søndag den 12. august 2018

Snart nyt skoleår + teachring funtastic

I løbet af den kommende uger starter eleverne igen i skole. Jeg ved mange starter i morgen mandag, i min kommune starter eleverne først onsdag, så vi har lige et par dage mere til at gøre klar.
I år har på mange måder været en underlig opstartsuge for mig - for første gang i 13 år, har jeg ikke stresset rundt, fordi jeg havde et klasseværelse der skulle gøres klar. Sidste weekend var jeg en tur i Ikea - det var helt mærkeligt ikke at gå og kigge efter ting jeg måske kunne bruge eller have en liste over ting jeg skulle have fat i; jeg plejer stort set hvert år at være omkring Ikea inden skolestart, fordi der lige var et par ting jeg skulle have fat i. Men ikke i år - i år skal jeg være faglærer i engelsk på 2. årgang samt i en 1. klasse, og IT-vejleder. Og så selvfølgelig mit arbejde på CFU. Så i år har jeg brugt tid på it-ting og snakket MinUddannelse med kollegaer. Men det har nu også været ganske hyggeligt - og på mange måder egentlig en ganske rar opstart! 

Men jeg ved jo af erfaring, at der er super mange ting man skal have styr på de første dage inden eleverne starter. Jeg ved også, at mange kommuner har diverse kursus og inspirationsdage, som lærerne skal deltage i - nogle steder så meget, at lærerne måske ikke helt synes, at de har ordentlig tid til at planlægge. Og det er en skam synes jeg, for det er ikke nogen særlig rar fornemmelse at starte skoleåret med en følelse af at være bagud allerede inden man er startet. Men lærere (og pædagoger for den sags skyld) knokler derud af, så selvfølgelig skal alt nok nå at være parat til eleverne starter i skole.

Er du ligesom jeg og mine kollegaer så heldig, at du har et par dage endnu inden eleverne kommer, og står du lige og mangler det sidste inden skolestart, ja så kan det være du kan finde de sidste ting her på min blog.
Jeg har både navneskilte, piktogrammer, alfabet- og talplakater, kalender- og vejrkort samt quiz og byt eller find en der samt et par sider omkring sommerferie. Og selvfølgelig en hel masse andre ting, som ikke nødvendigvis har noget med sommerferie eller skolestart at gøre. :-) Kig forbi fanen "Lidt af hvert", hvor du finder de mange nævnte ting.


Nogle af jeg kender måske siden teachingfuntastic.no som Eirin Rannekleiv står bag. Hun laver nogle rigtig fine materialer, og er ved at starte en dansk netbutik op. Lisette Jørgensen (som også har en fane her på min blog) skrev til mig sidste sommer for at høre, om jeg ville være med til at oversætte Eirins produkter - og det kunne jeg ikke sige nej til! Og nu sker det så endelig - den danske netbutk! På onsdag, den 15. august slår den dørene op, så de danske lærere og pædagoger også kan få fat i Eirins fine materialer. Hun har et super godt tilbud den første uge, hvor man kan spare 50% hvis man bruger rabatkoden "velkommen", så kig endelig forbi https://teachingfuntastic.dk/ på onsdag!


1 kommentar:

  1. Hej Susanne
    Kommer mestringsmærkerme på dansk?
    Meget gerne i en redigerbar version.
    Kh
    Mette

    SvarSlet