User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

19 december 2018

CL opgaver efter juleferien

Hos os starter vi i skole den 2. januar, og jeg starter dagen ud med 2 lektioner engelsk i den samme klasse - det skal nok blive interessant! Jeg har derfor lavet en quiz og byt til engelsk, som jeg tænker jeg måske bruger. Jeg overvejer også lige nu at lave noget i Book Creator, men det må tiden vise - det kommer lidt an på, hvor meget jeg kommer til at kede mig i juleferien. ;-) Der er to forskellige udgaver af quiz og byt. Den ene lægger op til kommunikation, hvor eleverne får talt en del engelsk, og vil derfor måske give mening fra ca. 2.-3. klasse og frem. Den anden kan besvares med ja/nej spørgsmål, dvs. det er spørgeren der får talt mest engelsk, men den kan være meget oplagt med de yngste i 1.-2. klasse. Find filen på Engelsk.

Jeg tænkte så her til aften, at det jeg har lavet til engelsk da også kan laves på dansk, så derfor har jeg oversat filen til dansk også (sådan mere eller mindre). Dvs. også her er der 2 forskellige udgaver, så man kan bruge den version der passer til ens elevgruppe.


Jeg har også lavet en "Find en der.." om juleferien. Her er der to identiske versioner, den ene har blot fået koblet lidt billeder på, som kan hjælpe til at læse/huske teksten. Det kan være en god ide at gennemgå alle sætningerne, inden man sætter eleverne i gang med at jagte underskrifter.

Begge ovennævnte filer findes på Nytår, hvor I jo også finder en foldebog og et par forskellige skrivesider omkring nytåret (se evt. sidste indlæg på bloggen).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar