User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

18 december 2019

Efter jul og nytår

Om to dage kan vi alle gå på en velfortjent juleferie. Jeg er mere end klar - der har været drøn på de sidste 4 måneder, så det bliver rart med lidt julefred og hygge med familien. 
Jeg har ikke fået lavet nogle nye materialer til nytår og omkring juleferien, men mon ikke der alligevel er noget her på siden, som du kan bruge...

På fanen Nytår finder I en skriveside omkring 2020, ligesom I finder input til den foldebog, som foldebogspigerne Carina og Malene lavede for et par år siden. I filen er der link til deres facebookside med video, så I kan se, hvordan foldebogen laves. Jeg brugte den selv for 3 år siden med stor succes, så jeg kan kun anbefale det! De opdaterede filer findes under 16/12-19. 

Samme sted finder I også en quiz og byt omkring juleferien. Der er to forskellige udgaver i filen, så det skulle være muligt at finde en version, som kan bruges uanset om du har 1. eller 3. klasse. Der er også en "Find en der..." omkring juleferien - en med ren tekst og en med billeder, som eleverne kan støtte sig til.

Quiz og byt er også lavet på engelsk, hvis man mangler en opgave til engelsk lige efter ferien. Find den på fanen Engelsk og scroll ned til 19/12-18. Igen er der 2 versioner, så det kan bruges på forskellige klassetrin - den ene version kan sikkert bruges helt op i 4.-5. klasse. Hvis man mangler lidt yderligere til engelsktimerne, er der også lavet en bog til Book Creator, som I kan dele i et bibliotek og selv lade eleverne arbejde med. Her skal eleverne fortælle om deres juleferie.

Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle - og på gensyn i 2020!



2 kommentarer:

  1. Hej. Jeg kan ikke downloade den eller printe den ud i alm størrelse. Kan du hjælpe? Vh Sille

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sille
      Du skal følge linket i indlægget til fanen Nytår - her finder du filen som pdf, så den kan printes. Skriv igen, hvis det driller.
      Mvh. Susanne

      Slet