December nærmer sig med hastige skridt. Jeg havde troet, at jeg kunne nå at lave lidt nyt materiale til min jule-fane, men jeg må erkende, at jeg har for meget om ørerne for tiden... Men, så er det jo godt, at der i forvejen findes en række spændende ting på Jul.
Først og fremmest har jeg været min julekalender igennem og sikret mig, at der er videoer på alle datoer og at de kan afspilles.
Du finder en række forskellige skriftlige materialer omkring jul. Det kan være "Vi lærer juleord", skriveskabeloner hvor man går frem efter først - så - til sidst, "Min bog med juleord til 0.-1. kl", julelæseforståelse, spil, opgavehæfter og meget mere. I finder også en bog med hurtigskrivning til december, hvor der hver dag er en ny opgave.
I finder også breve til en anderledes julekalender, som jeg lavede for et par år siden. Måske I kan lade jer inspirere og gøre noget lignende i jeres klasser. Lidt længere ned på siden finder I også en fil med julehilsner fra nissen, som måske er lige til at bruge - de er holdt neutrale ift. steder og personer.
I finder også et bud på en julekalender i Book Creator eller i Google Slides, hvor eleverne kan skrive deres egne historier/indtale deres historier, så I kan høre en ny hver dag i december.
Når jeg lige sidder og kigger det hele igennem er der i princippet ret mange ting, så måske er der også noget imellem, som du kan bruge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar