User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

29 marts 2021

Youtube

Jeg har engelsk i indskolingen og her ser vi ofte videoer fra youtube. Jeg har en hel playliste med forskellige videoer, som jeg ofte bruger i min undervisning (se eventuelt dette indlæg). I det hele taget bruges youtube på tværs af fag i skolen, og nogle kender helt sikkert godt de fif, som jeg vil komme med i indlægget her, men tænker det kan være nyt for mange. 
For kender du det, at når du afspiller en video, så bliver eleverne forstyrret af playlisten til højre på skærmen, eller falder over kommentarer under videoen? Heldigvis er det med kommentarer blevet ændret efter de fleste videoer henvendt til børn er lukket for kommentarer nu. Men der er faktisk et par måder, hvor du kan vise en youtubevideo, som starter i fuldskærm, så de distraherende videoer ude til højre er væk. Ofte forsvinder startreklamerne også, men kan ikke garantere de alle er væk - det afhænger nemlig i høj grad af den der har udgivet videoen (så vidt jeg har kunne læse mig frem til). 

Når man skal dele finde linket til en youtubevideo er der to muligheder - man kan enten kopiere adressen fra adresselinjen eller kopiere linket som fremkommer via knappen del under videoen. I de første to fifs, skal man bruge adressen fra adresselinjen. Dvs. de to første fif virker altså ikke, hvis man bruger linket, som man kopiere via del. 

Fif 1: Tilføj _popup før spørgsmålstegnet i videoen. Her et eksempel: https://www.youtube.com/watch?v=55DYUHmifjU - indsæt nu https://www.youtube.com/watch_popup?v=55DYUHmifjU - prøv at klikke på det sidste link her og se, hvad der sker. 

Du kan komme ud for, at _popup ikke virker. 

Fif 2: Når fif 1 ikke virker, så tilføj i stedet en bindestreg mellem t og u i youtube, sådan her: https://www.yout-ube.com/watch?v=tbbKjDjMDok - det giver stort set samme resultat som fif 1. Dog ser det ud til, at videoen går direkte i gang, hvor man på fif 1 selv skal trykke play.

Personligt synes jeg det er hurtigere lige at indsætte bindestregen, dvs. bruge fif 2, men jeg har ikke fundet ud af, hvad forskellen ellers er mellem fif 1 og 2.

Der findes også et par sider, hvor man kan samle sine links og også lave playlister. Det sidste har jeg ikke prøvet, da jeg har ikke lavet bruger på siderne, men blot indsat linket på forsiden og det virker fint. Men det skulle altså være muligt at gemme sine links og lave en playliste, så man altid kan finde de videoer, som man gerne vil bruge af den vej. Til disse sider er det underordnet hvilket link man bruger, så her kan man bruge linket under del eller det fra adresselinjen.

Fif 3: viewpure.com - indsæt link og se videoen. Videoen her virker generelt til at fylde skærmen bedre ud end på det næste fif.

Fif 4: safeshare.tv - indsæt link og se videoen.

NB: Hvis man er på ipad/telefon skal man være opmærksom på, at for at bruge fif 1 og 2 skal man tilgå youtube fra webbrowser, og ikke app, så man kan kopiere linket fra adresselinjen. Og man skal eventuelt huske at slette m. først i adresselinjen. Men ellers virker de fire fif også på telefon/ipad. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar