User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

20 juli 2020

Min egen kalender

Sidste sommer brugte jeg en del tid på at lege med at lave opgaver i interaktive filer. Det vil jeg egentlig gerne lave mere af, men har lidt glemt det igen. Det må jeg forsøge at råde bod på næste skoleår. Men, jeg kom til at gå og tænke på de interaktive filer og om det mon ikke var muligt på samme måde at lave en redigerbar kalender, som man kan arbejde i digitalt... Så det måtte komme an på en prøve. Derfor er der nu lavet den nye fane Kalender og ugeplaner, hvor I kan finde kalenderen jeg har lavet. Planen er også at lave et par udkast til ugeplaner/nyhedsbreve, men så langt er jeg ikke kommet endnu.
Jeg holder ligesom mange andre ferie lige nu, men jeg ville lige dele kalenderen med jer nu, for måske er der nogen som kan bruge den i løbet af de kommende uger. 

Der er 2 digitale filer - en med en månedsoversigt og en med kalender for hver uge samt mulighed for at lave noter til hver uge. De to filer har jeg også samlet i en PDF, så man har mulighed for at printe ud, hvis man kan bruge noget af det. Jeg har lavet en video, der viser hvordan de digitale filer bruges. Det sidste minut i videoen viser PDF'en.




Jeg aner ikke, om det giver mening med en redigerbar kalender og om der overhovedet er nogen, som kan bruge det. Men, så fik jeg afprøvet lidt ting i programmet og man kan jo altid lære noget nyt ;-) 

Senere samme dag: Siden hvor I finder kalenderen er opdateret med et par bud på dokumenter, der kan bruges til ugeplan/nyhedsbrev. 

4 kommentarer:

  1. Meget flot arbejde og brugbart.Tak for det:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Heidi, glad for at høre, hvis der trods alt er nogen der kan bruge det! :-)

      Slet
  2. Du er simpelthen SÅ dygtig Susanne. ALT har du tænkt på i denne kalender..af hjertet tak:)

    Jeg er meget flittig bruger af dine materialer.

    Mh Jeanett, Børnehaveklasseleder på Hans Rømerskolen, Bornholm

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jeanett
      Tusind tak for de pæne ord - er så glad for at høre, at der er nogen som kan bruge kalenderen!
      Mange hilsner
      Susanne

      Slet