Jeg blev kontaktet af Rasmus fra Plakat Spagat, som bl.a. har lavet Ugens ord plakater til udskolingen - måske har nogle af jer set opslag om det på facebook. Rasmus ville gerne lave lignende plakater til indskolingen og spurgte, om jeg ville finde ordene - så ville han tage sig af resten. Og sådan en opgave kunne jeg næsten ikke sige nej til. ;-)
Full disclosure: Jeg får en mindre procentdel af antal solgte materialer de næste 2 måneder. That's it!
Koncept: Man køber en fil med en plakat i farver til print i A3 (PDF) samt får 45 ord på en fil (også PDF), så man nemt kan sætte et nyt ord op på plakaten. Et simpelt arbejdsark medfølger også.
Plakaten er oplagt at bruge i klassen - og det er nemt, for der er lavet et ord pr uge. Men den kan også bruges eksempelvis på PLC. Vil man gøre det rigtig lækkert, så sæt den eventuelt i en ramme, og hæng blot et nyt ord på glasset hver uge.
Jeg har fundet 45 ord, som ikke bare er til højrebenet for eleverne i indskolingen. Ord man skal smage på, studere, overveje og blive klogere på. Prøve at tegne, forklare og anvende - og så er det selvfølgelig oplagt at samle op fælles og tale om, hvad betyder ordet så egentlig. Var der mon nogle af vores forklaringer som var sjovere? Nogle forklaringer som passede bedre? Mulighederne er mange.
NB: 21. august 2022 er jeg blevet gjort opmærksom på af en bruger at linket der oprindeligt gik til plakatspagat.dk ikke længere fungerede. Jeg kan se, at materialet sælges på lærerforum.dk, så jeg har opdateret linket til denne side.
Jeg har lavet et arbejdsark, som man er velkommen til at printe og bruge sammen med ordene. Men man kan også hurtigt lave sit eget ark, eller blot bruge et hæfte til opgaven. (Arket kan også bruges, hvis du blot gerne vil lave dine egne ugens ord opgaver og holde opgaven helt simpelt.) Hent arbejdsarket her.
Og er du på Instagram, så kig lige forbi Plakat Spagat.
Kære Susanne. Jeg kan ikke åbne din fil med de 45 ord til indskolingen. Der står "Hackere forsøger muligvis at stjæle dine oplysninger fra plakatspagat.dk (f. eks. adgangskoder, beskeder eller kreditkort)" . Dit arbejdsark kan jeg godt åbne. Din hjemmeside er meget inspirerende - super arbejde!
SvarSletHej
SletDe 45 ord er ikke placeret på min hjemmeside, da det var et samarbejde jeg havde med Plakatspagat. Men det ser ud til, at siden simpelthen ikke eksisterer mere. Efter en søgning kan jeg se, at Plakatspagat sælger deres materialer via Lærerforum, så her kan du købe materialet: https://laererforum.com/product/45-ord-til-dansk-i-indskolingen-plakat/ Jeg får lige opdateret linket i opslaget.
Vh Susanne