men uden at det bliver en uoverskuelig opgave, som det jeg og mit team nok praktiserede dengang vi startede med differentieret læsning. 

Har du ikke læst Læsemodul endnu, og er du interesseret i differentieret læsning i indskolingen men ved ikke helt hvordan du skal gribe det an, så kan jeg varmt anbefale dig at læse bogen. På Lærergnister kan du desuden finde kopiark og forslag til bøger. 

Læsemodul er en struktur/metode, hvor eleverne deles i grupper af 4-6 elever. 2 gange om ugen er der læsemodul, hvor læreren læser med hver gruppe i ca. 15 minutter. Imens laver resten af klassen værksteder (stationer, eller hvad man nu kalder dem). Det er vigtigt, at timerne lægger fast. De kan selvfølgelig flyttes, hvis der sker noget utraditionelt en uge, men som enten Carina eller Malene sagde: "Det skal på skemaet. Måske kan man skifte brikken med dansk ud, så der står læsemodul på skemaet, så alle ved, hvornår det sker." Og det synes jeg er en god pointe.

Ift. værkstederne er der mange muligheder. Man kan koble dem med stationsundervisning, hvis man har været så heldig at opleve et af Louise Duus Skovbjergs oplæg på CFU. Louise er pædagogisk konsulent hos CFU UCL og har holdt kurser om stationsundervisning de sidste par år. Falder du over et af hendes kurser, kan de varmt anbefales. Louises udgangspunkt for stationsundervisning er differentieret værksteder, som (kan) tager udgangspunkt i den tekst, som læsegruppen læser. 

Malene og Carina skeler til The daily 5, som du kan blive meget klogere på, hvis du søger på det. Der findes også en bog med titlen, som jeg desværre selv endnu ikke har læst - men har haft den på ønskelisten længe. The daily 5 består af: Listen to reading, word work, work on writing, read to someone og read to self. Ud fra disse områder kan man så strukturere sine værksteder og fx ende op med: læseværksted med lærer, skuffeværksted/kreativt værksted, skriveværksted, frilæsning/litteraturværksted, udeværksted/biblioteksværksted - og en hel masse andre muligheder. 

I bund og grund handler det om, at skabe værksteder, som eleverne kan sidde med selv - det er især relevant, hvis man ikke har en ekstra voksen i klassen. Men bogen lægger nu op til, at der altid er to voksne, når der arbejdes med læsemodul. Værkstederne laves i grupper, men behøves ikke at være samarbejdsskabende - det kan være opgaver de kan sidde alene med i gruppen. Man kan også indtænke relativt simple værksteder. Man skal ikke være bange for at have et tegneværksted, hvor der farvelægges illustrationer eller mandalaer. Eller et simpelt spilværksted. 

På kurset blev der selvfølgelig spurgt ind til det her med bøger og bøger i forskellige sværhedsgrad. Hvad gør man, hvis man ikke har den mulighed? Hvis man ikke har et lager af bøger på depotet, først skal til at samle sammen, men gerne vil i gang her og nu. Man bruger det man har. Plejer man at bruge Den første læsning, så brug den - men i læsegrupper. Den fælles klasseundervisning hvor alle læser den samme side i læsebogen eksisterer ikke i Læsemodul. I stedet arbejder læsegrupperne i det tempo, som passer dem. Det betyder, at nogle læser hurtigere i læsebogen end andre grupper. Og det vil være forskelligt hvad den enkelte gruppe snubler over i læseteksten og dermed hvad den enkelte gruppe modtager af læseundervisning i gruppen. Og den gruppe der endnu ikke er klar til Læsefidusen læser i noget andet, eksempelvis en helt lydret bog, hvor der kan arbejdes mere i dybden med bogstaverne lyd og syntese. 

Det vigtigste i en læsegruppe er, at de sider, som læsegruppen når at læse højt i dagens læsemodul, er lektien derhjemme. Der læses aldrig sider, som de ikke først har læst i læsegruppen. Så når man at læse side 6-9, så er det læselektien derhjemme. Og så er det selvfølgelig en god ide at sørge for, at eleverne har frilæsningsbøger som passer dem, så de har ekstra bøger at læse i derhjemme.

Jeg skrev næsen 6 siders notater til kurset, så ovenstående er jo blot en lille brøkdel af alt det jeg noterede. Det vil blive alt for omfangsrigt at nedskrive alt. Men har du spørgsmål så spørg bare. Eller besøg facebookgruppen Foldebøger i undervisningen hvor Carina og Malene også lægger opslag op omkring Læsemodul. Og bor du i CFU UCN område er du selvfølgelig også altid velkommen til en vejledning på CFU. :-)

Plan for den første tid i klassen

Der har været meget stille på bloggen længe. Jeg er her stadig, og de fleste har sikkert også set mig være aktiv på facebook eller skrevet til mig og fået svar. :-) Og heldigvis forsvinder bloggen og materialerne jo ikke, fordi jeg ikke får skrevet noget nyt. 

Men nu banker et nyt skoleår på døren. Og måske får jeg lavet nye materialer. Jeg har allerede en ide, jeg godt kunne tænke mig at få lavet, så må vi se, om jeg får styr på den. Dette skoleår får jeg de første uger lov til at være med på sidelinjen på 1. årgang på min skole. Det glæder jeg mig til. Og hvem ved, måske det fører nye ideer med sig.

På CFU havde jeg i dag en vejledning med en lærer, som skal starte 2. klasse. Og jeg bliver bare nødt til at sige det - jeg ELSKER de vejledninger jeg har med lærerne i det nordjyske. Det giver mig så meget energi at få vendt tingene med de lærere der kommer, så de føler de går derfra med enten en plan for en struktur i dagligdagen, inspiration til årsplanen eller information omkring nye materialer, de overvejer at indkøbe. 

I dag handlede snakken mest om, at få lavet en struktur for ugen, som kan være nogenlunde fast den første tid. Dels fordi det er børn i indskolingen, og her er struktur og genkendelighed altid godt, dels fordi vedkommende er forholdsvis ny lærer i indskolingen og dels fordi det er en klasse, som har brug for en helt fast struktur til at starte med. 

I grove træk lavede vi denne plan: LINK Tirsdag er altid 'uforudsigelig', dvs. en fagdag hvor der primært er fokus på litteraturundervisning og kreativt arbejde med det. Ugens øvrige dage har mere eller mindre ens struktur.

Læs og værksted: Klassen deles i 4 grupper. Læreren læser med en gruppe fordelt over de 4 dage, og de andre grupper laver eksempelvis mandala, træning af bogstaver (skrivning), læs selv (eller et spil). Se eventuelt på planen, hvor jeg har forsøgt at synliggøre det. I starten er 'værkstedet' alle 20 minutter, men hen af vejen kan der eventuelt arbejdes i 2 x 10 minutter. Der kan også ændres i værkstederne løbende, men her i starten var det vigtigste, at det er noget eleverne kan sidde med selv og finde ro i. 

Tid til at læse og skrive er hæfte fra Alinea, som læreren påtænker at købe. 
Stjerneskud er fra dansklærerforeningen og egentlig bogen fra sidste år, som klassen ikke er nået så langt i, så den er oplagt at inddrage - især i starten af skoleåret. 

Forfatterhæfte/skrivning kan i princippet være hvad som helst. I dette tilfælde påtænker læreren at starte med Forfatterhæfte - hvem, hvad, hvornår, som kan findes HER (scroll ned til 5/5-19), hvor de i starten følges ad til at udfylde hvem, hvad osv, og så lade eleverne selv skrive. Og dem der har brug for det, sætter læreren sig sammen med. Senere vil vedkommende bruge 'Lad mig høre' materialet som er lavet til hemmelig lektie (kan findes HER scroll ned til 13/5-20).

Ugens professor/fremlæggelser er der helt sikkert andre som er bedre til at forklare end mig. I bund og grund handler det om, at vende eleverne til at stå fremme og præsentere noget. I starten kan det være selvvalgt emne, senere har læreren måske bestemt. Det kan også være at man har øvet sig på noget højtlæsning, og fremviser. Eller måske et lille skuespil. Mulighederne er mange. 

Tirsdag har læreren fagdag, og det giver så fede muligheder for at arbejde med litteraturundervisning og virkelig fordybe sig i noget kreativt. Men det kan også være et maleri, pressefoto, digt eller en sang der arbejdes med. Desuden giver sådan en dag gode muligheder for at tage ud af huset. Så her er der mange muligheder.

Alt i alt fik vi lavet en god struktur og plan. Og når læreren kommer til efterårsferien, kan der kigges på planen og justeres på indholdet, hvis der er behov for det. 

Måske der er elementer af planen, som du kan bruge i din klasse?

Diversitet og repræsentation

Fredag den 22. april blev der i Aalborg kommune afholdt en diversitetsdag, hvor ca. 100 elever var samlet i løbet af formiddagen og havde fokus på diversitet og hvilke ændringer, de gerne godt kunne tænke sig, at der kom på skoleområdet. Om eftermiddagen var der planlagt en paneldebat på hovedbiblioteket, som jeg deltog i. I debatten deltog politikkere og repræsentanter fra Aalborg Fælleselevråd, Ungebyrådet samt LGBT.dk - det hele under kyndig vejledning af Mizz Privileze. Efterfølgende fortsatte de unge i Huset på Gl. Kongevej, og jeg har hørt, at de havde en fantastisk aften.

Men tilbage til paneldebatten og de unges tanker i forbindelse med diversitetsdagen. Det var en fornøjelse at deltage i, og jeg er oprigtigt ked af, at der ikke var flere deltagere på tilskuerpladserne. For de unge har noget på hjertet, og har gode pointer ift. skolen og det de mødes med. En del af snakken handlede om køn, lgbt+, kønsnormer, mv. Men i bund og grund handlede diversitetsdagen om alle - at alle har ret til at have det godt i skolen og blive accepteret for den man er, hvilket Mizz Privileze pointerede flere gange under debatten. Og det kan jeg kun bakke op om!

Som nævnt handlede en del om kønsaspektet, og her har de unge mennesker altså nogle gode pointer. Jeg kan ikke huske, hvem der sagde det, men som en sagde: "Det er ikke os (børnene), det er de voksne - det er de voksne, som er med til at opretholde normerne for køn." Eksempelvis i udtryk som 'vilde drenge', 'det er drengene', 'de stille piger'. Helt lavpraktisk blev der også talt om toiletter. Der er åbenbart mange skoler, som bruger drenge- og pigetoiletter, hvilket for mange af deltagerne ikke helt gav mening. Det er jo bare et toilet? Og vil man gerne beholde opdelingen på skolen, kan man måske blot have et toilet eller to, som blot hedder toilet og kan bruges af alle - større problematik behøves der såmænd ikke opstå omkring det. 

Jeg forsøgte at skrive noter undervejs, så her kommer et par af mine noter fra debatten:
- brug for en voksen at tale med på ens skole
- lgbt+ ind i undervisningen - i materialer, i mobbeplaner, mv.
- temadage, temauger med pride/diversitet
- kønsneutrale toiletter
- fokus på på opdeling i køn i forbindelse med opgaver - hvorfor? 
- vil gerne have en prideuge på alle skoler i Aalborg kommune (ønske fra de unge menneskers arbejde om formiddagen)
- der skal også fokus på foreningslivet, så det ikke kun er en skoleting - tage fat i de store organisationer og tale fællesskab og trivsel
- der er brug for at lærere og pædagoger bliver opkvalificeret - i den forbindelse nævnte en af politikkerne; at et samlet lærerkollegie sætter sig ned og sammen snakker om emnet og opdaterer sig på emnet
- elevrepræsentanterne i skolebestyrelserne - bring emnet ind på disse møder og få skolebestyrelserne med i arbejdet
- lgbt+ er et fagområde, et perspektiv man skal have med i sin undervisning og hverdag

Som I kan se kom debatten vidt omkring. Men der er ingen tvivl om, at vores børn og unge mennesker er et helt andet sted i denne debat end 'vi voksne'. Og vi bliver nødt til at lytte til dem og det der sker omkring dem. Måske er det tid for, at I på jeres skole tager nogle snakke og husker at inddrage eleverne i, hvad de tænker. En af mine kolleger nævnte i løbet af ugen, at måske burde vi som skole have en lgbt+-vejleder for at vise, at vi skal og vil være en tryg skole for alle elever, hvilket peger ind i første punkt ovenfor - at de unge efterlyser en voksen at tale med på skolen. Og så er det måske relevant, at vi som lærere tager et kritisk blik på de materialer, som vi bruger med eleverne. Hvordan er repræsentationen i dem? Og her tænker jeg ikke kun ift. køn, men også ift. hudfarve, udseende og handicap. Der er en tendens til alt for mange materialer, med tynde, hvide hovedpersoner...

Kender du faghæftet for "Sundheds- og Seksualundervisning og familiekundskab" (forkortet SSF)? Har du nogensinde læst i det? Vidste du, at der er to kompetenceområder - "Sundhed og trivsel" og "Køn, krop og seksualitet", og at der er kompetencemål efter 3., 6. og 9. klasse? Hvis du har læst det, er du en af de få, som har. Undersøgelser viser nemlig, at lærerne ikke har læst dette faghæfte eller er opmærksom på de to kompetenceområder. Sundhed og trivsel føler de fleste skoler sig ret gode til at dække ind. Men punktet omkring Køn, krop og seksualitet har meget ringe vilkår i skolen. Det har STUK besluttet at der skal gøres noget ved, og CFU Danmark er derfor i fuld gang med at planlægge bl.a. kurser til opkvalificering på området, så forvaltninger, skoler, lærere og pædagoger kan sætte fokus på emnet. Til efteråret går hjemmesiden ssfkompas.dk i luften. Det bliver en side, hvor lærere og pædagoger kan vælge emne, klassetrin osv. og finde materialer, som kan bruges - materialer som enten er fra CFU eller fra andre aktører som Sex & samfund og Børns vilkår. Hjemmesiden er åben allerede nu, idet man allerede nu kan tilmelde sig til at afprøve kurserne til efteråret som pilotprojekt. Og det koster ikke en krone at deltage i kurserne. 

Sidder du derfor nu og har læst dette indlæg, og tænker at det kunne være noget for din skole at blive opkvalificeret og blive klogere indenfor SSF-området, så tag linket til ssfkompas.dk med forbi din skoleleder og spørg, om det ikke er noget, I som skole skal sætte fokus på. For I har helt sikkert allesammen elever på jeres skole, som vil blive glad, hvis deres lærere og pædagoger blive mere bevidste om, hvad de gør i undervisningen og hvorfor. 

Det blev et langt indlæg, men det er også et virkelig vigtigt emne. Jeg vil slutte med, at I lige får en bid af det show/foredrag, som Mizz Privileze sluttede debatten af med. Jeg kan varmt anbefale jer at høre dem, hvis I får mulighed for det engang eller hyre dem til et oplæg på jeres skole. De har noget vigtigt på hjertet.