User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

18 august 2021

Writing templates and dialogue

Da jeg havde min første engelsktime med 4A i fredags, spurgte jeg dem, hvad de godt kunne tænke sig at have noget mere af dette skoleår - eller bare i det hele taget gerne ville prøve. De nævnte bl.a. følgende:
- Noget med at skrive små tekster (vi har skrevet en lille smule indimellem i 3. klasse)
- Små samtaler/dialoger/walk'n'talk (vi havde walk'n'talk sidste år - primært frem til jul)

Jeg har derfor lavet nogle writing templates (skriveskabeloner), hvor der er et emne (titel), 6 billeder med ord under samt en boks med gloser. Eleverne behøves ikke at skrive om lige nøjagtig de ting, som jeg har nævnt, men de er der som hjælp. Jeg har lavet 10 skabeloner, så er der i hvert fald til de første 10 uger, så må jeg se om der kommer flere eller noget andet. Jeg endte med at kopiere de 10 ark som et A4-hæfte, og tænker jeg samler dem ind hver gang. 
Planen er at vi fælles bruger 5-7 minutter på at skrive en lille tekst. Herefter skal eleverne selv skrive (10-15 minutter), og dem der har brug for det, kan skrive af efter den fælles tekst på tavlen. Jeg har også lavet en digital version (både slides og powerpoint), da jeg godt kunne have en enkelt elev eller to, som gerne vil skrive på chromebook eller skal bruge AppWriter.
Målgruppe: 4.-5. klasse - måske kan 3. klasse også være med, når de kommer længere hen på året.
Find filen på Engelsk - scroll ned til August 2021 (lige før kommentarerne pt.).


Samme sted har jeg placeret 30 forskellige spørgsmål, som jeg kalder 'dialogue'. Jeg har printet 2 sæt i hver sin farve til klassen. Planen er at bruge dem dels på klassen, hvor jeg trækker et spørgsmål, eleverne taler sammen og vi samler op på klassen. Dels som walk'n'talk hvor eleverne i makkerpar trækker 5 spørgsmål og tager med ud. Da der 30 forskellige tænker jeg de kan bruges over en længere periode, og så gør det ikke noget, at eleverne får de samme spørgsmål over flere omgange, da det træner deres mundtlige kompetencer. Jeg tænker, at spørgsmålene kan bruges fra 2.-3. klasse og frem - man kan eventuelt sortere i dem.

Jeg har en dobbeltlektion i engelsk. På nuværende tidspunkt regner jeg med, at den kommer til at se noget a la følgende ud:
- Writing templates 
- Yes we can (textbook and workbook)
- Break - ie. the dialogue cards, dance, etc.
- Yes we can (textbook and workbook)
Men mon ikke det ændrer sig en af vejen. ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar