User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

05 august 2018

Løven og musen + lidt forskelligt

Det er ikke sådan når man har ferie og synes man lige skal have tiden til at gå lidt... Har fået lavet lidt forskelligt materiale i løbet af den sidste uges tid siden sidste indlæg her på bloggen. Et par af filerne har jeg nævnt i min facebookgruppe, men samler dem lige her i dette indlæg også.

Men først, jeg har lige afsluttet en fil om fablen "Løven og musen". Jeg har meget længe tænkt, at jeg gerne vil lave materiale til emnet fabler, men jeg synes ikke, at det er så let at få hul på. Egentlig vil jeg gerne lave materiale til "Tinga tanga fablerne" som kan ses på mitcfu.dk, men det kunne min sommerferiehjerne ikke helt gennemskue. Så nu blev det i stedet til et kompendium om "Løven og musen". 😊 Jeg har forsøgt mig med at skrive teksten i 3 forskellige sværhedsgrader. Brug hvis I kan - I finder det her

En god kollega kontaktede mig med en bevægelsesaktivitet, som hun havde planer om at bruge. Jeg forfinede den lidt  og har lagt den her, hvor I kan finde den under 31/7-18. 

Jeg har også lavet nogle 'dobbelt-bogstaver' med billeder i, hvor eleven skal farve ord, der starter med bogstavet. Derudover har jeg samlet en fil med tomme 'dobbelt-bogstaver', da jeg tænkte de måske kan bruges til forskellige ting (f.eks. farvelægning, lave modellervoks, osv.). De kan findes her under 1/8-18.


Og som det sidste har jeg lavet "Jeg har - hvem har" med de 120 ord. Jeg fik en henvendelse fra en lærer som spurgte, om det ikke var muligt, og det er det jo selvfølgelig. Udfordringen er at der jo er 120 ord, så hvordan får man lige det delt ind i spil der kan bruges? Jeg valgte at tage udgangspunkt i andre materialer som findes her på bloggen, samt min bog "De 120 ord". Det betyder, at jeg er endt med 10 spil med 12 ord i hver. Læs mere ved af finde filen under 2/8-18 her.

Har du endnu ikke set mit indlæg om "Et nyt skoleår venter", så kig endelig forbi. Her kan du bl.a. finde et ark, som man kan bruges en af de første skoledage, så eleverne kan fortælle om deres ferie. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar