User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

05 september 2021

Lav pixel art

Jeg faldt over en sjov ide på Instagram her i weekenden. Den tager dog lidt længere tid at gennemskue (hvis det nogensinde lykkedes mig), men i min søgning efter, hvordan den kan laves, faldt jeg over at lave pixel art som er en mere simpel udgave af den sjove ide. Og det er da helt genialt til at lære et tastatur at kende for de yngste i skolen!

Vores børnehaveklasse får adgang til et klassesæt chromebooks her inden længe og jeg ved, at mine kolleger måske kan være lidt nervøse for, hvordan det skal gå. For mange er det meget nemmere med ipad, men jeg tror på, at chromebooks er vejen frem. Og denne måde at lave pixel art på, er en super måde at introducere tastaturet, så eleverne lærer at bruge tastaturet på en chromebook (eller computer for den sags skyld). Det vil også være oplagt, hvis en 1. klasse skal introduceres for chromebook for første gang (hvilket vores 1. klasser også skal).

Jeg har indtil videre lavet 3 forskellige udgaver af pixel art - bogstaver, tal (0-20) og 10'er venner. Sidstnævnte skal børnehaveklasserne nok først kaste sig over lidt senere på året. ;-)

Jeg har placeret de 3 forskellige filer på '0.klasse' og 'Interaktive opgaver'. Når I klikker på filen, laves der automatisk en kopi. Dvs. som det er lige nu, kan filerne kun anvendes med en google konto. Jeg skal lige først have afprøvet, om den blot kan downloades som excel og køre af den vej - hvis muligt, skal jeg nok smide links op til dem. (OBS: Mappe med filerne i excel kan findes HER - klik på pilen i højre hjørne og download dem til din computer.)

Jeg har samlet de tre filer på et google site. Måske kan man få ens IT-vejleder på skolen til at smide det ind som et bogmærke til eleverne, så de nemt kan finde det. Når en elev klikker på en af knapperne, skal de blot sige 'lav en kopi', og de får deres eget regneark, som de kan lave pixel art i. På den måde skal du som lærer ikke sørge for at dele dokumenterne med eleverne og hjælpe dem med at få lavet en kopi - de kan stort set være selvhjulpen, når de lige har fået vist, hvordan de finder bogmærket. Linket til sitet er: https://sites.google.com/view/pixelartindskoling/start

Hvis du er i tvivl om, hvad man reelt skal gøre, har jeg lavet en kort video i filen med bogstaver, hvor jeg viser hvordan (se herunder eller klik her). Afprøv selv og se, hvor let det er - er sikker på, at det lige er noget for ungerne!

OG - har du gode ideer til ord, tal, osv., som kan bruges til yderligere pixel art opgaver, så giv mig gerne et praj. Så laver jeg flere og opdaterer ovenstående site.


Opdateret 13/9-21: Jeg er blevet spurgt, hvordan man kan ændre farverne selv. Det viser jeg i videoen HER.

4 kommentarer:

  1. Den aktivitet skal helt sikkert afprøves!
    Tak for idéen :)

    SvarSlet
  2. Hej Susanne
    Jeg har tænkt mig at anvende det til H/D, hvor eleverne skal brodere et bogmærke med initialer. Kan du guide mig til, hvordan jeg kan lave et regneark med mine egne farver (dvs. de farver vi har garn i) ;-)
    Tak, for god inspiration :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pernille
      Jeg vil meget gerne lave en guide, der fortæller, hvordan du selv kan ændre farverne. Kan du vente med guiden til den kommende weekend? Min uge er en smule presset denne uge...
      Vh Susanne

      Slet
    2. Hej Pernille
      Så er der smidt et link ud til en video nederst i opslaget, så du kan se, hvordan man kan ændre farverne selv.
      Vh Susanne

      Slet