Der er nu kun 8 uger til, at børn, lærere og pædagoger går på en velfortjent sommerferie. Jeg kan se rundt omkring, at folk så småt er begyndt at tænke på næste skoleår, og det er vi da også selv så småt begyndt på. Jeg skal starte en 1. klasse igen - det bliver 5. gang jeg prøver det; og jeg elsker det!! :-)
Det er lidt vildt at høre om, hvordan andre gør det rundt omkring. Jeg ved, at der er skoler/kommuner som sætter krav om bestemt materiale der skal bruges, jeg har også hørt om steder, hvor det på forhånd er besluttet hvor langt man skal være kommet i materialet på et givent tidspunkt. Og nøj, hvor det gør mig ked af det - der er så meget mere at lave end blot være fanget af et læsebogsmateriale... Senest så jeg der på facebook blev spurgt til, hvilket læsebogssystem man anvender i 1. klasse, og her er det så jeg tænker, hvorfor anvende et læsebogsmateriale, når der findes så mange andre spændende ting?
Som I nok kan regne ud, bruger jeg ikke læsebog - og har aldrig gjort det. Eller dvs., vi bruger "Pelle Pamfilius og Molly Morgenfrues store eventyr" fra Forlaget Pamfilius i den anden halvdel af 1. klasse, men det er lige så meget et litteratur-materiale (det er fantastisk, anbefaler det på det varmeste!!).
Da jeg startede på den skole jeg er ansat på, kom jeg i team med de mest fantastiske og dygtige kvinder man kan forestille sig! Jeg skal være ærlig at indrømme, at da vi første gang startede en 1. klasse og de sagde nej til læsebog, blev jeg en smule betænkelig - for kunne jeg det? Men jeg har aldrig fortrudt og kunne ikke forestille mig andet. TAK til dem - de ved hvem de er!
Hvad gør vi så i stedet? Vi starter med individuelle læsemapper fra dag 1. Vi sørger for at booke en kæmpe samling lydrette bøger og supplerer fra vores eget PLC, så vi har en god blandet kasse i vores klasser. Vi laver så en mappe til hver elev med en informationsseddel til forældrene samt en plastiklomme med en seddel hvor titlerne kan skrives på, efterhånden som de får nye bøger. Hver mandag lægges en bog i lommen, som læses og øves hjemme til om fredagen. Fredag læser de så højt for en makker i klassen, mens vi går rundt og lytter og hører enkelte børn. Efterfølgende samles mapperne sammen, så de kan gøres klar til efter weekenden. Min nuværende 3. klasse læste jeg så Teo og Dy med ved siden af. Jeg havde skannet teksten ind, og samlede klassen foran tavlen, og så læste vi ellers både den ene og den anden vej, og snakkede lyde, satte lyde sammen og snakkede bogstaver og hvad har vi. Vi læste både i kor og alene - alt kom vi igennem. Det gav gode snakke om det at læse, og vi koblede det med læseuglerne fra AKEA-produkt. Efter jul sætter vi så gang i Pelle-historien. Den er fantastisk, idet man som lærer læser kapitlet højt så alle får den samme historie, eleverne får så en læsetekst der er tilpasse lige nøjagtig deres niveau. Og den er et hit - både piger og drenge er vilde med historien!
Det er ikke sikkert, at det for alle at arbejde uden læsebog, men hvis man har muligheden for at afprøve det, kan jeg kun anbefale det. Jeg kommer i hvert fald aldrig til at bruge læsebog fast i 1. klasse. Jeg kan dog godt i løbet af året finde på at give læsebogen til "Den første læsning" til enkelte af mine elever, idet den er god som læsetræning - men det er en helt anden snak ;-)
Sider
- Start
- Om mig
- Læseforståelse
- Faglitteratur
- Litteraturarbejde
- Undervisningsforløb
- Bogskabeloner
- Ordarbejde
- Ordklasser
- Skriveark
- Skrivning
- Sætninger
- Læsning
- Eventyr
- Spil
- Emner
- 0. klasse
- Matematik
- Lidt af hvert...
- Social
- Engelsk
- JUL
- Nytår
- Højtider
- Forskellige løb/bevægelse/brain-breaks
- Lykkehjul
- Jette Bendix' filer :-)
- Filer fra andre
- Forlaget Vektor
- Interaktive opgaver
- Kalender og ugeplaner
- Klar til nyt skoleår
- Grafisk facilitering
Det er virkelig nogle gode tanker. Tak for dem. Jeg skal også hente 1 .klasse for 4. gang og trænger til noget nyt. Jeg vil rigtig gerne høre mere til Pelle- historien:-), som du bruger efter jul. Hvor er "materialet " fra og hvor får du de individuelle læsetekster fra.
SvarSletPå forhånd tak.
Mvh Chanette
Hej Chanette
SletPelle-materialet er skrevet af Tina Sejling og er fra forlaget Pamfilius. Du kan læse mere om Pelle 1 her: http://forlagetpamfilius.dk/om-pelle-og-molly-1
Jeg kan kun anbefale det på det varmeste! Materialet er differentieret, dvs. forfatteren har lavet hvert kapitel i 6 individuelle tekster.
Mvh. Susanne
Tusind tak. Vi havde det på mig skole- så det er fedt.
SletHej Susanne.
SvarSletJeg kender ikke Pelle bøgerne, og jeg har læst mere på forlagets side. Bøgerne er delt i 4 niveauer - hvor 1 er lettest og 4 sværeste. Kan du svare på, hvilken lix 1 og 4 svarer til? I min første klasse har jeg elever, der i oktober læste fra lix 5 til lix 24+.
Vh Ulla
Hej Ulla
SletDet er ikke bøger - det er et kopimateriale. Der er 20 kapitler i historien, som er lærerens tekst. Hvert kapitel er så differentieret i 6 niveauer (ikke 4, som du nævner). (Læs mere om det her: http://forlagetpamfilius.dk/om-pelle-og-molly-1). Hvis det er Pelle 2 du er ude efter, er der 15 kapitler og hvert kapitel er differentieret i 5 niveauer (http://forlagetpamfilius.dk/om-pelle-og-molly-2). Jeg tør ikke sige, hvad lixniveauet er på dem, men de differentierede tekster dækker fint de niveauer du nævner. Er tekst 5 for let, får de blot lærerens tekst, dvs. selve kapitlet. Så alle kan blive tilgodeset - det er det der er så genialt ved systemet.
Håber det hjælper lidt - ellers skriv igen!
Mvh. Susanne
Hej Susanne
SvarSletHvor er jeg glad for at høre, at du har besluttet at lave læsemapper :-)
Jeg vil rigtig gerne dele vores læseseddel med dig, men jeg kan simpelthen ikke finde den pt. Så snart jeg har opstøvet den, eller vi laver en ny, skal jeg nok sørge for at dele et eksemplar her på bloggen.
Dejligt at høre, at du kan bruge min blog!
Mvh. Susanne
Tusind tak for fantastisk inspiration :-)
SvarSletJeg kunne meget godt tænke mig at se læseseddel og forældreseddel.
Mvh Maria
Hej Maria
SletSå dejligt at høre, at inspirationen kan bruges! Kig dette indlæg, der står nærmere: http://indskoling.blogspot.com/2017/06/lseseddel.html (sedlerne findes på lidt af hvert under 27/6-17).
Mvh. Susanne
Hej Susanne
SvarSletKan se, at du har arbejdet med "Mit lykkelige liv". Har du et undervisningsforløb, du vil dele?
Dbh Charlotte
Hej Charlotte
SletEt lidt sent svar. Skulle lige kigge i gemmerne hvad jeg havde, og så var der lige noget der skulle ændres, så jeg kunne dele det på bloggen. Jeg kan dele vores rollelæsning og de opgaver, som vi arbejdede med i løbet af ugen. Det er delt på fanen med Undervisningsforløb. https://indskoling.blogspot.com/p/undervisningsforlb.html
Mange hilsner
Susanne