lørdag den 2. april 2016

Små spil

Må være ærlig og sige, at pt. får jeg ikke lavet så meget til bloggen her - det er simpelthen for sjovt at lave de små spil på learningapps.org. Det er så nemt og hurtigt, og har man svært ved at få gode ideer, kan man kigge nogle af de spil andre har lavet - så kommer ideerne flyvende! :-)
Jeg har allerede lavet over 80 små spil til dansk, matematik og engelsk - alt er delt på http://indskolingspil.blogspot.dk/
Min 2. klasse var omkring og afprøve spillene i går, og jeg har allerede fået bestillinger på flere opgaver af bestemte typer. Desværre har jeg mistet stemmen denne weekend, så må vente med at få lavet nogle af dem...
Min 3. klasse var nede og afprøve spillene til engelsk, og der blev givet thumbs up til spillene. 

Jeg tænker, at der er flere at spillene man sagtens kunne tage fælles på tavlen. F.eks. har jeg i dag lavet en ny fane, hvor man skal sætte 3 billeder i den rigtige rækkefølge. Disse kan bruges til en snak om, hvordan man skriver en historie som passer til billederne. På matematikfanen ligger et par spil om klokken - dem kunne man sikkert også med fordel tage fælles på klassen.
Så kig forbi og slå dig løs!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar