mandag den 31. oktober 2016

Find - skriv - læs

Vi har startet ugeskema op igen i min 3. klasse - ungerne elsker det!! En af opgaverne er hvor de skal digte videre på en historie, men for nogle elever er det en stor mundfuld. De har enten svært ved at finde på eller svært ved at få det skrevet ned, og bliver derfor hurtigt frustreret eller irriteret på opgaven. Så jeg har været i tænkeboks, for jeg vil jo fortsat gerne have disse elever til at skrive lidt... Så nu har jeg lavet nogle sætninger, som kan hænges op rundt omkring (a la til hentediktat). Eleverne får så et svarark og skal rundt og finde sætningerne og skrive dem ned på arket (eller blot i et hæfte). Herefter skal sætningerne læses højt for en klassekammerat. Jeg har ikke fået lavet så mange sætninger endnu, men tænkte jeg ville dele det jeg havde - får jeg lavet flere, skal jeg selvfølgelig nok smide dem op!
Har lagt opgaven på fanen "Lidt af hvert", men har også sat dem på bevægelses-fanen, da der jo i bund og grund bliver en eller anden form for bevægelse i det (jeg har i hvert fald et par drenge, som kommer til at blive glad for opgaven, fordi de kan løbe rundt og finde sætninger).

Og nu mens jeg skriver dette, fik jeg lige en ide... man kunne jo have en historie, som deles op i x antal sætninger. Disse hænges op rundt omkring, så eleverne er rundt og finde sætningerne - ligesom beskrevet ovenfor. Efterfølgende læses de højt for en kammerat, hvorefter eleven skal forsøge at sætte sætningerne i den rigtige rækkefølge, dvs. få lavet historien (og evt. skrive denne ned i et hæfte eller lignende). Til slut kan sætningerne (nu en historie) så læses højt igen for en kammerat. Den ide må jeg lige se, hvornår jeg får tid til at kigge nærmere på!! :-)

torsdag den 27. oktober 2016

Synonymer og antonymer

Jeg fik et spørgsmål om jeg ikke kunne lave lidt materialer omkring synonymer og antonymer. Jeg har tænkt over det flere gange, men har ikke helt kunne greje, hvordan og hvorledes... Men nu fik jeg lige taget hul på det, så nu er der et par opgaver. Jeg har lavet 2 spil fisk - et med antonymer og 1 med synonymer. Ordene her til kan sikkert bruges til en masse andre ting også. Derudover er der også et ark, hvor der skal farves nogle æbler med synonymer og antonymer. Opgaverne er samlet i en fil - den kan findes på fanen "Ordarbejde".

mandag den 24. oktober 2016

Gruppe oprettet ;-)

Godt så - indtil videre har jeg fået 95 tilbagemeldinger på mit spørgeskema i sidste indlæg, og heraf vil de 90 gerne, at jeg opretter en gruppe. Det må vist være rimelig klart flertal :-) Så det er hermed gjort! 
Indtil videre er den jo fortsat lidt tom, men efterhånden som jeg laver nye opslag/nye filer her til bloggen, skal jeg nok give besked på facebook. 
Du finder gruppen her: https://www.facebook.com/groups/1315739871789787/ 

Facebookgruppe??

Kære læser af indskoling.blogspot.dk
Jeg har fået spørgsmålet, om jeg ikke vil overveje at oprette en facebookgruppe, hvor jeg kan skrive ud, når der er nyt på bloggen. De der følger mig på G+, kan se på deres G+, når jeg har lavet et nyt indlæg, og hvis man har tilføjet min blog til læselisten på blogger.com, vil man også kunne se, når der er nyt. 
Men måske er der mange, som ikke bruger disse muligheder og gerne vil vide, hvornår der er nyt - så derfor mit spørgsmål:
Vil det være en god ide, hvis jeg oprettede en facebookgruppe, hvor jeg gav besked ud, når der er nyt på bloggen (eller nogle af de andre blogge jeg har)?

Redigeret 26. oktober - har fjernet linket til spørgeskemaet, da jeg nu har oprettet en gruppe ;-)

Mange hilsner
Susanne

fredag den 21. oktober 2016

Status - 1 år :-)

Den 15. oktober sidste år så denne blog dagens lys. Det var efterårsferie sidste år, at jeg bestemte mig for, at jeg måtte samle mine materialer på en bedre måde end blot et link på en facebookside. Og meget er sket siden da... Der ligger tæt på 300 filer her på bloggen (pyha!!), et mindre forlag har kontaktet mig så jeg nu også udgiver bøger (det havde jeg aldrig troet jeg skulle prøve), og der sker måske også andre små ting de kommende måneder... Alt i alt ret vildt at tænke på, hvad der er sket det sidste år! 4 bøger udgivet - bog nummer 5 er netop sendt afsted til forlaget, så forhåbentlig kommer den også ud inden længe. VILDT! 

Og nå ja, så har denne ene blog jo også affødt en masse små andre blogge med spil og historier mv. - det griber jo om sig!! :-D

Jeg håber, at alle har haft en rigtig god efterårsferie! Det har jeg i hvert fald - omend jeg godt kunne bruge et par dage mere, har som sædvanlig lige et par bøger mere, jeg gerne vil have læst ;-) 

mandag den 17. oktober 2016

Halloween

Egentlig er jeg ikke selv så begejstret for halloween, men det fylder en del for ungerne :-) Så har derfor lavet et par skriveark, som andre måske kan bruge - og har til formålet også lavet en ny fane kaldet Højtider (så må vi se, om andre ting finder vej til den hen af vejen...). Find arkene samt tidligere ark jeg har lavet til "Min efterårsferie" på fanen "Højtider".


søndag den 9. oktober 2016

Plancher over ordklasser

Jeg ved det godt - der er lidt stille på bloggen for tiden... Jeg er blevet opslugt af en serie bøger igen - den samme serie som jeg var i gang med i januar :-) Men nu er jeg endelig færdig, og kan blot være træt af, at næste bog endnu ikke er udgivet!! Hvis nogle af jer læser på engelsk, kan jeg i den grad anbefale serien Outlander!! 
Og nå ja, så skulle jeg jo også lige have lavet en bog til forlaget - det var den jeg skrev om i sidste post ;-)

Nå, men nu jeg blev færdig med Outlander, fik jeg lige bikset en fil sammen til jer. Jeg har lavet plancher over ordklasserne med tilhørende ord, der kan hænges op på væggen under planchen. Den er lavet i 2 udgaver - med danske eller latinske betegnelser. Se mere på fanen Ordklasser, hvor I kan læse et par tanker/ideer til ophæng.


onsdag den 5. oktober 2016

Ny bog :-)

Hvor er det vildt! Så er min 4. bog udgivet... Denne gang har jeg kastet mig over mine små læseforståelsesopgaver, så har lavet en bog kaldet "Jeg kan læse og forstå". Planen er at der kommer et par bøger mere - i hvert fald mindst 2, så må vi se, om jeg får lavet flere...
Jeg har netop opdateret fanen "Forlaget Vektor", så I kan se finde det direkte link til forlaget, hvor I kan bladre bogen igennem. Og hvis I følger forlagets facebookside, vil I også kunne finde et lille interview med mig.