User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

11 februar 2018

#Lærerlink

I marts sidste år var jeg med til at planlægge og afholde #lærerlink. Ideen bag handlede om at præsentere lærere og studerende til nogle af de muligheder der findes ift. at blive inspireret til undervisningen ved at engagere sig i professionelle læringsnetværk (PLN). Vi fortsætter i år, så den 16. marts har vi #lærerlink 2.0. Man kan deltage uanset om man var med sidste år eller ej, og det har ingen betydning om du er nybegynder ift. IT. Og det bedste - det er gratis at deltage! :)

På https://spark.adobe.com/page/oMt8oVsRvvSOQ/ kan du læse meget mere om programmet samt finde link til tilmelding. Jeg skal fortælle lidt om Book Creator, som jeg - som I nok har regnet ud efterhånden - er ret vild med!
Jeg håber vi ses!!



01 februar 2018

Reklame: multimath.com

Først og fremmest skal jeg slå fast, at dette indlæg er en reklame. Dernæst vil jeg sige, at firmaet ikke på nogen måde har ’købt’ sig til et positivt indlæg – hvilket nok heller ikke ville give mening, for hvad får man mon ud af det? Det er første gang, at jeg laver en reklame for et produkt på min blog, men så har jeg også prøvet det :-)

For et par måneder siden fik jeg en mail fra folkene bag multimath.com, om jeg kunne være interesseret i at afprøve deres spil og lave et indlæg om det her på bloggen. Efter at jeg havde kigget forbi deres hjemmeside var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det ville jeg gerne kigge nærmere på, så jeg sendte hurtigt et svar retur om, at det var jeg meget interesseret i.

Multimath.com er udviklet af 3 lærerstuderende (hvor fedt er det ikke lige!!), som har matematik på liniefag og her har specialiseret sig i matematikundervisning for elever i matematikvanskeligheder (herunder særligt ordblinde og tosprogede). Det var den ene grund til at jeg faldt for dem, deres fokus på elever i matematikvanskeligheder. Dernæst læste jeg deres vision om, at for hver gang der sælges 10 spil i DK, sendes et spil til flygtninge i nærområderne, fordi de gerne vil give børn i hele verden mulighed for og lyst til at udvikle matematiske færdigheder og kompetencer. Det var den anden grund til, at jeg faldt for dem!

Spillet multimath findes i 3 sværhedsgrader – til førskolebørn, indskoling samt mellemtrin, hvert spil er desuden yderligere differentieret. Det gode ved spillet er, at der ikke er tekst på kortene, hvilket gør det langt lettere at anvende hos førskolebørn og i indskolingen, ligesom elever der er udfordret på læsningen ikke skal føle sig fortabt. Det er meget lettere at læse om de forskellige levels og hvad de træner på forlagets hjemmeside, det kan du gøre HER. Et spil består af 180 opgavekort, 6 forklaringskort og én terning, som er pakket sammen i en lille pose. Opgavekortene er inddelt i kategorier (kort i 6 forskellige farver) som træner forskellige matematiske færdigheder og kompetencer.

Jeg har en kollega, som har afprøvet spillet på mellemtrinnet og som umiddelbart er begejstret for spillet. Han bider især også mærke i det faktum, at der ikke skal læses noget, så alle kan være med. Spillet har 3 sværhedsgrader, og det er tænkt sådan, at eleverne på forhånd beslutter fra starten, hvilken sværhedsgrad de spiller på. Min kollega havde en oplevelse af, at eleverne fandt ud af at ændre på dette undervejs, så det passede bedre til dem – og så der også kan differentieres intern i gruppen der spiller. Spillet er lige nu ude hos andre kollegaer på mellemtrinnet, ligesom min egen teammakker har spillet til indskolingen for at afprøve. Når jeg har flere kommentarer og indtryk fra dem, tænker jeg, at jeg laver et indlæg mere om spillet.

Set fra mit synspunkt er det et spil, som varmt kan anbefales. Et spil som alle elever kan være en del af på eget niveau, og hvor man samtidig er med til at støtte børn ude i verden – så bliver det næsten ikke bedre! Du kan købe spillet HER.

På forlagets hjemmeside har de nedenstående video, som jeg tillader mig at dele her, da det giver en meget god introduktion til spillet og tankerne bag.