User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

20 juni 2019

Bogstav- og skrivebog

I går talte jeg sammen med min kollega, som skal starte 1. klasse kommende skoleår for første gang. Vi talte bl.a. om den struktur, som jeg brugte, da jeg startede 1. klasse op (og som du kan læse mere om lige her, hvis du ikke har læst det allerede). I den forbindelse nævnte jeg, at jeg bl.a. brugte mine "Vi lærer ord" ark i starten efter sommerferien og senere arbejdede med en skrivebog, hvor vi havde fokus på bogstavernes form. Og det fik mig til at tænke - mon ikke man kunne kombinere en repetition af bogstaverne med en kombineret 'bogstav- og skrivebog'? Jeg har tidligere lavet en bogstavbog, som kan findes på 0. klasse, så denne tog jeg udgangspunkt i. Jeg har mere eller mindre bibeholdt denne side i bogen (med få ændringer i nogle af billederne) og har så lavet en side 2, hvor eleverne igen skal skrive bogstavet, skal lave ord ud af et længere ord, samt finde lyden i 3 billeder. Dermed tænker jeg, at man vil kunne få en god snak om/repetition af bogstaverne og samtidig have fokus på, hvordan bogstavet skal skrives. Det vil derfor være oplagt at bruge materialet i starten af 1. klasse, men kan i princippet også laves senere i 1. klasse eller evt. i børnehaveklassen. Det er selvfølgelig også oplagt at arbejde med filen i specialklasser. Vær opmærksom på et bogstavs forskellige lyde - det er ikke dem alle, som er repræsenteret på arkene, så det giver god anledning til en samtale om disse også.
Jeg har valgt at bruge rækkefølgen af bogstaver fra "Hop om bord", da vi anvender dette materiale på vores skole. Men der er ikke sidetal på siderne, så de kan i princippet sættes i lige præcis den rækkefølge, som passer jer. Find filen på "Lidt af hvert" eller "Skriveark". (Kopier gerne filen som et A4 hæfte, så passer det med at hvert opslag i 'bogen' vil være et bogstav. Der er forside i filen som kan anvendes.)


En bruger af bloggen skrev til mig tidligere i dag om der kan søges på min blog. Jeg har forsøgt mig med at indsætte en søgningsfunktion ude til højre - måske den kan hjælpe på den ene eller den anden måde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar